1
registreret
(1 usynlig),
797
gæster og
137
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#26110 - 10/09/2018 23:05
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Der vil nok altid være brug for ham den gamle, med hængemulen, for lige at komme om hjørnet i en verden så indifferent, og sekterikere så sure som eddikens sved – bare lige et drys fra humoriden, og tikkeren retter sig, eller hvad det nu er der stikker ud.
Latter om eftermiddagen
Om eftermiddagen finder vi ud af det af og til murmel, en sveddråbe løsnes i øjenkrogen og løber ned over næsen. loftet, med en hånd frigøres samtidig bevidstheden og man ser trekanter det fantastiske armhulekryds tæppet, hoppe, ansigtsfarven kommer op af en kløft det er muligt at le.
Legemsfunktionerne er grandiost reelle forplantningen gudskelov humoristisk, snabel, menneskehedens regulære fortsættelse fulgt på vej af eftermiddagslatter ellers var det aldrig gået.
*
Det svævende træ
De fleste træer gror i jorden men mit træ gror i tredie sals højde og forleden sagde min nabo at det burde fælles.
Måske gror det i jorden længere nede men for mig gror det mest derude foran vinduet i tredie sals højde.
Længe alt for længe stod det nøgent og jeg tænkte at det måske aldrig sprang ud men en dag var det grønt.
Grønne blade og spændte knopper en slags skinnende erektiv svimmelhed der svævede uden for mit vindue. Træet i luften!
Mine lunger åbnede sig et spirende saftspændt grenværk luftmycelium og ilt sprang ud alle vegne jeg åndede!
Naboen mente træet tog for meget lys. Når han så på det så han ikke at det lyste!
Øksen ligger ved træets fod på asfalten de få steder træer gror i deres ydmyge huller i byen.
Svævende derude mit åndedræt og i tredie sals højde min grønne sjæl udødelig og kampberedt trodsende alle naturlove i naturens og vækstens hellige navn.
*
Olof Palme
I revolverens kammer sover patronen sin rævesøvn. På jordens overflade promenerer vi vor skrøbelige tryghed.
Med rasende tiltro selv i vinterens mørke gemt under plader af is stemmer planten sin nakke imod vil op vil ud vil se lyset vil leve og blomstre. I revolverens kammer sover patronen.
Uskyldigt måske naivt men med samme styrke vokser vi selv i verden af panser og plade sætter nakken til og bryder med rasende tiltro de sprængninger ned som vil lukke os inde. Drømmer om frihed be’r til fornuften og ler når forårets skimtes og de herlige træer her og i regnskoven på kanten af ørkenen og neden for bræen folder sig ud og fuglene sætter sig i dem og synger.
I revolverens kammer sover patronen venter naiv og uskyldig som et foster slutter tæt om sin egen fuldkommenhed på sit øjeblik. Retningen fundet målet placeret hånden parat: Vågn!
Så vidt har vi bragt det at håbets sekund kan knuses på langt mindre tid, så meget forstår vi at skærmenes lynblå signaler at verden er sejg og bestandig og langsom døden kort og beskidt som enhver sensation.
I revolverens kammer sover patronen sin rævesøvn altid. Nu blev den vækket og talte. Hvem tør tale imod? Gemt under plader af is stemmer verden sin nakke imod. Gemt i menneskets hjerte vokser en spire af trods og håb båret af tanken om én der vidste at træet har håret i vinden og rødder i jorden at fuglene synger at verden er god og ond og værd at slås for.
Absurditeten bor i revolverens kammer – hjertet har også sit, og selv om den døde sover kender han drømmen i dit.
- Klaus Rifbjerg
mvh Simon
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#26111 - 10/09/2018 23:40
Re: Mellemrummet
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
|
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#26112 - 11/09/2018 07:54
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Morn’ RM..
Jeg husker tydeligt dagen da Palme blev skudt, året før var der miljøkonference i Örebro, hvor jeg tydeligt lagde mærke til hans retoriske kundskaber, jeg satte ligefrem en streg hver gang han trippede 180 gr. rundt på stolen i forsøget på pers. henvendelse til ethvert åbent øre. Selv russerne, med deres bogstaveligt talt enorme forbilleder indenfor folkeforførelse, så beundrende på ham: biologer, kemikere og ”ungdomspolitikere” godt oppe i 50’erne, der absolut intet kendte til udstrækningen af skovdød som de finske fagfæller med bestyrtelse observerede langs grænsen. Alt er stort i Rusland, også selvbedraget. En eksplosiv Palme med vidtåbne engagerede øjne og et sprog så levende at det ku’ blødgøre enhver anden ræv, venligheden selv, satte sig henunder aften træt som en okse tilrette på vej hjem til lillemor, med hvem han året efter gik en tur i biografen for sidste gang. Morgenen efter sad vi og stirrede ned i en kaffekop, troede ikke vores ører. To vidunderbare quindfolk med spidspen:
Jeg går gennem mit spejlfri indre – jeg går udenfor i et større rum – bæres af luftige vækster – standser ikke – strander på min krop – går ind – ikke for at hvile- ikke for at synge – uafgrænset indelukke.
- Kirsten Thorup.
Endnu én af de savnede:
Selvportræt
Ugræs vokser frækt på min tunge midt i et bed med smagsløg, og mellem hårets mangroverødder stimler sumpfisk, som flygtende sølvgrønne skyggedyr.
Mit hjærte dingler bekymringsløst i sin snor fra nederste ribben til venstre, blir det knust, strør jeg det som aske på isen – eller måske som krudt.
- Cecil Bødker.
mvh & go soldag.. Simon
Redigeret af Simon (11/09/2018 08:00)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|