Julen har mange sider…

Julebord i enkeltmannsforetaket

Bedrifta var samla,
det var meg og eg.
Eg var der som tilsett,
og sjefen var meg.

Så drakk me og åt,
sjefen og eg.
Eg las eit dikt,
då kosa eg meg.

Sjefen heldt tale,
og skryten fekk eg.
Eg takka for året,
og gav blomar til meg.

Etter desserten gjekk eg frå bordet,
og drog med meg sjefen inn på kontoret.
Eg såg meg i augo, kviskra sjefen i øyra.
Sjefen min smilte, det er slikt han vil høyra.

Eg er nokså lur,
eg veit kva som trengs.
Eg gjekk opp i lønn,
og fekk sjefen til sengs

- Jon Hjørnevik.

mvh
Simon

Hej Tikka..

I min ’Jonathan Livingston Seagull’ ligger der et brev fra en kær ven som dengang boede i Californien. Jeg lærte ham dog at kende i Rom, idet han som jeg og min kæreste var på rejse rundt i Sydeuropa, ja dvs. han tog bare et fly fra land til land, som man i US gør det mellem stater, mens vi dryssede rundt i toge. Vi tre så sammen Rom og nogle meget gamle romerske historier, hvad der i den grad fik os til at tale om litteratur og historie, inden han nogen tid efter måtte videre og besøge noget familie. Senere fik jeg så dette brev indeholdende Richard Bach’s ’Jonathon Livingston Seagull’, en historie jeg havde glemt alt om, men genkaldte mig straks hvordan han henrykt havde berettet om denne samt om Alice Walkers ’The Color Purple’, med hvilken hun i ’83 vandt Pulitzer Prisen, men også hans hjerte. Begge måtte læses, og hvilken fryd det var. Senere så jeg filmen (’Jonathan Havmåge’ blev den danske titel), der bestemt heller ikke var nogen dårlig oplevelse – men alt lå jo også klar-parat fra Richard Bach. ’Farven Lilla’ blev ligeledes en fantastisk filmoplevelse, men som det jo ér med gode historier – der muligvis nok skal ses i biografen – skal de først og fremmest læses, det samme gælder derfor Jonathans bevingede livshistorie…;)

mvh
Simon

ENDNU ET MØRKE

Endnu et mørke falder på
endnu et lys har opbrugt sig selv

Her står jeg på tærsklen til huset
med udstrakte hænder,
samler mørke
som regnvejr

Her har jeg i al fald
– tror jeg –
mørke nok
til nogen år

Og går ind og lukker døren.
Opfyldt.

- Poul Borum

mvh
Simon

Hej Simon

Her i natningen og mørket anes de tændte og blafrende julelys, mens nisserne vrimler frem og nu med røde huer :))

Jeg har med blafrende ører muntret mig med Thomas Windings "Jul hele året" ... og så endda som lydbog indspillet med ham selv og hans velkendte stemme, som ikke kan frembringe andet end ro og nostalgisk genkendelse. Der er bare nogle stemmer, som kan tale lige direkte derind, hvor også hjerteklapperne står og blafrer. Thomas Winding er én af dem, der kunne og kan, Leonard Cohen kunne og kan også. Godt at de stadig kan høres og vække den genklang, som vi ikke kan leve foruden. Fortiden og erindringerne er med til at danne os som de mennesker, vi er blevet, fremtiden og drømmene som håb og udsigt til livet, der ligger forude og vil komme.


Advent

Es treibt der Wind im Winterwalde
Die Flockenherde wie ein Hirt,
Und manche Tanne ahnt, wie balde
Sie fromm und lichterheilig wird,
5Und lauscht hinaus. Den weißen Wegen
Streckt sie die Zweige hin — bereit,
Und wehrt dem Wind und wächst entgegen
Der einen Nacht der Herrlichkeit.

Rainer Maria Rilke


Jørgen Gustava Brandt beskriver det sådan her ...


Advent

En solsort fløj fra en nøgen våd gren.
Grenen vipper dødt.

Rækker af tomme bænke –
Juleaften.

***

Mellem umage sætstykker
flakker de slægtløse børn nu frysende om

***

Kun ved din kærligheds vilje
og troskab
bestaar alt elsket her

***

Du staar i dagen.
Giv dagen dit lys


Nisserne og juletiden er netop en tid, der klokkeklart er eksemplet på fortiden som erindringer og fremtiden som drømmene.


Go'nu nat og drøm dejligt om nisser og jul
RoseMarie


P.s. Jeg vender tilbage med mine reflektioner over dit indlæg om litteraturen som både fortid, nutid og fremtid :))

Hej RM..

Ja for pokker, Thomas Winding...hvis 'Jul hele året' jeg slet ikke kender! - og dertil desværre må tilføje, at jul i nogle tilfælde end ikke varer...ja, du ka' selv læse: http://www.vg.no/nyheter/utenriks/julebukken-i-gavle-brant-ned-igjen/a/23858188/

Åh ja, svenske nisser har det muligt lettere end store julebukke - at være optændt af lyse ideer, har sørme mange sider.

Det er nemlig godt vi kan fastholde erindringer, der er i så mange tilfælde er vidunderlig læsning, hvadenten det er dystre eller hjertemilde historier. Thomas Windings og Cohens stemme sætter hurtigt erindringsbilleder på tog...;)

Er du forresten glad i gode krimis, ka' Cyril Hare's 'Tragedy at law' varmt anbefales.

Bedste hilsner
Simon