Anonym: Du kan ikke begrænse den kristne gud kun at være ånd.
Tikka: Jeg begrænser ikke bibelens gud til ånd. Jesus citeres for at ha’ sagt: ”Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed.” Johannes 4:24Anonym: Den kristne gud er defineret som almægtig, og har dermed ingen begrænsninger. Gud kunne skabe en ny bibel imorgen, og lade den dumpe ned på rådhuspladsen, hvis han ville.
Tikka: Hmm … Indtil det sker, må man antage … med din argumentation … at ”han” er tilfreds med den foreliggende bibel, for ligeglad kan ”han” vel ikke være, når ”han” nu har sendt sin søn, fordi han elskede os. ”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.” Johannes 3:16Anonym: Hvis du begrænser gud til kun at være ånd, så fratager du ham hans almægtighed
Tikka: Sikke noget vrøvl!
Hvem er vel mere almægtig, end den der med sin ånd kan skabe alt i himmel og på jord!Anonym: Ifht. skrifterne i bibelen, så mener jeg man er nødt til at skelne mellem at være beskrivelser gud, formaninger om den kristne lære, og så til at være skrevet af gud.
Bibelen kan kun være en religiøs autoritet, hvis den komme fra gud selv. Og, det gør den ikke - den er skrevet af mennesker, og indrettet efter at skulle vise det billede af Jesus, som datidens kristne overhoveder gerne ville have. De kunne have valgt at inkludere andre evangelier, og så ville bibelen have set noget anderledes ud.
Hvis gud selv havde forfattet bibelen, så tror jeg ikke han ville acceptere, at den skulle igennem en så lemfældig proces, der både var påvirket af politiske slagsmål, historisk kontekst og en række tilfældigheder.
Tikka: Ja ved godt at bibelen opfattes forskelligt af mennesker verden over … også af kristne. Derfor er der også så mange tusinde (min.43000?) forskellige kristne trosretninger.
Men jeg holder på man som kristen må tage ”hele pakken” og ikke plukke det ud som lige kildre egne øre.Anonym: Jeg skal nok lige vende tilbage vedr. de sidste spørgsmål.
Tikka: Ja tak.