0
registrerede
384
gæster og
277
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#19975 - 02/12/2015 21:32
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Her lidt gendigtning i nydelser, en poetisk postil af Elsa Gress: Under månens skive – hedder samlingen af alverdens herligheder, ja man finder endda en…
TAOISTISK SANG
Jeg vil uddrive visdom og forkaste lærdom, mine tanker skal vandre i det tavse øde. Evigt at angre gjort uret vil aldrig bringe mit hjerte hvile. Jeg kaster min snøre i flodens vand, men min fryd er stor, som besad jeg et rige. Jeg løser mit hår og går syngende frem, fra de fire grænser synger mennesker med. Dette er sangens indhold og omkvæd: »Mine tanker skal vandre i det tavse øde«.
- Anonym, kinesisk.
VI ER DET DRIVENDE
Vi er det drivende. Overfor tid der går, vældigt og vægtigt står det evigt blivende.
Alt dette farende – snart er dets stund forbi, først til det varende skal vi os vi.
Kast ej ung mod og tro bort på en vildsom fart, flugt fra et indbildt bur.
Altet er fyldt med ro – mærkets og lysets art, ånd og natur.
- Rainer Maria Rilke.
EN SAMTALE tilegnet Karen Blixen.
Da vi stod på de knuste sten der i gangen, var det som et vårlandskab rulledes op mellem os. Farver så dybe som ædelsten – et livs gobelin, indviklet og rig. Jeg blev optaget, inddraget i denne verden, disse sindbilledfarver lyste som ædel vin: jet – det rummer mørke for dem der har kendt det værste; beige – pergamentet hvorpå et brændglas rister sindets sære runer; turkis – denne duft af grønt og blåt, mark og himmel – fremhævet af blandingen. Kunstner og kvinde var her, hver i sit eget lys, skarpttegnet mod en baggrund af drømmenes sølv – alle farver blandes i sølvet, en sølvgongong, hvis fulde resonnans en kunstner væver til sjælens brokade.
- Barbara Howes.
*
I mosaikken ”Med solen i ryggen” af Halfdan Rasmussen, Ivan Malinovski og Erik Stinus finder man denne ironi af Franco fra 1962, ved siden af et billede der viser tre små piger foran en klynge fattige huse, hvor den ene gemmer sig nysgerrigt bag sine to veninder, står så texten:
”Vor åndelige sociale og økonomiske fremgang er indiskutabel og gør, at vi er genstand for beundring og misundelse”.
Diktatorer har i enhver samtid haft det med at vende virkeligheden ryggen, illusionerne der opretholder deres selvbilleder tåler sjældent lys fra måne eller sol, da slet ikke lyset i disse tre små pigers øjne!
Her et digt, der sagtens ku beskrive hvad fattige familier oplever i vor tid, når islamister hærger som bødler med deres underlige guder under armen:
Det er som om der står én bag et vindue og hele tiden peger på mig med et geværløb.
Den smerte i min ryg lader mig ikke i ro.
Jeg mærker den på gaden, i metroen, i sporvognen, hjemme hos mig selv.
- af Jesus López Pachero
mvh Simon
Redigeret af Simon (02/12/2015 21:48)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#19977 - 03/12/2015 09:15
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Det er frygteligt at være forældre og søskende til det unge menneske, der just kastede livet fra sig i en blodrus p.a. en tro; at miste barnet man engang holdt i sine hænder og senere så den genkendelse i, som man siden må lede så forgæves efter. Meningsløse selvmord der brat slukker alt i de der fortsat elsker, men ikke længere kan anbringe deres kærlighed og nu vakler ubegribeligt i ønsket om at holde de viljestærke øjne fast, ændre splitsekundets retning mod en livløs fordømmelse. Alle bløder under så blind en dumhed, forårsaget af så vanvittig en tro og med så kolossale eftervirkninger, nøjagtig som i borgerkrigen, som alle ved at ingen kan vinde, men alligevel ofrer alt... Her lidt stærk poesi fra Madrid 1955, det hedder: A modo de esperanza: I dag, lig med aldrig
Det er som om skæbnen er trådt ud af kraft, som om ulykken tynger uden dog at falde; det er som om kærligheden har klædt sig i sorg. En eller anden der står mig nær græder ved mit bryst og kalder mig ved det navn jeg skjuler.
Jeg er bange for at dø.
Det er som om jeg har opbrugt livet. Ikke en eneste tåre falder, ikke et eneste ord, som om alt var fortæret.
- af José Angel Valente.
mvh Simon
P.s.: Rigtig god valgdag til alle, tykke og smalle, troende og ikke-troende – og lad nu være med at klappe gederne (Løkke & Skrigeskinken), for heller ikke disse konsekvenser fortjener vi at skulle leve med!
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#19980 - 03/12/2015 16:50
Re: Mellemrummet
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1013
|
|
Hej Simon
Herlige kalendergaver man finder her i mellemrummet :)) Tak for dem, og her er også lidt decembergodter til dig at pakke ud :))
Tannes vingedigt får også mine vinger til at blafre i glæde, og derfor her et par stemningsmættede beskrivelser fra hendes ånd på Farmen ...
"Jeg kan en Sang om Afrika, tænkte jeg, om Girafferne og om den afrikanske Nymaane, som ligger paa Ryggen, om Plovene i Marken og om Kaffeplukkernes svedte Ansigter. Kan Afrika ogsaa en Sang om mig? Dirrer Luften over Sletterne nogensinde med en Farve, som jeg har haft paa, leger Børnene en Leg, hvori mit Navn forekommer, kaster Fuldmaanen en Skygge over Gruset paa Indkørslen til Huset, som ligner mig? Ser Ørnene paa Ngong ud efter mig."
*
"Man har vældige Udsigter, naar man kommer op over de afrikanske Højlande. Her er der store, forbavsende Sammenspil og Omvekslinger af Lys og Farver. Regnbuen staar paa det grønne, solbelyste Land, de lodrette Skyer og store vilde, sorte Uvejr svinger om os til alle Sider i et Kapløb og en vild Dans, de piskende, haarde Regnbyger hvidner Verden paa skraa omkring En. Sproget mangler Ord for de Indtryk, man faar under Flyvning, og man kommer med Tiden til at finde paa nye Ord for dem. Naar man har fløjet over Rift Valley og over de to udslukte Vulkaner Suswa og Logonot, saa er man vidtbefaren, og har været i Landene paa den anden Side af Maanen. Til andre Tider flyver man maaske lavt ned, man ser Dyrene paa Sletterne, og føler for dem, som Gud gjorde, da han lige havde skabt dem, inden han endnu havde faaet Adam til at give dem Navne. (...) Javist, har jeg tænkt, det var altsaa Meningen, og nu forstaar jeg det altsammen."
Nisseløjerligste hilsner RoseMarie
P.s. En lille ekstra kalenderpakke og fortsættelse lander måske herinde i løbet af aftenen ... så hold dig vågen, ven ;))
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#19981 - 03/12/2015 23:37
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1013
|
|
Hej igen Simon Valget er afgjort, vi har stemt, og Danmark har talt :)))) Og nu inviteres du så med på en lille smuttur på vinger over Tannes Africa ... til hendes frie land, hendes vide land, hendes hjertes land. Kom ta' med, så letter vi og nyder turen sammen :)))) EX AFRICA
Over Gadens hvide Lygter, som bestandig vaager, skrider Maanen frem inat, imellem Skyer og Taager. Længe ser jeg på Dig, Maane, for at kende Dig igen, som jeg saa Dig i de Nætter - ak, de Nætter som svandt hen. For at vide om Du ser inat Dine Skyers Skygge over Bardamat, hvor den lange Skraaning Sletten følger. Kan Du spejle Dig i Guasho Nyeris Bølger? Bag Kijabe og Kedong, over Suswa og Ngong, i mit frie Land, mit vide Land, mit Hjertes Land. Over Horizontens Rand Sydkorsstjernerne i Brand.
Paa de store Luftsyns Sletter, i Masai Reserve.
Naar jeg kom hjem fra Jagt mit Lejrbaal røg. Luften bølgede med Lejrens Brænderøg og Støj. Ismail fortalte, mens han satte Vildt paa Spid, Eventyr om Jagt og Elskov fra en svunden Tid. Sabagati slæbte Brænde og Kitau bar Vand, Fara smilte, satte Røgelse og Vin istand. I den kolde klare Luft de lange Gnister skød. Tusend Ting man da kan skue i sin Lejrilds Glød. Og naar jeg vendte Blikket opad mod den dunkle Nattehimmel, saa jeg Dig, o Maane lyse klar og funkle, og mens Du gaar fremad paa Din Vagt, ser Du ned paa Løverne paa jagt.
I den store Tropenat, hvis Vælde aldrig brødes, før vi Hvide kom, jeg hører Lyde dø og fødes. Nattevinden løber, løber uden Hvile, gennem Græs og Tjørnekrat de tusend Mile. Og i Maaneskinnet paa de store Sletter græsser Zebraflokkene som lyse Pletter, og som Taarer over Kinder løber Stjerneskud nedover Himlen og forsvinder. Som en Sang Millioner af Insekter klager. Og da drøner gennem Natten Slettens gamle Sang, - aldrig glemt om hørt engang, - stivner Blodet hos Enhver, er paa engang fjern og nær, som en Trolddom. Det er Løverne der jager.
I de store Maanenætter, i Masai Reserve.
Når Stjerner skælver blegnende paa Himlens Bryst, drivvaad og hvid af Duggen lyser Høj og Dal, gaar Løverne fra Byttet med et Blik mod Øst, langsomt hjemover gennem Taager af Opal. Højt paa den røde Himmel trækker Flok paa Flok af Gæs Zebraer og Bukke vandrer, nikker i det vaade Græs. Fra Masai-Manjattaens Ring staar der Røg i lette Sving. Og de unge Piger der, med Øjne som Gazeller, aabner Laagerne af Ris for Kvæget mens de tæller, smiler mens de gaar. I den kolde Morgenluftning bræger deres Faar.
Paa de klare Morgners Sletter, i Masai Reserve.
Brølende Sandoas hvide Oxer drives ned for at drikke under Guaso Nyeris glatte Bred. Og mens Solen stiger stivner deres tusend Spor, hvor de brede Buske med de gule Blomster gror. Luften tager til at dirre, dirrer som en Streng og Sletten hæves, daler saalangt Øjet stirrer. Middagstimen bringer Lugt af Svovl og Svimlen. Tusenfoldigt spejles Sommerdagene. Langt borte løses de blaa Bjerge op og stiger op i Himlen. Og paa Sletten under Bjergets Vinge lyner det i Blink af Spyd og Ringe, af Masaierne paa Vandring, evigt dragende.
Paa de store Luftsyns Sletter, i Masai Reserve.https://www.youtube.com/watch?v=Bpt2kXtaibsKwaheri ya kuonana RoseMarie
Redigeret af RoseMarie (03/12/2015 23:43)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#19983 - 04/12/2015 13:48
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Hej RM..
Tja, godt var det at få det skide valg overstået – som slet ikke var gyseren, for den kommer først i 2017 ved det engelske valg; og hvor jeg dog håber at vore naboer besinder sig og flygter fra EU-bureaukratiet, som er den virkelige økonomiske ruin. Det vil skabe mange sunde diskussioner overalt i Europa, hvor exempelvis det nordiske handelssamarbejde ku være det attraktive alternativ til EU’s bundløse korruption. Man ka kun forvente at V’erne og A’erne frivilligt trækker Euro-Løkke nedover halsen, det er grundlæggende samme parti, men udgifterne til valget ku' vi de godt ha sparet os for til efter 2017; men så igen, siden hvornår har unødvendige udgifter bekymret Løkke, der altid betales af samfundsborgerne, inkl. hans personlige – vi har bare en rigtig dårlig hukommelse..;)
De nisseligste hilsner Simon
P.s.: Ihh, jeg bliver sgu altid så stjerne nisseglad når Tanne pludselig står mig i øjnene, og her i dec. ska jeg naturligvis læse Vintereventyr, andet ville også være unisseligt…;)
Redigeret af Simon (04/12/2015 13:53)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|