Læs artiklen: Mindfulness er langt fra navlepilleri:

http://www.information.dk/512714


Spændende debat.

Dødssynden ifølge Kirken gennem tiderne og ja i vore dage af mainstream og politikerne er det stadig en dødssynd at være beskæftiget med sig selv; individuation og selvudvikling (også de mindfulness baserede af slagsen).

Dersom mennesker får lov til at vende sig imod sig selv, og bevare deres identitet indadtil (fremfor den kun udadtil identitet) og evne for at være naturligt selvcentreret og i balance, overensstemmelse, med sig selv, ville vi kunne undgå en lang række helbredsproblemer. Der er masse af Healing Power gemt i en "individuations -proces" eller selvudviklingsproces Jung'iansk eller Mindfulness baseret, eller en kombination af disse).

Søvnen fx er mønster eksemplet på at vi bliver vendt imod os selv, falder tilbage på os selv igen, energien (og opmærksomheden) vender tilbage til os selv. Og der skal ikke ret meget ødelagt søvn til før dette er lig med ødelagt liv og sundhed.

Individuation; at modsætte sig, sætte sig selv op imod bevidstløsheden og de ubevidste kræfters dominans over vores liv, har vi alle et behov for (eller burde vi alle have et naturligt behov for, det er ihvertfald eneste måde vi kan styrke forhjernen, bevidstheden som os selv, vores bevidste identitet og personlighed).

Problemet er meget hvordan vi formår at tale med hinanden herom.

Det paradoksale er at det er inde i os selv vi finder vores intentionalitet som vores motivation og virkelyst i forbindelse vores omverdens engagement. Så at vi vender os imod os selv vil aldrig medføre navlepilleri, men det vil nok medføre en vis oprørskhed og selvstændighed overfor det omgivende samfunds ensretning og normer; som man bør være. Og det er nok det forhold Kirken igennem århundrede såvel som mainstream politikerne frygter idag.

Befolkningen må ikke lytte til sig selv. Hele tiden skal vi adlyde en instans udenfor os selv. Det Freud betegnede som overjeget. Dette det autoritære. Lige her opstår psykoanalysen som Jung'iansk psykologi. Et bevidst opgør med vores ubevidste overjeg's personligheds -dannelse, det kollektive ubevidste (vores gamle "stenalderhjerne" (450 millioner år gamle neurontyper i amygdala)), til fordel for jeget, vores bevidsthed og bevidste personlighed, der især er ACC (15 millioner år gl neurontyper) og forhjerne relateret.

Vi skal have mere energi til forhjernen vores, til jeget, vores bevidsthed og bevidste personlighed (den del af vores personlighed der er bevidst, under bevidsthedens kontrol).

Mange kærlige hilsner HansKrist.

det regner her i nordjylland, og jeg får nok igen idag en 20 km løbetur i silende regn, men det har også sin charme. Og stadig i korte løbe shorts.

Hej Arne,

ja informations debatten den er rigtig god og sober, med meget dygtige højt uddannede debattører sammen med 'lægfolk' der ikke intimiderer og personhetzer hinanden. Og man bliver klogere og klogere ved at læse deres indlæg, da de alle holder sig til emnet. Fantastisk som de formår at nuancere og perspektivere og uddybe et emne som tråden skrider frem.

Det har i længe været mit ønske at vi her på trosfrihed ville formå noget lignende og blive fri for den der personhetz vi ser her på stedet, som på informations debatten ville betyde øjeblikkelig udelukkelse, såvel som at de andre seriøse aktive debattører ville skride ind overfor vedkommende der forfaldt til personhetz, således er der også en vis selvjustits omkring debat etik på stedet.

At undgå at blive som din fjende er den bedste hævn du kan tage over ham/hende.




Til den artikel jeg link'er til har jeg skrevet på facebook:


godt med lidt røre i andedammen, oprør i andedammen omkring mindfulness. Kort fortalt tar mindfulness udgangspunkt i fornuften (sindet, det sind) der er hævet over, uberørt af, hele vores ekstatisk affektfyldte motivationelle og emotionelle viljesliv (alle lidenskabelige ubevidste forhold). Mindfulness står derfor i et modsætningsforhold til, eller kontrast til, eksistentialismen (eksistentialistisk psykologi, filosofi og teologi (vores egen Kierkegaard ikke mindst)) og Jung'iansk psykologi (psykoanalysen er sværere at placere, da den ikke tror på at mennesket er fornufts styret, men dog ønsker og tror på det gennem terapi, indsigt, ville kunne opnå at også fornuften vinder en vis indflydelse). Så vidt jeg kan forstå fra de artikler jeg har læst (har ikke læst Brinkmann's bog endnu, den er dog bestilt og på vej) så hviler Brinkmann's kritik af mindfulness også på en fornuftsbaseret opfattelse af mennesket, nøjagtig som mindfulness med sine buddhistiske rødder gør det. Ikke så mærkeligt at en kvinde der arbejdede med coaching og mindfulness, hun efter sin læsning af Brinkmann's bog, begejstret udtalte at hun også tilhørte stoicismen (som Brinkmann bruger til at kritisere mindfulness og coaching bevægelsen ud fra).



vil man forestille sig to mennesker hvis ånd, gejst og personlighed ikke ville kunne trives med mindfulness mentaliteten, så er det Kierkegaard og Grundtvig (til trods for hvor forskellige de to er). For dem begge vil mindfulness stå som en lunken (ja ligefrem kold/kynisk) kærlighedsløs og lidenskabsløs fladlands psykologi. De ville finde at der hviler en tung dyne af dødhed, voksendødhed og fornuft, over mindfulness (flugt fra og afkald på kærlighed og vilje såvel som affekter og lidenskaber (stærke sindsbevægelser)). Og vi må med rette spørge mindfulness, hvor er begejstringen, det ekstatiske affektfulde, hvor er spontaniteten; den lidenskabelige ekstatiske affektfulde kreative drive og begejstring, entusiasme? Ja hvor er spiritualiteten??? Ingen har bedre end vores egen Harald Høffding beskrevet forskellen på Buddha (mindfulness) og Kristus (Christfulness). Kort sagt bliver Buddha præsenteret og repræsenteret af new age mindfulness og heroverfor finder vi eksistentialismen og Jung'iansk psykologi der repræsenterer og præsenterer Kristus eller den vestlige spiritualitet. Anno 2014 kan vi bestemt ikke sige at danskerne er et 'kristent' folk længere, nej danskeren af idag er meget mere buddhister eller buddhistisk orienteret, fornuftsorienteret, orienteret imod ånd som fornuft (hvorimod indenfor kristendommen at ånd forbindes med gejst, som ekstatisk begejstring og kreativitet, stor spontanitet og lidenskabelig kærlighedsvilje og engagement).



i stedet for at tømme mit sind, bruger jeg mindfulness til at engagere mig og fylde mit sind, lade mit sind fylde, med affekter og lidenskaber, motiver, ideer, og tanker. For mig er neurosen at man er uengageret iagttager, via en opmærksomhed der skulle kunne være neutral tilskuer til hvad der rør sig, åbenbarer sig fx på ekstatisk vis. Det er netop vigtig at vi lader os bevæge, motivere, som tager imod ideerne og tankerne. Således at vi efter mindfulness er fyldt med motiv understøttet virkelyst, som vi er fyldt med nye tanker som en iderigdom (intelligens) uden lige.


mange kærlige hilsner HansKrist.


PS:

den kritik jeg har haft, i rigtig mange år, af new age buddhismen og mindfulness bevægelsen såvel som den skelnen jeg gør mellem klassisk vestlig spiritualitet og østlig new age spiritualitet, at jeg på informations debatten kan finde at en lang række debattører er blevet bevidste om det samme forhold.

For nogle år tilbage stod jeg helt alene med den kritik, det gør jeg ikke længere erfarer jeg.