Ja, og det her er jo altså bare ment som ...

Alt godt og go' efterårsvind
RoseMarie

Hej RM..

Regner naturligvis med at du gider, ellers havde jeg jo ikke rettet indlæg mod dig hist og pist. Mellemrummet og debat er kun et godt pust mellem så meget andet der må ses til, ved du, desuden ka et debatbæger jo hurtigt blive fyldt – Knud Sørensen sir det næsten selv, med sine tabte ord der må plukkes inden de visner, alt har sin tid.. ;)
Apropos Knuds lost words, hvis man må være så fri, her endnu et af Sylvias og fra digtsamlingen Ariel, hvilke billeder der drypper fra denne busy-bee, ens øjne drukner i honning, man er …stingless, for nu at bevæge os over i det lyriske engelske sprog – hvilket minder mig om sætningen ”they ball in a mass…”, der unægtelig er honning på tungen fremfor sætninger som, ”vi klumpede, for at holde varmen…”, men sådan er der jo så meget.

Koldt er det blevet, havde jeg været træ, ville jeg ha dækket armene med blade for kulden, hvorefter moder natur sikkert var kommet forbi og fortalt mig lidt om energibesparelse. Men smukt ser det ud, de gyldne dyner for vore fødder, efteråret ér en særlig tid…
Nå, så fint du endnu ikke er gået i hi, som bjørnen – tænkte nu ikke her på Ole, før linjen altså pludselig stod der –, forøvrigt sir du bare til, hvis du synes vi ska lukke poesikisten, den er jo også fyldt med smukke sager allestedsfra, og livet er jo andet end poesi..;)

WINTERING

This is the easy time, there is nothing doing.
I have whirled the midwife’s extractor,
I have lost my honey,
Six jars of it,
Six cat’s eyes in the wine cellar,

Wintering in a dark without window
At the heart of the house
Next to the last tenant’s rancid jam
And the bottles of empty glitters---
Sir So-and-so’s gin.

This is the room I have never been in.
This is the room I could never breathe in.
The black bunched in there like a bat,
No light
But the torch and its faint

Chinese yellow on appalling objects---
Black asininity. Decay.
Possession.
It is they who own me.
Neither cruel nor indifferent,

Only ignorant.
This is the time of hanging on for the bees---the bees
So slow I hardly know them,
Filing like soldiers
To the syrup tin

To make up for the honey I’ve taken.
Tate and Lyle keeps them going,
The refined snow.

It is Tate and Lyle they live on, instead of flowers.
They take it. The cold sets in.

Now they ball in a mass,
Black
Mind against all the white.
The smile of the snow is white.
It spreads itself out, a mile-long body of Meissen,

Into which, on warm days,
The can only carry their dead.
The bees are all woman,
Maids and the long royal lady.
They have gone rid of the men,

The blunt, clumsy stumblers, the boors.
Winter is for woman---
The woman, still at her knitting,
At the cradle of Spanish walnut,
Her body a bulb in the cold and to dumb to think.

Will the hive survive, will the gladiolas
Succeed in banking their fires
To enter another year?
What will they taste of, the Christmas roses?
The bees are flying. The taste the spring.

- Sylvia Plath.

mvh
Simon

Hej Simon

Selvfølgelig gider jeg vores mellemrum her midt i poesiens verden :)) Mellemrummet er en skatkiste i både ord og toner og en daglig vitaminindsprøjtning. Uden vitaminer intet liv! De er nødvendige for at opretholde livet, og de er små brikker i det store puslespil, som sammensat kaldes et menneskeliv :)))

Når jeg skrev "Alt godt og go' efterårsblæst", så havde jeg de næste dages lovede efterårsvejr og vestenvind i tankerne. Jeg er selv lige i øjeblikket i gang med et genkig ind i William Heinesens land, Færøerne ... et kig ind i mellemrummet og det vindskifte, der ligger i hans brevveksling med Else Lidegaard i bogen "Med snudehulkende hilsen fra William Heinesen" :))

Og her til deling et par Heinesen digte fra "Arktiske Elegier og andre Digte" 1921 :


DE STILLE STEDER

Af Dagens Dis og Byger
en kølig Aften sprang,
og bag dens tunge Skyer
en isblaa Himmel hang.

Og Solfaldsskæret ulmed
som Guld paa Havets Bund,
og Høstens Træer svulmed
af Lys en liden Stund.

* * *

SOL OG BLÆST

I efteraarsaftenen
blandes den flygtende Sommers Duft
med Frostens Aande.

Stumt og tungt
stævner vi mod Mørket.
Henover det regnblanke Land
suser fuglene i skrigende Skarer
den modsatte Vej
mod Lys og fremmede Somre.

Jeg indaander Efteraarets klare Væld
af sød og syrlig Luft,
Have i Oprør,
visnede, regn vaade Marker,
Skyer, der hærdes i Kulden og bliver Is.

Mod den blaa og søndersprængte Himmel
løfter de gule Oktobertræer deres Ild.

* * *

VEJS ENDE

Sneen ophørte at falde,
Himlen blev dyb og stjernefuld.
Rundt om mig var der sorte Buske
og lave Træer og Mistbænke.
Jeg stod paa en udstrakt Plantage
og saa mine Spor tabe sig
i retning af den fjerne Indgang.

Det forekom mig,
at jeg kun var et Par Aar gammel,
og at omsorgsfulde Hænder
havde givet mig varme Klæder paa
og sat mig her ud.

Jeg skubbede med min vanteklædte Haand
Sneen bort fra en af Mistbænkene,
saaledes at en Rude blottedes,
og nu saa jeg skiftevis
de frosne Blomster dernede og Stjernerne,
der spejlede sig i Glasset.

* * *


Så igen ...

Alt godt i den kommende efterårsblæst :)))
RoseMarie

Morn’ RM..

Min tanke skyldtes nu blot takken for min deltagelse, hvis du ka følge min betænkning, idet tråddet mit udi div. poefanters orddryp, jo akkurat skyldes dine..;)
Men jeg forstår dig, forøvrigt er det jo også ved at være nissetid, ja du ved jo hvor tosset jeg blir, når pludselig jeg ser julestjerner i kamelers øjne. Apropos er det sjovt at tænke tilbage på december måneds skoletid, hvor man halvsovende sad dér med ryggen mod radiatoren med morgentekoppen, mens morgennisserne skyllede øjnene for nattens drømme og familien nulrede rundt om én i deres morgentoilette. Dér sad man så, som en lille nisse før afrejsen ud i det ganske land, og julen kom nærmere dag for dag, og så alle disse sjove historier i breve fra nær og fjern, fra andre børn og godtfolk der sikkert sad med ryggen mod deres radiator; jamen det var jo jul, for fanden – og netop derfor, synes jeg vi ska ha en lille julehistorie, bon appetit: https://www.youtube.com/watch?v=-zD5RtqN290

mvh
Simon

Hej Simon

Hvilken herlig julehistorie. Den kaldte lige smilet og latteren frem :))))) Og meget apropos, så har jeg netop her til morgen afleveret min bil hos mekanikeren :))

Ja, barndommens decembermorgener med morgenisser og kalenderlysets skær i de søvnige øjne ... og efter skole drejede grammofonen flittigt rundt med en gammel, ridset og meget elsket grammofonplade ...

https://www.youtube.com/watch?v=CT8O8q_e2Ts

Tidlige julehilsner
RoseMarie