|
0
registrerede
5
gæster og
180
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
|
Jeg ser, at det ikke er muligt at få ud af hverken Ole eller Simon, hvordan de stiller sig til spørgsmålet:
Er videnskaben vigtigere end menneskelivet?
I stedet dænger de mig til med talrige nedsættende påstande om mig - i stedet for blot at forholde sig til det - synes jeg - ganske enkle:
At vi mennesker (som flest) naturligvis beundrer og glæder os over alt dét, videnskaben giver os, men at videnskab alene ikke (for langt størstedelen af menneskeheden) er et tilstrækkeligt grundlag for tilværelsen - nok især fordi videnskaben (god som den er til materielle ting), ikke har svar på store og grundlæggende eksistentielle spørgsmål, som menneskeheden har tumlet med i årtusinder - og stadig gør.
At disse ikke-videnskabelige "tumlerier" har afstedkommet et ret så broget "gedemarked", det er der vist ganske mange, der er enige i, og at dogmer (såsom kristendommens hellige treenighed) uden videre skulle være respekt værdige, det er jeg i hvert fald ikke overbevist om.
Men selve det at finde et personligt forhold til det eksistentielle, det tror jeg ikke på, at ret mange vil afstå fra - jeg vil i hvert fald ikke.
Idéen om en gud (eller om flere guder) har jo gået sin sejrsgang kloden rundt, men min fornemmelse er, at flere og flere ser denne idé som noget alt for primitivt, og så kommer jo spørgsmålet:
Hvordan skal vi så forholde os til alt det, vi ikke ved?
Her er min holdning, at det er noget personligt, som vi hver især må tage os af, men som mennesker med nogenlunde samme overbevisning naturligvis godt kan danne fællesskaber om (og forhåbentlig kan undgå at det rådner i magt- og pengebegær).
For mit vedkommende er jeg ikke nået længere end til, at jeg oplever tilværelsen - verdens væren - som et vidunderligt mirakel (med den tilføjelse at dette ikke i sig selv for mig inkluderer nogen gud - men måske kunne jeg, som Søren Brier, kalde det "gudommeligt").
Og jeg synes egentlig, jeg har det meget godt med både miraklet og videnskaben 
M.v.h. Arne
|
|
|
|
