”Om Simon vil udtale sig om sin egen livsindstilling - eller hvad det nu skal kaldes - det er jo alene Simons egen suveræne ret at afgøre.#

- Du må efterhånden ha forstået, at jeg o.a. ateister ikke lider under statiske livssyn, som fx overtroen kristendommen o.a. religioner er begrundet i, men derimod har en levende interesse for den viden der skabes henad vejen, hvor ret mange af os jo også har en interesse i fundamenter viden skabtes på tilbage i tiden.
I øvrigt må du nok hellere selv læse de gamle filosoffer, og selvfølgelig i en samtids kontekst, fremfor som sangvinske kristne proselytter her og dér, bare at ridse i overfladen med Wikipedialæsning og den slags, for det vil slet ikke give dig en tilfredsstillende forklaring og forståelse af de gamle tankemageres egentlige livs- og menneskeforståelse. Og der findes jo et hav af interessante personligheder bag os, mennesker der virkelig og uanset tidens konventioner, fik rokket ved verdensbilledet i det omgivne samfund, og oftest med fare for eget liv.
I dag er videnskab mere et fællesarbejde, hvorfor selv nobelpriser modtages på hele holdets vegne. Så man har ikke rigtig enestående personligheder at hive op af posen, på samme måde som tilfældet var tilbage i tiden før det 20 århundrede. Men der findes enestående opdagelser, og det var dén slags du skulle begrunde din tro om afgrænsningen af, hvilket vi altså stadig har tilgode at se, Arne?

Hvad angår livssyn må du bare forstå, at ateister i vid udstrækning begrunder deres meninger og grundsyn på baggrund af viden, og det vil du nok indse som værende en kendsgerning over det meste af verden. At begrunde et syn på hele livet, på så sløset et fundament som alene følelser for lidt tro, det får du ingen ateist til, selv om ateisme i grunden blot betyder et fravær eller en afvisning af enhver gudetro, ja den mystik disse troende hæver over hovedet (og forstanden), som om der var noget bemærkelsesværdigt ved det. Og netop dér, synes jeg nu nok du gennem tiden har vist større interesse for en sådan mysticisme end for egentlig videnskab, og faktisk har du jo heller aldrig forklaret hvad det egentlig ér du mener, kan kritiseres og på videnskabelige præmisser. Derimod har du bare sagt, at du ikke tror mennesker med tiden kan forstå noget mennesker nu ikke ved så meget om, men hvad skulle nogen bruge den slags til? ;)

Hvis man danner grundsyn, det være sig af biologisk, geologisk eller hvad som helst, må man også være parat til at revidere dem, og det kan man jo ikke ligefrem sige er stærkt religiøse menneskers force, vel Arne? Det er derimod forskere overalt, for deres interesse handler om noget ganske andet end det at bevare grundsyn, der er vi ude i at udvikle de allerbedste beskrivelser til forklaring af det observerede – og altså ikke, at tro en stor pose om noget der ikke er observeret, for det skal tids nok komme, men måske ikke i ens egen levetid. Her har du en grundlæggende tillid til videnskab, ja til menneskets nysgerrighed for at udvide sin horisont, og det er faktisk dén du sidder her og betvivler at mennesker ud i fremtiden vil ha’.

Det sir selvfølgelig sig selv, at du ikke vil være i stand til at begrunde et sådant synspunkt med andet end netop tro – der desuden kun har forankring i en fortids trosanskuelser – hvorfor det selvfølgelig også sir sig selv, at spørgsmålet er drilagtigt, og naturligvis fordi du vedblivende ”tror” noget om menneskers intellektuelle kapacitet ud i fremtiden. Og hvis du tænker efter, ja så ved du nok også, at du blev kigget i kortene for meget længe siden! ;)

Men det ér jo en besynderlig debatside, det her, det er jo ikke lige fordi argumenterne flyver rundt om ørerne på én. Nå, men tak for snak Arne, jeg er ude af den her pjattetråd, held og lykke med kærligheden ;)

mvh
Simon

Verdens væren, eller på almindeligt dansk verdens eksistens, er åbenbart et uløseligt problem for Arne. Nu kan vi jo gennem vore sanser som alle mennesker konstatere, at verden eksisterer. Vi kan jo så kalde det mystisk, at den gør det, ligesom vi kan kalde det mystisk, at vi er blevet født, at der eksisterer stjerner og planeter, at der findes dyr og planter, at det gør ondt at blive stukket af en hveps, at solen står op hver morgen selv om det er overskyet, og at vi ind imellem bliver sultne og tørstige.

Men vi kan jo også i stedet for at sige; "nej, hvor er det altså mystisk", prøve at finde forståelige forklaringer på, hvordan ting og begivenheder hænger sammen, nu da vi altså ved, at verden eksisterer.

Er der mon andre her end Arne, som ikke kan forstå, at verden faktisk eksisterer, og som står måbende overfor, hvad deres sanser fortæller dem? Personligt undrer jeg mig ikke over, at mine sanser er udviklet til at forstå, hvad der omgiver mig, og hvordan jeg skal reagere på det. Gør du?

Arnes tålmodige dansklærer Ole Bjørn :o)