For næsten tretusinde gang på seks år fortæller Arne os nu igen, at han har opdaget, at verden eksisterer, og at det stadigvæk undrer ham.

Det undrer ham åbenbart også, at vi er nogle milliarder, der ikke undrer os, fordi vi forlængst har accepteret virkelighedens eksistens.

Mvh

Arnes uendeligt tålmodige dansklærer Ole Bjørn :o)

Hej Arne..

”Dog må jeg fastholde, at det ikke blot er mine oplevelser i verden, det handler om, men især mine oplevelser af verden.”

- Beklager, du beskriver intet interessant om verden, med henvisning til trykimpulserne på dit sanseapparat. Det er måden man behandler et særlig udsnit af informationer/sansedata på, der kan være af interesse, ikke at sansedata sker, det ved man.
Hvad du taler om er dine tanker om verden, altså resultatet af kognition, men det er netop her du må præcisere hvad det ér du vil vise, så vi eksakt ved hvad det er du taler om.
Vil du fx forklare noget om et lille udsnit af verden, må du altså undersøge dette metodisk. Al snak om ”altet” o.a. slørede begreber forklarer noget tankekonstruktioner i et filosofisk perspektiv, ikke nødvendigvis noget om verden, så er der en særlig eksistentiel faktor du vil henlede opmærksomheden på og tale om her?

Men da dette jo hele tiden sker og i tværfaglige miljøer, har jeg jo bare anbefalet at du i stedet (som andre litterater) behandlede særlige indtryk og tanker med poetiske virkemidler, med mulig genkendelse for øje.

mvh
Simon

Hej Arne..

”Jeg får det indtryk, at det for dig drejer sin om, hvad du kan bruge verden til.”

- Nej, det drejer sig om, at der hverken er kød eller ben i det du skriver, at det hele blot handler om simple mystifikationer over dine egne sanseindtryk. Den slags ser vi jo tit, intet usædvanligt ved det heller ;)

mvh
Simon