O.k. Som eksperiment; og så ikke flere argumenter.

Min dør og mit hjerte står åben for Jesus.

Dog helst ikke her i weekenden. Men fx på mandag kl 9.00 - nah, hellere kl. 10.05 (vil gerne have radioavisen i fred) - så morgenmaden kan være klar. Tør jeg servere æg og tomater? Ristet brød, kaffe, syltetøj (økologisk) er vel i orden, og skal der også være fisk - er det ikke hans specialitet?

Håber det kan være overstået sådan ved tolvtiden, al det der Jesu-kærlighed, jeg har jo også andet at tage mig til.

Skal have købt ind i Bilka fx. Slået græsplænen og støvsuget.

For slet ikke at tale om at følge med i de seneste Jesu ord-indlæg.

Så, Thomas, hvis Jesus ikke på mandag kan udøse sin kærlighed over mig, så pyt, vi finder vel en anden gang.

Jerry

----------------
Var det Emil Aarestrup(?):

"Kærlighed er uden vilje. Den falder lige så godt på en lort, som på en lilje!"

Denne tråd er stadig uinteressant for andre end Thomas. Han er absolut ikke typisk for debattens deltagere. Vi undskylder overfor nye læsere.

Mvh

Ole Bjørn ;)

"Min dør og mit hjerte står åben for Jesus."

Kun, hvis det er åbent for hans ord. De er ånd og liv. Kødet gør ingen gavn!

"Denne tråd er stadig uinteressant for andre end Thomas."

Jesu ord er uinteressante for andre end mig. Ellers var I ikke begyndt at svine mig til midt i det hele!

Kære Jerry

Bare lige for at opvarme dig lidt på vejen i Hundinge ...

Tag imod ham - og tag så imod hans ord (Knudepunktet i min tidligere debat med Thomas. Jeg vender den sætning, han gav dig længere oppe om).

Du får lige en lille historie fra fortællingens verden om Lucy, der pludselig vender sig om til sine søskende og siger: "Se, Aslan!". De vendte sig om, men de så ham ikke. De spurgte som voksne, om Lucy nu var sikker på, at det var Aslan og ikke blot en af skovens (Narnias) mange løver? Det mente Lucy ikke, men nu kunne hun ikke se Aslan. Hun troede dog og vidste inderst ikke, at de skulle have fulgt Aslan - skønt de ikke så ham. Efter at havde fulgt den ældste brors beslutning ramlede de fire søskende da også ind i problemer. Den eneste vej væk fra fjenderne var tilbage til den stejle klippe - der hvor Lucy mente at have set Aslan - hvor eneste mulighed tilsyneladende var at kaste sig ud i en højde, hvor kun et mirakel ville kunne redde børnenes liv. Lucys tro var stor, hun havde set Aslan ovre på den anden side og vidste, at de måtte følge ham. Hun fulgte sit hjerte og i et lille fald fandt de vejen ned og over på den anden side af vandet.

Den lille historie viser, at den lille pige Lucy for længe siden havde taget imod Aslan som den troens begivenhed, der blev en frelse for hele Narnia. Nu står hun der igen og lytter til hans stemme i sit hjerte.