1
registreret
(1 usynlig),
330
gæster og
162
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#19094 - 20/02/2015 15:17
Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
[Re: Simon]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7544
Sted: Sydsjælland
|
|
Simon - der omtaler sig selv som "vi" - søger at pådutte mig "kreationistiske fantasier", selvom jeg ingen har
Simon kan alene se Einsteins dybt imponerende naturvidenskabelige arbejde, men har øjensynligt ikke modet til at se samme Einsteins erkendelse af, hvor lidt vi mennesker rent faktisk har fundet ud af.
Jo - det ka' bli'e småt for enhver
Arne
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#19095 - 20/02/2015 15:43
Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
[Re: Arne Thomsen]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Hr. Lægmandsprædikant…
Andre end jeg, har gennem tiden forsøgt at få dig til at forstå, at du ikke sådan ka’ ”føle” dig frem til noget sandt om verden, samt at der slet ingen forbindelse er mellem dine kreationistiske idéer og videnskaber, hvorimod de har fin forbindelse med religiøs overtro – så det er såmænd, hvad du ka’ udlede…;)
Skrevet i generindring om hvad der tidligere stod skrevet, her i meningsløsheden:
”Den eneste forbindelse mellem dem som kreationist og Hr. Einstein som fysiker, er stavelsen ’stein’ – m.a.o. var han ikke nær så tung i opfattelsen, og flød elegant henover trosbekendelser der ku’ stå i vejen for arbejdet i en tid, hvor netop mange troende betalte for arbejdet. Forøvrigt var han opvokset i en tid, hvor man fordrede respekt for gudetroen og derfor ikke provokerede den – det ville for hans arbejde ha’ været at save grenen med rumpen af..;).”
mvh Simon
Redigeret af Simon (20/02/2015 15:52)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#19098 - 21/02/2015 18:48
Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
[Re: Arne Thomsen]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Hr. Lægmandsprædikant…
”En stor mand kan ha’ små fødder”, skrev Storm engang i et brev til Ebbe Rode, og selvfølgelig som en advarsel, fra den ene ven til en anden; værst er dog alligevel, når små mænd går i andres og alt for store sko, der slet ikke ligger så fjernt fra det, at gå i for små sko! Når jeg sir, at der ingen forbindelse er mellem fortidens naturvidere (som fx Einstein) og dig, ja så er det jo fordi hverken de eller deres arbejde belyser dit eget syn på livet – at citaterne du anvender, sjældent er uddrag der belyser deres arbejder, eller livsanskuelser, hvorfor du altså ikke ka’ spejle dit overnaturlige syn på livet i videnskabelige arbejder såvel som mennesker bag. Og når du forsøger på den slags, og det gør du ofte, skyldes dette kun, at du ikke er i stand til at forklare hvad du tillægger livet af meninger, på en fornuftig overskuelig måde der kan skabe indsigt, forståelse og muligvis erkendelse. Kælenavnet ”lægmandsprædikant” sir derfor sig selv, idet det fint belyser en mand der folder sine trosbekendelser ud, men ikke tar personligt ansvar for dem, med indsigtsfulde forklaringer.
Alt dette står at læse både på og imellem linierne fra mig i tråden her, den jeg ganske vist betragter som en samling meningsløse agitationer, dog fortrinsvis fra din side, hvilket jeg som sagt synes er lidt synd, men samtidig synes er lidt sjov – tilbage er kun det sjove. Jeg forstår fuldt ud, hvorfor du tillægger livet skabende motiver, men kun i lyset af det religiøse aspekt. Hvad jeg ikke forstår, er hvorfor du ikke vedkender dig dette, og særligt fordi det vel er meningsfyldt at samles omkring livsanskuelser i fx kirker, som akkurat vore aner gennem kulturer gjorde det. Man ka’ sagtens leve sammen i et samfund, uanset forskelle i livssyn, og det er også hvad mange mennesker forsøgte på tilbage i tiden – hvor jeg, for bare at trække et enkelt eksempel frem i lyset, vil pege på hvad hypatinere forsøgte at skabe. Men faktisk er vi i dag nået så vidt, at man har skabt en samfundsform hvor mangeartede og uens livssyn vil kunne leve side om side i kraft af overordnede politiske idealer, og hvor netop ny viden hele tiden stikker næsen frem, hvilket akkurat vil fortsætte p.a. metodens selektivitet – og det er i denne forbindelse, dine fantasier om alle tiders uvidenhed er meningsløs snak. Det tog bare lidt tid, at få fodfæste i sund fornuft, og ser vi tilbage, finder vi såmænd masser af begavede hoveder der havde stor sans for noget i retning af de principper vi i dag bygger samfund med – demokratiet som styresystem betragtet, i sine forskellige udformninger og med forskellige former for favoriseret politisk indhold, som man så ka’ strides om og vende på hovedet langt ud i fremtiden.
Der findes ikke perfekte samfund, eller mennesker, men der findes idealer, fordi vi skaber dem, men som kun består og får værdi, såfremt nogen argumenterer så overbevisende for dem, at de indiskutabelt må tillægges værdi og mulig tilslutning. Pointen her er den, at idealet du engang selv tog til dig, om livet som noget meningsfyldt, aldrig er blevet fuldt op af fornuftig argumentation du skabte. Og 9 år er skam mange debatminutter, hvorfor vi sandsynligvis aldrig vil få argumenter fra dig at se. Men det havde jo altså været en interessant oplevelse, i og med det jo er dermed debatter skabes og får indholdsværdi. M.a.o. ville der i såfald ha’ været lidt kød på dine ben, mening i galskaben her. Men det er kun andres ben du gnaver i, i Hr. Lægmandsprædikant, andres sko du betræder, sagt med henvisning til Storms morsomme og faktiske vid, for det er nu engang et besynderligt syn at se dig vralte rundt i andres sko, men det er måske skoene der går med dig, set i lyset af dit livs mening? ;)
mvh Simon
Redigeret af Simon (21/02/2015 19:17)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#19101 - 22/02/2015 08:44
Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
[Re: Simon]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7544
Sted: Sydsjælland
|
|
Simon skriver (blandt en masse andet):
Jeg forstår fuldt ud, hvorfor du tillægger livet skabende motiver, men kun i lyset af det religiøse aspekt. Hvad jeg ikke forstår, er hvorfor du ikke vedkender dig dette, og særligt fordi det vel er meningsfyldt at samles omkring livsanskuelser i fx kirker, som akkurat vore aner gennem kulturer gjorde det. Det viser jo tydeligt, at Simon ikke er i stand til - ikke evner - ikke tør - se det helt grundlæggende spørgsmål i øjnene: Hvordan kan det være, at alting er?
Dét er jo ikke, som Simon skriver: "at tillægge livet skabende motiver" Nej, det er meget mere enkelt - men også meget dybere. Der eksisterer et univers, og vi aner intet om hvordan!
Menneskeheden har fokuseret på dette i årtusinder, og det eneste svar har været: "Gud - som skaberen". Men det er jo at forklare noget uforklarligt (Verdens væren) med noget andet uforklarligt (Gud).
Angsten for at se det uforklarlige i øjnene er åbenbart for stærk for mennesker, der er stærkt troende på, at menneskets fornuft er det eneste "fornuftige" (som de kalder det)
Den angst havde Einstein ikke, og det beundrer jeg ham for - oveni beundringen for hans naturvidenskabelige præstationer.
Arne
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|