I juletiden drog familien med mange venner og børn flere gange med båden samlet til Sverige, hvor der især købtes kaffe, sprut og tobak. På båden spiste man og vi børn legede rundt om på båden. Det var i mange år storartede ture, en sjov tradition, hvor voksne under indtag af snapse blev børn igen, trods til tider dystre snakke om krigen og andre ture til Sverige, historier hvor øjne blev våde og munde smalle:
https://www.youtube.com/watch?v=ekEcjwnsFykLÆNGSEL EFTER SVERIGE
Her står jeg og stirrer mod Sveriges kyst
og længes mod høje bjerge.
Mit hjerte tripper og basker af lyst
til at ta med den første færge
og glemme alt det onde
i lyse birkelunde
hvor unge piger ler …
men jeg må blive her
… for ellers blir jeg søsyg.
Det er som at se det forjættede land
der flyder med fuldfede priser,
hvor tiden næppe har mistet sin tand
og hvor folk synger Bellman-viser
med tyttebær i munde
i lyse birkelunde
mens jeg må blive her
som bolværkspassagér
… for ellers blir jeg søsyg
Jeg står i et lille neurotisk land
beboet af smilende gale.
De svenske kan meget som vi ikke kan
og de holder sig tappert neutrale
og er så kernesunde
i lyse birkelunde
og sprudler af ide’r
mens jeg må visne her
… for ellers blir jeg søsyg.
Min aske skal sendes til Sveriges land
og spredes for samtlige vinde
så jeg blir båret fra strand til strand
et sted hvor jeg kan bunde
i lyse birkelunde …
men indtil dette sker
må jeg vel leve her
… for ellers blir jeg søsyg.
- Benny Andersen.
mvh
Simon