Nej det gider jeg virkelig ikke simon, at ta den debat med dig i den maniske tilstand du befinder dig i for tiden. Såvel som i tråden her, det er jo kun opstået fordi du konstant skal intimidere, ringeagte og latterliggøre folk, og hører jo slet ikke naturligt hjemme her.
Ligeledes af alle, har du aldrig udvist nogen som helst forståelse for hvordan det religiøse spørgsmål skal forstås, såvel som hvad trosliv og spiritualitet dækker over, fx Kristus -spiritualitet, begrebet Kristus (her finder vi fx A Schweitzer; Berdyaev; Tillich; Barth; Bonhoeffer; Zizek og Badiou som seriøse tænkere over forholdet, begrebet (ja vores egen Kierkegaard er der også, uanset hvad man mener om ham, så har han dog budt ind)).
Jeg ville blot påpege at hverken arne eller undertegnede på nogen måde kan siges at være overtroiske, endsige at vi lider under paranoia, dermed ødelægger du sproget såvel som spreder forvirring og løgn, hvilket aldrig fører noget godt med sig (det ender som en børnehave (vi burde dog være etisk moralsk forstandige voksne mennesker der forbyder os selv en sådan måde at bruge sproget)).
Du skriver:
En mand der kæder idéen om kristus samme med frihed, har jo fraskrevet sig enhver forståelse af den frihed mennesker gennem historien har tilkæmpet sig, ved netop at fravige den slags idéer som blyhat!
Vrøvl, alt for sort hvidt enøjet syn på historien.
Netop ideen om Kristus er blevet kædet sammen med friheden, både i renæssancen; reformationen (det gir sig selv); oplysningstiden; den amerikanske uafhængigheds erklæring; slavefrigørelsen; menneskerettighederne etc etc.. Det er på ingen måder så sort hvidt som du beskriver det, og ja vi har jo udover Zizek og Badiou; også Desmond Tutu og Nelson Mandela, ja millioner af andre progressive mennesker.
For alle andre end simon vil jeg gerne forsøge at forklare hvordan verden 3 diskursen om Kristus (ideen om Kristus i kultursfæren eller ideesfæren; noosfæren, skal/kan forstås).
Moderne mennesker vil i Kristus (som Kristus troende eller som kristne) ofre alt for at gøre en indsats for øget frihed og retfærdighed i verden. Uden at de overhovedet er spor overtroiske, som de har nøjagtig det samme moderne naturvidenskabelige verdens eller virkeligheds -billede som alle andre.
Det svære er hvad ideen Kristus dækker over i en religionens tros sammenhæng altså i forbindelse kristne folks trosliv og spiritualitet (dette kan kun troende selv vide; såvel som det er individuelt forskelligt for hvert troende menneske).
I troslivet kædes Ånden, Guds Ånden, Helligånden, vores Spiritualitet (entusiasme og ekstatiske begejstring) sammen med ideen om Kristus, begrebet og Ordet Kristus (A)*. Menneskets ånd er nærmest lig med fornuften vores, og Ånden, Helligånden, Guds Ånden, vores er vores ekstatiske fornuft (vores ekstatiske entusiastiske begejstrings struktur i forbindelse vore affekter og lidenskaber, vilje og følelser; hvor vi helliger, lader os gribe af et sagsforhold (lighed og frihed mennesker imellem, såvel som man ikke må gøre næsten noget ondt fx) et ubetinget anliggende for én). Men det er individuelt hvordan det opfattes og ja opleves som hvordan det præger folks personlighed eller åndelige konstitution (fx hvordan hjernen udvikler sig i den forbindelse).
(A)*:
Man would not be spiritual without words, thoughts, concepts. This is especially true in religion. Paul Tillich.
Hvad betyder Kristus eller begivenheden Kristus, ja hvordan skal Kristusmystikken der er kristendommens essens forstås, her kommer forskellige bud:
1):
jo det er den ny virkelighed, den ny væren, der kom ind i verden med Jesus. Her skulle ikke være forskel på mand og kvinde; træl og fri; folk fra nationerne etc etc..
"Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til! Men alt dette skyldes Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus" 2 Kor 5.
Et eksempel på vores Kristus participerende eksistensforvandlende ny natur, både på individplan og samfundsplan.
2):
Alain Badiou opfattelse af Paulus:
he is a profoundly original and still revolutionary thinker whose invention of Christianity weaves truth and subjectivity together in a way that continues to be relevant for us today... Paul delineates a new figure of the subject: the bearer of a universal truth that simultaneously shatters the strictures of Judaic Law and the conventions of the Greek Logos.
3):
Karl Barth:
Gud har i sin evige nådesudvælgelse, som er åbenbaret i Jesus Kristus, inklusivt for alle (gældende for alle), bragt det sande, det trofaste, det radikalt frie menneske på bane. Guds evige valg har her fundet sit analoge menneskelige modbillede i verden – og disse to er ét. Som indeholdt, udvalgt i ham, genfinder det enkelte menneske sig selv – her frisættes menneskets menneskelighed med baggrund i Guds evige valg. (siger Karl Barth, teologiens Einstein).
At være kristen som Kristustroende som jeg ovenfor har beskrevet det, har siden Paulus været med op igennem historien, selv op igennem middelalderen hvor kristendommen totalt var domineret af hellenistisk metafysisk tænkning, hvor det var gemt i mystikken, og først med Luther og protestantismen får det igen en renæssance. For nemlig er kristendommen ikke lig med den synlige Kirke; for ofte er der mere Kirke udenfor Kirken end indenfor. Nej kristendommen bæres af enkeltmennesker, og oftest befinder disse sig udenfor de etablerede organiserede Kirke.
Mange kærlige hilsner HansKrist.