0
registrerede
20
gæster og
1436
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej Simon
Herlige kalendergaver man finder her i mellemrummet :)) Tak for dem, og her er også lidt decembergodter til dig at pakke ud :))
Tannes vingedigt får også mine vinger til at blafre i glæde, og derfor her et par stemningsmættede beskrivelser fra hendes ånd på Farmen ...
"Jeg kan en Sang om Afrika, tænkte jeg, om Girafferne og om den afrikanske Nymaane, som ligger paa Ryggen, om Plovene i Marken og om Kaffeplukkernes svedte Ansigter. Kan Afrika ogsaa en Sang om mig? Dirrer Luften over Sletterne nogensinde med en Farve, som jeg har haft paa, leger Børnene en Leg, hvori mit Navn forekommer, kaster Fuldmaanen en Skygge over Gruset paa Indkørslen til Huset, som ligner mig? Ser Ørnene paa Ngong ud efter mig."
*
"Man har vældige Udsigter, naar man kommer op over de afrikanske Højlande. Her er der store, forbavsende Sammenspil og Omvekslinger af Lys og Farver. Regnbuen staar paa det grønne, solbelyste Land, de lodrette Skyer og store vilde, sorte Uvejr svinger om os til alle Sider i et Kapløb og en vild Dans, de piskende, haarde Regnbyger hvidner Verden paa skraa omkring En. Sproget mangler Ord for de Indtryk, man faar under Flyvning, og man kommer med Tiden til at finde paa nye Ord for dem. Naar man har fløjet over Rift Valley og over de to udslukte Vulkaner Suswa og Logonot, saa er man vidtbefaren, og har været i Landene paa den anden Side af Maanen. Til andre Tider flyver man maaske lavt ned, man ser Dyrene paa Sletterne, og føler for dem, som Gud gjorde, da han lige havde skabt dem, inden han endnu havde faaet Adam til at give dem Navne. (...) Javist, har jeg tænkt, det var altsaa Meningen, og nu forstaar jeg det altsammen."
Nisseløjerligste hilsner RoseMarie
P.s. En lille ekstra kalenderpakke og fortsættelse lander måske herinde i løbet af aftenen ... så hold dig vågen, ven ;))
|
|
|
|