Det eneste, der ser ud til at være gået i selvsving her, Simon, er din endeløse diskussion med Arne. Det rager dig åbenbart en høstblomst, at alle er trætte af disse meningsløse kævlerier, så længe du kan tilfredsstille din egen lyst til at belære andre om, hvad de skal mene.
Jeg forstår da godt, at du ikke vil svare på mit spørgsmål om, hvad formålet er med at blive ved med at kede alle med jeres polemik. Der er nemlig
ikke noget fornuftigt formål, hverken med dine eller Arnes indlæg.
Jeg hverken kan eller vil bestemme, hvad andre skal mene eller skrive. Men I minder slående om et ægtepar, der sidder ved et middagsselskab og skændes om jeres uenigheder højlydt uden tanke for at I ødelægger stemningen ved bordet.
Hvis det betyder så meget for jer at diskutere "verdens væren", hvorfor fortsætter I så ikke diskussionen privat på PB? Er grunden i virkeligheden den, at I er to alen af samme stykke, og at du ligesom Arne er bedøvende ligeglad med, hvad andre mener, og opfatter dig selv som klogere end alle andre.
Jeg har hidtil betragtet dig som et fornuftigt og velargumenteret menneske, men det var åbenbart en klar fejlbedømmelse fra min side. Den har jeg så nu korrigeret, efter at du har demonstreret, hvad du i virkeligheden står for.
Mvh
Ole Bjørn :o)