|
1
registreret
(1 usynlig),
1
gæst og
0
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#18686 - 20/10/2014 08:58
Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark
|
|
At du ikke kender spor til min litterære produktion, Simon, må tilskrives din manglende interesse for debatterne om filosofi her på trosfrihed.dk. I denne gruppe finder du nemlig under debatten "Tidens Labyrint", flere eksempler på uddrag fra en af mine produktioner, novellesamlingen af samme navn, som eller er blevet besøgt mere end 25.000 gange. Jeg har også offentliggjort flere af mine digte her, bl.a. i Mellemrummet, som du altså ikke har fundet læseværdige.
Det gør skam ikke spor, Simon. Den mest læseværdige af mine udgivne produktioner havde ifølge en forbrugerundersøgelse omkring en halv million daglige læsere gennem halvandet år, og var faktisk på vej mod en større international succes, da den af private grunde måtte indstilles, så jeg føler mig ikke spor miskendt, selv om jeg må mangle din litterære respekt.
Det er da udmærket, at du henleder vores opmærksomhed på litterære perler, når du nu ikke evner at frembringe noget selv. Bliv endelig ved med det.
Mvh
Ole Bjørn :o)
|
|
Top
|
 Svar
 Citer
|
|
|
#18688 - 20/10/2014 13:24
Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
[Re: ole bjørn]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Hej Ole..
”At du ikke kender spor til min litterære produktion, Simon, må tilskrives din manglende interesse for debatterne om filosofi her på trosfrihed.dk.”
- Læser ikke alt, og selvfølgelig ka’ du da betragte debatindlæg som en litterær produktion. Selv samler jeg hverken på debatindlæg eller visninger, hvorimod stærke argumenter og spændende synspunkter kan være interessante, og det er nu engang det primære på debatsider, ikke sandt?
Tænkte selvfølgelig på sager det evt. var udgivet, hvorfor det lød helt flot med dette frit tilgængelig på en debatside, trods gode hensigter osv. er det jo forfatteres levefod.
”Den mest læseværdige af mine udgivne produktioner havde ifølge en forbrugerundersøgelse omkring en halv million daglige læsere gennem halvandet år.”
- Svært at vide hvad du her tænker på, ka’ du ikke linke til dette materiale, nu det trods alt er udgivet?
mvh
Simon
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
#18689 - 20/10/2014 15:25
Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark
|
|
Nu rabler det vist for dig, Simon. Ophører alle de digte, du citerer i Mellemrummet, med at være litterære produktioner, fordi du citerer dem i en debat? Det gør uddrag af min novellesamling eller mine egne digte skam heller ikke. Men du udtaler dig altså nu om ting, du ikke har læst, præcis hvad du selv bebrejder andre.
Min nyskabelse, (ifølge Beaverbrook koncernens cartoon editor og Rene Goscinny, skaberen af Asterix, m.fl.) verdens første interaktive og filosofisk orienterede eksperimentelle tegneserie, som ifølge læserbreve i Danmark og Sverige havde kultstatus på universiteterne, findes desværre ikke på nettet, men den findes i arkiverne på det kongelige bibliotek, samt i Politiken og Dagens Nyheter i Stockholm, hvor den bragtes dagligt i årene 1966-67. Dens danske navn var "Krapjuske", dens svenske navn var "Muffen" og dens internationale navn var variationer af "Cloupi", efter hovedfiguren.
Den var et led i min tidligere forskning i kommunikation, men jeg har overvejet at udgive materialet i hæfteform på et senere tidspunkt, da indholdet fortsat er aktuelt. Men det er mine udgivelsesplaner altså ikke.
Mvh
Ole Bjørn :o)
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#18690 - 20/10/2014 17:55
Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
[Re: Simon]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7549
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Simon.
Du skrev ovenfor:
Det har ikke meget med diskussionen her at gøre, og dog: hvis du mangler læsestof, kan jeg anbefale dig "Når løget skrælles" af Günter Grass. Godt nok en biografi, men en særlig en af slagsen, hvor historien vi kender fra historiebøgerne får et personligt præg, og hvor et menneskes selvforståelse udvikler sig i en tillidsvækkende ramme til gavn og stor glæde for læser.
Her kan man tale om et verdensbillede der brast, om hvordan en stor dreng voksede op og langsomt lærte en verden i mennesket at kende. Det er her dog'et kommer ind, her "verden i mennesket" forskellig fra verden udenfor mennesket, fremkommer som distinktion. Det er læsning når det er allerbedst, men hva' kan man forvente, fra en af de bedste forfattere? ;)
At løget ikke har nogen kerne, er ikke en mangel, men et fortrin. Det ene lag er ikke mere 'ægte' end det andet, det syvende ikke mere end det sjette. Det er der alt sammen, "livet er snart sådan, snart sådan", som den gamle Fonty siger i En længere historie. Det lægges alt sammen frem, det kan ses som insektet i ravklumpen, der dog til sidst forbliver lige så utilgængeligt som løgets kerne. Deri ligger fascinationen - ikke kun bogens, men til syvende og sidst også livets.
Til emnet "verden i sig selv til forskel fra idéen om verden" skriver du:
Du er da forskellig fra noget i verden du taler om, et eksempel på et begribeligt skel ku være, at du ka blive forliebt i selve forelskelsen, ja idéen om noget forskellig fra selve det eksisterende fænomen. Der findes m.a.o. et forklarligt skel mellem idéer vi gør os og selve eksistensen idéen refererer til.
Det er jo vigtigt at et syn på livet har forankring i den verden livet udtrykker sig i, at der ikke bare er tale om et verdensfjernt syn på livet, fordi livssynet dermed fremtræder som en akkumuleret livserfaring, hvorfor livssynet bliver historien om sandsynlige hændelser i indbyrdes forhold.
- "verden i sig selv"
- "virkelighedsforankring"
- "det eksisterende fænomen"
Jeg mener, at her taler du om noget, som ingen kender.
Jeg tror da på, at alle tre begreber faktisk eksisterer, men erkender, at jeg som én af dyrearten homo sapiens - ligesom alle øvrige af denne arts - individer ikke har evnerne til at opfatte, forstå eller overskue "det eksisterende virkelighedens fænomen: verden i sig selv".
Dels er vor dyrearts evner jo begrænsede, og dels er der problemet med at skelne det objektive fra det subjektive (Vi er jo selv både subjekter og objekter).
Men hele problematikken omkring dét at opfatte og forstå verden er for mig egentlig slet ikke så alvorligt.
Det er tilstrækkeligt for mig at opfatte at verden ER (mig selv medregnet), og jeg er opmærksom på modsætningen hertil: at verden ikke ER.
Jeg ser jo så, at det sidste ikke er noget, du vil anerkende, hvilket jo er din gode ret - ligesom det modsatte er min ret - og tillige for mig fundamentalt væsentligt (To be, or not to be - ikke alene én selv, men hele universet).
Det kan du så afvise alt det, du vil, men det kan og vil jeg ikke.
Til gengæld giver det mig - synes jeg - mere ro og harmoni (og kærlighed) i tilværelsen at erkende, at der er meget, jeg ikke ved - og egentlig heller ikke behøver at vide (Verdens oprindelse før Big Bang - og dens fremtid under stadig udvidelse, quantum entanglement, mørkt stof o.m.a.).
Og guder behøver jeg heller ikke - det ufattelige vidunder: at verden ER finder jeg fuldt tilstrækkeligt - og at leve - alt, hvad jeg kan - i dette vidunder, det er - ja - vidunderligt - oplever jeg (også både med og uden "nytteværdi") 
M.v.h. Arne 
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|
