Vissevasse RM; som du ser, trænger nogle af debattørerne til lidt af det tankegods de ikke selv ynder at præsentere sig for, uden hverken versefødder og gulerødder - og så har jeg end ikke nævnt fodnoterne! ;)

mvh
Simon

P.s.: prøv den her: http://www.infidels.org/library/historical/robert_ingersoll/truth.html

hej til jer to turtelduer

da jeg læste efterfølgende tænkte jeg på mellemrummet, på jer to i mellemrummet, intermezzo med hinanden





I det mindste for menneskene gælder det, at livets hemmelighed ikke består i, at vi for enhver pris overlever, men i, at vi finder andre, der binder vores følelser og længsler og kan gengælde dem spejlende.




at vi finder andre, der binder vores følelser og længsler og kan gengælde dem spejlende

Hej RM..

Her lidt Hölderlin,

Halvdelen af livet:

Der hænger gule Pærer,
og fuld af vilde Roser
er Landet i Søen,
I elskelige Svaner,
og berust af Kys
dykker I Hovedet
i hellignøgtern Vand.

Ve mig, hvor tager jeg, naar
det er Vinter. Blomsterne, hvorfra
Solskinnet
og Jordens Skygger?
Murene staar
ordløst og koldt, Vindfløjen
klirrer i Blæsten.

mvh
Simon

Halløjsa i sommervarmen

Tak for go'e smukke ord ... ja, jeg elsker ord, legen med ord og ordenes omvendthed ... og her får du sådan et (efterfulgt af flere)

Delfin

Vil du lege med et ord
Prøv Delfin Prøv Delfin

Du kan springe op mod solen
Du kan suse ned i havet
Solen spejler sig i vandet
Gynger på en bølgetop
Vandet glitrer Solen funkler
Og du spræller Og du springer
Og du duver Og du dykker
Op blir ned og ned blir op

Mens du leger med Delfin
Prøv Delfin
Prøv Delfin

Hanne Marie Svendsen

Sommerhilsner fra RoseMarie i det grønne

Hej igen RM..

Ordsvømmeri så findelt, at det ligefrem blir delfint, så flot et ordplaskeri! ;)

Jeg fandt en sjov én i gemmerne fra ordknuseren himself, Hr. Thorkild Bjørnvig, han skriver nu mest om Rilke, måske hans største interesse overhovedet – filosofisk fakultet udstak i 1944 en prisopgave, hvor bjørnen stak af med guldet i vigen med sin ”Rainar Maria Rilke og tysk tradition”, som senere blev udgivet på Gyldendal i 1959 og er altså derfor til at finde i antikvariaters gemmer, hvis man altså får en smule åndenød ved at læse de store tyske (selv)forgudere med de skarpe penne. Men altså, her skriver han lidt om forstummende digtere og formernes magiske egenliv, og kommer i den forbindelse rundt om Benns digt ”sætningsbygning”, som er lidt sjovt og sigende, here we go:

Alle har Himlen, Kærligheden og Graven,
dermed vil vi ikke befatte os,
det er gennemtalt og bearbejdet for
Kulturkredsen.
Men hvad der er nyt, er Spørgsmaalet om
Sætningsopbygningen
og det er magtpaaliggende:
Hvorfor udtrykker vi noget?

Hvorfor rimer vi eller tegner en Pige
direkte eller som Spejlbillede
eller nedkradser paa en Haandsbredde
Bøttepapir
utallige Planter, Trækroner, Mure,
de sidste som tykke Larver med
skildpaddehoved,
der slæber sig uhyggeligt nedad
i bestemt orden?

Overvældende ubesvarligt!
Honorarudsigt er det ikke,
mange sulter derved, Nej,
det er en Tilskyndelse i Haanden
fjærnsstyret, en Hjærnetilstand,
maaske en forsinket Lykkebringer eller
et Totemdyr
en formal Priapisme paa Bekostning
af Indholdet,
det vil gaa over,
men i Dag er Sætningsopbygningen
det Primære.


mvh
Simon
P.s.: jeg ka' desværre ikke præsentere digtet i sin oprindelige form, for lige meget hvordan jeg bærer mig ad, hopper ordene tilbage - det er trist, for digtet ødelægges. Så det her vil jeg ikke bruge mer tid på RM, men tak for sjove og gode digte, håber du får en frem-ud-ragende sommer! ;)