Alle siger vi skal "fortsætte vores måde at leve på" efter Paris fredag den 13. november.

Hvor meget skal der til for at vi begynder at forstå at det netop er vores måde at leve på der har bragt Europa ud i denne krise.

Hvis den Europa der rejser sig på ruinerne af anden verdenskrig ikke formår at løse de sociale spørgsmål, da vil denne efterkrigstidens moderne Europa bukker under grundet dets egen indre proletariat og grundet en ydre proletariat fra landene op til Europas grænser der vil angribe det moderne Europa i ledtog med Europas egen indre proletariat. Sådan skrev en historiker lige efter anden verdenskrig Arnold Toynbee. Mange var enige med ham deriblandt Bertrand Russell. Og det var da også socialdemokratiernes mening om den sag.

Arnold Toynbee tildeler Syrien en hel central rolle i denne krise, såvel som Ungarn. Hvornår påpegede han disse forhold, jo i tiden efter anden verdenskrig, så det er sagt og skrevet for 70 år siden. Det plejer at være så svært at spå, især at spå om fremtiden, men her ser der ud til at være nogle mennesker der har kunnet se et mønster i forbindelse fx hvorfor romerriget går til grunde, men kristendommen dukker op som fuglen fønix; hvorfor sekulære EU og Vesten risikerer at gå til grunde, men en reformeret kristendom og islam (ja alle verdensreligioner også ateismens og videnskabernes iboende høje moralske spiritualitet vil blive en del af en hel ny spiritualitet, hvor neoliberalismen og kapitalismen i dets ødelæggende form vil være overvundet) vil som en fugl fønix dukke op på ruinerne af det Europa og ja Vesten, vi kender i dag.

Det er et kulturelt problem, når frihed identificeres som fritagelse for pligt og ansvar over for det fælles.

Også derfor er neoliberalismen en del af problemet, altså den højredrejning der har domineret Europa og Vesten nu i mange år.

Advocates of capitalism are very apt to appeal to the sacred principles of liberty, which are embodied in one maxim: The fortunate must not be restrained in the exercise of tyranny over the unfortunate.
Bertrand Russell

Teknikken har vi haft i hænde til at løse de sociale spørgsmål nu i mange år, men den politiske vilje findes ikke til social engagement, til at løse de sociale problemer. Kun de skandinaviske lande har indtil for nyligt gjort det fremragende, men nu sættes dette også overstyr grundet at en stor økonomisk privilegeret middelklasse er blevet overtalt til egoisme, at mele deres egen kage og skide det hele en stykke og italesætte en masse nedladende diskurser om bunden af samfundet, som pludselig er den eneste gruppe i samfundet der bliver draget til ansvar for at være forpligtiget på det fælles bedste. Og det til trods for at denne gruppe har haft de sværeste odds her i livet og råder over de færreste ressourcer både fysisk sundheds mæssigt såvel som psykisk mentalt.

Hvorfor ind i helvede er det at den privilegerede middelklasse i vesten er blevet fritaget for pligt og ansvar overfor det fælles bedste, for at drive politik, og skabe gode samfund, det fatter jeg ikke en skid af.

Jeg hader jer!!!!!!! jeg hader neoliberalismen, det dumme fjæs på folk der bare ræser derudad på 1. klasse uden overhovedet at være engageret og føle nogen pligt og et ansvar overfor det fælles bedste.

Vi skal turde død (lide afsavn og kunne elske vores næste som os selv) for at hjælpe andre, da dette at hjælpe andre er heri hele vores menneskelighed, og menneskelige ansigt, person og værdighed kommer til syne.

Angsten grænsende til frygt for at hjælpe andre mennesker, som kræver at vi forlader vores trygge havn og kommer ud af vores borgerlighed og æggeskals neurose grænsende for nogles vedkommende til en psykose, denne angst og frygt (som Anders Breivik og Anton Lundin-Pettersson og terroristerne i Paris og IS og Omar Abdel Hamid El-Hussein er så hårdt ramt af) skal vi hver især besejre i os selv. Det er en social fødsel hvor man ikke snobber opad (mod fx en almægtig Gud i himlen, for Gud går grændende rundt mellem os her på jorden) men hvor vi engagerer os nedad, i social engagement, imod de mennesker der har hjælp behov (og det gør man uden at skade nogen (for kærlighed gør ikke næsten ondt som Paulus siger)) nøjagtig som Paulus (paulinsk urkristendom) og Jesus Kristus bevægelsen.

Da romerriget ikke ville løse de store sociale spørgsmål, problemer, i dets midte, opstod kristendommen, som den social politiske bevægelse der tog fat på alle disse uløste spørgsmål og sådan burde det også være i dag, en renæssance for den paulinske urkristendommen.

Og dette skal gøres sammen med islam og muslimerne. Vi kan ikke lukke os omkring os selv-

-0-0-0-
-0-0-0-

jeg lider og jeg er i sorg som alle andre over det der skete i Paris, jeg forsøger at mindes de døde (selv om jeg ikke kender dem personligt) og jeg sørger og føler med de efterladte der har mistet et familiemedlem, en kæreste en ven. Denne sorg kommer jeg aldrig ud af (Gud græder i mit liv), jeg har altid haft denne sorg i mit liv, ja jeg er født med sorgen over nazisternes jødeudryddelse og andre krigsforbrydelser imod menneskeheden, civil befolkningen. Jeg er stadig fyldt med sorg og forfærdelse over Breivik's Utøya massakre; men det gør ikke Madrid og London eller Paris ugerningerne mindre påtrængende. Ej heller hvad der hver dag sker i Syrien grundet IS, ej heller hvad der sker i Afrika grundet Boko Haram. Derfor Gud græder i mit liv. Alle normale mennesker vil et og andet sted leve med en Gud der græder og sørger og ja lider, på menneskehedens vegne. Kristendommen, Gud der græder, sørger og lider, på vore vegne, altså KRISTUS er mere tydeligt i dag end nogensinde før. Kristendommen er kærlighedens og lidelsens religion der til stadighed, dagligt, bliver stemplet i øjnene på os. Og iøvrigt skal vi ikke hverken komme videre eller leve videre som altid (nu må dette vanvid stoppe), nu er det på tide at vi stopper med at trampe rundt på sorg, på sorgen, omsorgen, dette at sørge og bekymre os i vores liv. Det moderne menneske må igen til at lære sorgen at kende og at det ikke bare er noget man kan komme over igen. Det moderne menneske er i alt alt for høj grad en sjofel overfladisk stodder ('meningstom' og betydningstømt) der kun går op i pengemagt og sex og sprut (egen nydelse og vellevned). Magen til idiot på den historiske scene skal man sgu godt nok lede længe efter.

Det er noget vrøvl at du lider på grund af de døde i Paris. Det er ikke livets eller naturens lov.

Denne lov er, at vi lider når nogle vi kender dør fordi vi er følelsesmæssigt tilknyttet dem.

Men vi lider ikke når nogle vi ikke kender dør. Hvad det andet er ved jeg ikke, måske det er en følelsesmæssig vederstyggelighed, jeg ved det, som sagt, ikke.

Jeg kender kun livets lov, det andet er mig en gåde.

Hvis jeg bestemte blev alle mænd der havde forladt deres familie afvist ved Europas grænse.

Men alle der havde deres familie med blev lukket ind.

Mennesket kan ikke se. De er så fyldt med intellektuel bøvl og religiøst vrøvl at de ikke kan se ud på den virkelighed som omgiver dem.

Jeg kan se. Og jeg ser børnene omkring den forvrøvlede menneskehed. De har ikke gjort noget endnu, de har ikke fortjent en sådan virkelighed.

Men I bliver ved med at bøvle rundt med jeres intellektuelle vrøvl og religiøse vrøvl.

Gud fri mig vel. Hver dag ser I disse børn uden fremtid og I føler ingenting. Hvad er det I føler når 129 mennesker bliver dræbt i Paris mens I skider på at 60.000 mennesker, familier med børn, blev dræbt i Irakkrigens første dage.

Det er frygt.

Og frygten er ond.