Du ka’ ikke forklare hverken verden selv eller dig selv med alle dine følerier, ej heller med gamle religiøse dogmer, og det kommer du under alle omstændigheder til at lære. Der må simpelthen være en fornuftig (rationel) sammenhæng mellem det du mener om verden, og verden som den faktisk ér og kommer til udtryk, og det er dette flere af os i mange år, men aldeles uden held, har forsøgt at forklare dig nytteværdien af. Det har noget med kommunikationsværdien at gøre: det har ingen værdi at sidde og fortælle hvad du føler for idéer (om verden) Arne, hvis begreberne du anvender slet ikke behandler verden, men kun er ment at støtte idéerne, i en eller anden apologetisme. Det var på den måde man stjal de vigtige spørgsmål fra nysgerrigheden hos mennesket, ved simpelthen at henlede opmærksomheden på idéerne, og det er så disse du bare tumler forvirret rundt i ;)

Så i stedet for at debattere kvaliteten af dine egne meninger, bruger du altså i stedet debatten til at brokke dig over evidenskrav dine meninger imødeser, og det er så det andet kritikpunkt du har det svært med. Men også dette vil du jo være nødt til at komme udover, ikke at du ikke ka’ begrave din opmærksomhed i et trossamfund og dér dyrke de små følerier i indbyrdes kæleri som ”åndelighed” – det ord er du jo vældig glad for – men det vil jo stadig ikke ku’ bruges til ret meget andet en kæleriet.

Havde du derimod talt om dine indtryk i en poetisk forstand, hvad fx sanseindtryk skaber og gør med dig og dit selvforhold, ja så havde du nu befundet dig i en helt anden boldgade, og dine betragtninger fra sanseiagttagelser havde måske været interessante i kraft af billedsproget bragt i anvendelse.

Men kort og godt: det er hverken videnskab, poetik, psykologi eller filosofi du taler om dér, men egentlig religiøs dogmetro om verden, nøjagtig som man forherligede sine indtryk for 3 og 4 hundrede år siden.

mvh
Simon

Du kan påstå, så meget du vil, Arne, at du "højt agter naturvidenskab" når du i praksis underkender dens resultater. Det hjælper heller ikke, at du skriver, at den videnskabelige verden accepterer irrationelle argumenter i deres forskning, for begge dele er simpelthen løgn.

Vis mig en eneste anerkendt naturvidenskabelig rapport, der anvender irrationel (fornuftstridig, følelsesmæssig) argumentation, så tager vi den derfra. Selv pseudovidenskabelige religiøse forskningsgrene, som tidligere tiders forsøg på at "bevise" Guds eksistens, søgte at bevise det med logiske rationelle argumenter. Irrationalismen er en filosofisk retning, som intet har med videnskab at gøre, og filosoffer kan mene, hvad der passer dem, uden at det ændrer noget som helst i den fysiske verden, som omgiver os og som vi selv er en del af.

Tilbage står igen, at du forsøger at pådutte Simon og mig en "angst" for at anerkende menneskelig uvidenhed. Det eneste inspiration uvidenhed giver os, er en nysgerrig interesse i at forstå sammenhængen mellem de fakta, som verden viser os, altså det modsatte af angst. Du synes derimod at have en tydelig berøringsangst overfor den rationelle videnskabs verdensopfattelse, som hele vores livsførelse i dag er baseret på.

I stedet for at lade dig lamme af din angst for rationelle forklaringer, så skulle du følge det råd, som Rikki-Tikki-Tavi fik af sin mor i Rudyard Kiplings eventyr fra Junglebogen om et desmerdyrs kamp mod en slange. Run and find out. Det er nemlig også den indstilling som naturvidenskaben har og som Simon og jeg og alle rationalister deler.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Sig mig Arne, er du helt ude af forstand til at forstå, hvad du læser?

Det er dig og dig alene som kræver irrationelle forståelser i videnskaben, hvor du påstår, at "rationaliteten må give op". Men videnskaben har ikke givet op på noget område, som lader sig forklare. Videnskab beskæftiger sig overhovedet ikke med noget, der er meningsløst. Det er det, der gør den til videnskab, og det har du fået fortalt gang på gang i klart sprog.

Nu rabler det altså så meget for dig, at du end ikke kan forstå, hvad du selv skriver:
Videnskaben og også jeg er da ikke blind for, at der er opfattelser, der er så meningsløse, at de ikke er værd at beskæftige sig med. Det er klart dig, som er kommet helt ud i tovene i dit korstog for, at vi alle skal betragte livet og verdens eksistens som noget irrationelt og dermed meningsløst.

Verden er fuld af rationelle mennesker og også religiøst troende, der finder masser af mening med livet på forskellig måde, og vi spilder ikke vores tid på at måbe over, at vi eksisterer. Faktum er, at det gør vi altså bare, selv om det kniber for dig at forstå det.

Mvh

Ole Bjørn :o)