Hej Arne..

Du skrev: ”De etablerede religioner har meget på deres samvittigheder, men at beskylde dem for at tabuisere døden.”


Til hvilket jeg svarer dig: ”Evigt liv” er religioners arrangement og tabuisering af livets forgængelighed, hvor døden med fantasien i brug i stedet ender i sentimentale selvbedrag, som fx det vi her ser. Det er en måde hvorpå man omgår dels erkendelse og dels en kulturudvikling der afvikler religioner som nyttigt redskab.”

Nu skriver du: ”jo, meget muligt, men den påstand, du fremsætter hér kræver vel, at du selv har en bedre erkendelse.”

- Det går faktisk an at erkende sin forgængelighed Arne, og det har faktisk perspektiver for selve måden vi lever på, samt for hvordan vi lærer at forholde os til sameksistens – hvilket var det centrale, lige udover din egen erkendelse af at du tar fejl, idet religioner altså netop tabuiserer livets forgængelighed, og dette i en grad der har store skadeindvirkninger på menneskers sind.

Pointen her ligger imidlertid slet ikke i dit private fejlskøn, eller det erkendelsesmæssige indeholdt i hvad jeg måtte skrive, men i det forhold, at masser af mennesker rundt om i verden dagligt yder en stor indsats for at for at komme kundskabsløsheden til livs, fordi det er i kraft af kundskaber baseret på viden at forståelse skabes, og dermed mulighed for personlige erkendelser med udsigt til positive forandringer imod en bedre verden – men altså ikke ved at flimre rundt i overnaturlig tro skabt af ”sensitive” religiøse mennesker; og det er dén vej du befinder dig på, Arne! ;)

Det er en temmelig alvorlig sag, når mennesker i kraft af religioner bliver så overfølsomme overfor viden, at de i gudens navn ”føler” sig berettiget til at myrde mennesker der på en redaktion provokerer kundskabsløsheden ved hjælp af satire.
Og at du ikke er ham der begriber sagens alvor, i og med du netop ikke ka’ flytte blikket fra de følelser af forurettethed religiøse mennesker i stor stil har fremelsket i kraft af religioner i århundreder, og derfor sidder og taler så meget om respekten for indholdet af den religiøse dogmetro, det er i sig selv et udmærket eksempel på den kundskabsløshed jeg her taler om Arne! For det er dén slags vi hver især må anse som vores personlige opgave at forandre, og fordi vi ikke kan tillade at sådanne misforståelser ender i stigende accept af overfald på medmennesker, der i bund og grund kun er begrundet med følelser man ikke har lært sig at beherske via tilgængelig indsigt og selvforståelse, og netop fordi man med hovedet anbragt i religiøs dogmetro ikke får meget af omverden ind i hovedet.
Det er m.a.o. vores egen – altså en humanistisk – opgave at sikre, at kundskaber og viden flyder som en uendelig strøm ud i verden, og det gør vi altså ikke ved at fantasere om guder der har forårsaget BB, samt andet kreationistisk vrøvl, for den slags er slet ikke vejen til nogen form for erkendelse.

At vi alle har følelser er ingen særlig bemærkelsesværdig iagttagelse, det bemærkelsesværdige er derimod, når de rettes imod og accentueres ved fantasier om himmelnisser, fordi en sådan himmelnissekærlighed kun kan besvares af fantasien selv. Og himmelnissefantasier der går i selvsving, mangler vi vist ikke historiske eksempler på, vel Arne? Så hvis vi endelig skal drive lidt forkærlighed foran os og overfor andet end de medmennesker der er i stand til at besvare vore følelser, ja så er viden nok et noget sundere objekt for tanken end himmelnisserne, idet viden - i modsætning til statiske religioner - har udviklingspotentiale, ikke sandt? ;)

Det ér faktisk et temmelig besynderligt skue, at se mennesker tale så meget om kærligheden i forbindelse med religioner, der påviseligt ikke har bestilt andet end at fastholde mennesket i fejlanskuelser om dels naturen udenfor såvel som i mennesket selv, for netop at skabe en naturlig splittelse i menneskets selvforståelse ved hjælp af dogmer man ligefrem har ”følt” retten til at bade civilisationen i blod med, og netop for at skabe en politisk indflydelse med religionen i centrum.
Det er således fuldt ud forklarligt hvorfor mennesker reagerer som de gør, ja at vi i dag ser mennesker fare ud i verden for at ”forsvare” opbygningen af en statsdannelse bygget på disse selvbedrag, men forklaringen kan ingenlunde undskylde handlingerne!

Religioner har m.a.o. ikke alene ansvaret for tabuiseringen af livets forgængelighed, men tillige for fremelskelsen af et i religionen iboende element, hvorved en splittelse internaliseres i den troendes sind med guden som bindeled mellem mennesket og dets natur, hvorfor det altså kan anse det som en ”naturlig sag” at slå ihjel for at ”blive hel”, dersom omkringværende mennesker truer processen, og hvor ligefrem selvopofrelse hyppigt forekommer. Det var skam en middelalderskik, men åbenbart en man også i dag anser som nødvendig for religionens overlevelse. Men er altså også en proces du som ”agnostiker” kan udvise stor respekt overfor, kan jeg forstå - vi har i hvert fald ikke set "agnostikeren" tage afstand til projektet...;)

mvh
Simon

Hej Arne..

”Og hvis du var troværdig, så er jeg religiøs, har en gud og bekæmper videnskabelig viden. Men intet af dette er jo sandt!”

- Hvad din guddommelige overtro angår, er den på tillidsvækkende vis sandsynliggjort for flere år siden – hvad du udover at tiltro verden af fabelagtige påhit måtte tiltro mig, er derimod ikke sandsynliggjort med tillidsvækkende argumentation! ;)

Indlægget er således ment at sku’ tilbageføre din opmærksomhed til udgangspunktet for dine misforståelser: din fejlanbragte respekt for fantasier om det overnaturlige, hvis eneste betydning er tillagt føleri, men udmærket viser din glæde ved at bade i det usandsynlige, det diffuse, hvad der for den overtroiske anses som ”psykiske realiteter”, men i virkeligheden er en tankeflugt fra det væsentlige: problemet med at respektere meninger du ikke ka afdække værdien af!
For roder vi godt op i dine meninger, Arne, er en meningsløs respekt jo adskillige gange kommet til syne, hvorfor der sandsynligvis og i stedet har været tale om en egentlig medfølelse for identisk overtro.

Fx vil det aldrig være noget problem at støtte din ret til at tro det usandsynlige (din ufortalte fabel), for problemet er andet sted, nemlig at du bare roder et usandsynligt ”verdensbillede” sammen med sandsynlige beskrivelser af verden, nøjagtig som andre kreationister har for vane – mens en fortalt fabel ville ha’ løst problemet for længst. Ser du mon pointen Arne? – jah, i smug gør du jo nok… ;)

Din respekt burde m.a.o. nok ha været placeret for andet end diffuse trosbekendelser, fx for det arbejde folk gør, for at forklare forhold i verden på en sandsynlig og derfor tillidsvækkende måde, og da særlig hvis du ønsker at fremstå som agnostiker – ikke at det ville ha tilført tråden her større mening, blot at jeg derimod ville ha forstået hvad du mente.
Uanset fik vi da udredet enkelte problemer, i og med du jo må anerkende at religioner ikke just er en uskyldig hobby, og det var godt – rigtig god weekend Arne! ;)

mvh
Simon