1
registreret Arne Thomsen
13
gæster og
378
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#18975 - 27/12/2014 12:46
Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
[Re: Arne Thomsen]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 5417
Sted: Sydsjælland
|
|
Der er nu 299 læser-kommentarer til "At tro på det uforklarlige".
Jeg hæftede mig ved en af de seneste:
Tor Brandt 27. december, 2014 - 10:04 I forbindelse med diskussionen om hvorvidt alt i verden kan forklares udelukkende ud fra en art mekanistisk kausalitetstænkning a la 'lige siden Big Bang har det hele kørt per automatik, og derfor behøves ingen Gud eller nogen form for intelligens bag':
Hvad i alverden menes med 'kausalitet'? Hvad er kausalitet? Er det en kraft? Og i så fald, hvad er en kraft? Hvis vi antager at kausalitet er noget et-eller-andet, som konstant bevirker den videre udvikling, og som efter sigende skal forklare hvorledes universet kan eksistere uden nogen bagvedliggende intelligent styring, må en hvilken som helst god teori om universet også inkorporere en teori om kausalitet. Indtil videre har vi ingen anelse.
Kant mente at kausalitet er en menneskelig forstandskategori, en slags kognitivt filter som vi forstår verden igennem. Hume viste at vi simpelthen ikke kan pege på, hvad og hvor kausaliteten er. 'Kausalitet er når B følger fra A med nødvendighed'. Men hvad vil det sige at 'følge fra', og hvad betyder 'nødvendighed'? Når billardkugle A støder til B, siger vi at B's bevægelse er kausalt bevirket af A. Men præcis hvor og hvornår forekommer det kausale? Leibniz mente at verden var en 'prædetermineret harmoni'. Dvs. at B ganske rigtigt ruller lige efter at være blevet stødt på af A, men det hele er forudbestemt som i et teaterstykke. Vi har indtil videre ingen bud på hvordan vi skal forsvare vores common sense forestilling om kausalitet frem for Leibniz' forestilling, udover at common sense forestillingen er den mest almindelige. Men det var jo også almindeligt at tro, jorden var flad.
Og hvad med 'kræfterne'? Tyngdekraften. Den elektromagnetiske kraft. Strong force. Weak force. Og hvad de nu ellers hedder. Vi ser aldrig en kraft, men udelukkende dens virkninger. Vi kan se at der tilsyneladende er en sammenhæng mellem et legemes masse og dets tyngdevirkning, men hvorfor det forholder sig således står aldeles hen i det uvisse. Kræfterne er en helt fundamental og nødvendig del af alle fysiske teorier, og alligevel har vi absolut ingen anelse om hvad kræfternes natur er. 'Kraft' er i sig selv blot et stipulat. Det kunne ligeså godt være en intelligens som hvad som helst andet, der forårsager tyngdevirkningen. Hvis det var tilfældet, ville den intelligente styring have ligget lige for næsen af os hele tiden.
Gud eller guddommelig styring er ikke nødvendigvis i form af en hvidskægget mand, som sidder i skyerne og intervenerer som et menneske ville have gjort. Gud kan også være noget meget mere abstrakt, et generelt teleologisk underliggende noget, som findes bag alle naturens processer.
Jeg vil mene, at uanset hvilken teori vi fremkommer med om universet, vil der på et eller andet tidspunkt blive brug for noget, som vil være ekstremt fremmedartet for os. Det ene kan for så vidt være ligeså godt som det andet, og jeg ser stadig ingen god grund til at vi burde være ateister snarere end religiøse (såfremt vi altså ikke klynger os til en forældet og naiv forestilling om religiøsitet). Derfor er jeg agnostiker. Ham er jeg ikke ret meget uenig med
M.v.h. Arne
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#18977 - 28/12/2014 20:58
Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
[Re: Arne Thomsen]
|
bor her
|
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 155
Sted: Sverige/ Thailand
|
|
Hej Arne. Det er et meget interessant indlæg du der har fundet, som jeg har læst og jeg er tildels heller ikke uenig med ham. Men han sagde at gud eller guddommelig styring ikke just behøvede at være en gammel hvidskægget mand, der sidder i skyerne og intervenerer,som et menneskeville have gjort, han nævnte ikke noget om skabelsen i indlægget.
Vi burde ikke være ateister snarere end religiøse,( såfremt vi altså ikke klynger os til en forældet og naiv forestilling om religiøsitet) og det er jo netop det religionerne og deres tilhængere klynger sig til, uden undtagelse, så det er derfor vi er mange der er ateister snarere end religiøse og agnostikere. Og hvad gør en Jesus så i denne sammenhæng, ham kan der jo ikke være plads til, men ok hvis skrønerne falder helt væk, er der intet tilbage, kirkerne og præsterne bliver overflødige, så må der findes en ny skaber/religion at tilbede: The Force, men tro mig den vil være total ligeglad med at blive tilbedt.
_________________________
mvh.treram
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#18978 - 29/12/2014 10:41
Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
[Re: treram]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 5417
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Treram.
Jeg glæder mig over, at du fandt indlægget - der var en kommentar til journalist og forfatter Charlotte Rørth's artikel i dagbladet Information's udgave den 23. december 2014 - interessant.
Det var der mange andre, der også gjorde. De flere hundrede kommentarer på bladets netudgave er vist rekord i antal, og at læse også dem førte mig til:
Gud er et uforståeligt symbol på det ufattelige.
Det kan jo også udtrykkes på så mange andre måder, og det mest ufattelige er jo, som du jo også peger på: at der overhovedet ER en verden (som vi selv er en del af).
Og hvad gør en Jesus så i denne sammenhæng - skriver du. Her kan du sikkert få et hav af forskellige svar, og mit er:
Kristus er drømmen om guddommelig kærlighed - især til os mennesker. Det kan man så kalde "en åndelig sutteklud", og det kan nok ikke benægtes. Men det kan tillige være "et eventyr, der føder kærlighed i sindet"
Det er det sidste, der inspirerer mig. (Og om jeg så er ateist, teist eller agnostiker, det finder jeg nok aldrig ud af - og det er vel egentlig heller ikke så væsentligt)
M.v.h. Arne
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#18979 - 29/12/2014 18:39
Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
[Re: treram]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Hej Treram..
”Vi burde ikke være ateister snarere end religiøse,( såfremt vi altså ikke klynger os til en forældet og naiv forestilling om religiøsitet) og det er jo netop det religionerne og deres tilhængere klynger sig til, uden undtagelse, så det er derfor vi er mange der er ateister snarere end religiøse og agnostikere.”
- Man læser faktisk i artiklen præcis hvad det ér såkaldte agnostikere gør: de åbner en dør på klem til at forklare alt omkring dem som et guddommeligt ophav, men uden at ha nogen grund til dette overhovedet! Pointen med ateismen er jo, at der ingen sandsynlig grund er til at tilføre guder, usynlige kaniner o.a. idéer om himmelnisser i forklaringsmodeller på biologisk liv her på jorden eller i universet omkring jordkloden. Det rigtige spørgsmål man derfor må stille en agnostiker (Arne er ikke agnostiker!) er: hvorfor åbner du døren på klem overfor sådanne idéer, da disse jo kun kan observeres som et udspring i kulturer og ikke naturen?
Det er ganske enkelt noget vrøvl at tale om, at man ikke kan vide om guddommelige entiteter findes, da vi så udmærket ved hvor disse kreationer findes, for de findes nemlig i talrige eksemplarer i kreationisternes egne tanker – og idéerne ekskluderer endog hverandre! –, altså i menneskers egen forestillingsverden. Så problemet med at finde guders oprindelse er m.a.o. løst for rigtig længe siden. Hvad mennesker måtte tro om overnaturlig tro, har selvfølgelig intet at gøre med det at observere og forklare naturen, og forklarer desuden heller intet om kulturer som sådan, hvorfor der kun er tale om fantasiens potentiale. Så agnostikerens grund til at indføre en usikkerhed i sin egen stilling overfor gudetroen, ved at sætte døren på klem for en mulig guddommelighed han/hun ikke mener at kunne vide noget om, handler i bund og grund om hans/hendes egne problemer med gudetro. Det er også derfor man taler om agnostikeren som en svag, men dog en ateist.
Mange såkaldte agnostikere anerkender problemstillingen, men må indse, at de faktisk skylder ateister en forklaring på hvorfor de i stedet for at lukke døren til gudetro, pludselig sætter døren på klem for muligheden. For ’muligheden’ fortæller noget om sandsynligheden for at noget kan være rigtigt, og sandsynligheden for at noget kan være sandt, kan selvfølgelig ikke være at man intet kan vide. Forklaringen ligger måske i grunden et andet sted: der findes sikkert masser af mennesker der er vokset op med gudetro på nært hold, hvorfor gud som idé altså ligger der i tankens dyb og ruger over den trygge forestilling om det meningsfulde liv, for ikke at tale om et liv efter døden, alt imens fornuften som tiden er gået har bortvist udklækningen af små guder. M.a.o. taler vi dér om en konflikt i personen selv, og altså ikke om sandsynligheden for at guder pludselig springer op som trolden af æsken og bedyrer deres evne til eksistens. Så der er derfor nok snarere end en ”svag ateist” tale om en ”svag troende”, ja måske ligefrem en afklaret troende.
Det har jo også før i tiden været ret populært for særlig kreationister at fremstille sig som agnostikere på debatter rundt omkring, men selvfølgelig for udbrede deres gudetro og ved, at flette den ind i en naturvidenskab der imidlertid har langt større forklaringssucces end gudetroen i lang tid har haft. Hertil man jo sige, at intet tyder på at udvikling af viden pludselig skulle ophøre, og det i sig selv betyder jo at man devaluerer selve det at tro noget, som kilden til kundskab. Dette er værd at holde sig for øje! Det er en tendens der er foregået i århundreder og som i vor tid skræmmer livet af særlig de fanatiske troende, der ligefrem ka vie deres liv til at udbrede overtroens overlevelse, og naturligvis fordi, at viden ikke i sig selv er et tilbud om (social) tryghed. Og det er jo præcis hvad det handler om for disse troende, der gir den som agnostikere: de er usikre og er ude af stand til at skabe trygge rammer i ly af sandsynlige forklaringer som grund for et syn på livet - livet selv tilbyder ingen tryghed, tryghed skaber vi mennesker, men fortrinsvis fordi vi med viden forholder os til livet i naturen, og på mange måder forsøger at indrette os i små eller store kulturer på måder der sikrer at dels vore gener og dels vore værdisyn overleveres. Hvorfor man overhovedet sku rende rundt med en forestilling om verden og livet indpakket en tro, er også et interessant spørgsmål som disse mennesker burde stille sig selv, men kan ikke, fordi (evidens-)kravet om sandsynlighed i anskuelser ville simpelthen ødelægge gudetroens (såvel som de buddhistiske tankepillers) fundament.
Så ærlig talt, synes i hvert fald jeg at det er svært lidt interessant der er at finde i artiklen..;)
mvh & godt nytår til dig og dine.. Simon
Redigeret af Simon (29/12/2014 19:16)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|