0
registrerede
79
gæster og
134
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
|
Du ka’ ikke forklare hverken verden selv eller dig selv med alle dine følerier, ej heller med gamle religiøse dogmer, og det kommer du under alle omstændigheder til at lære. Der må simpelthen være en fornuftig (rationel) sammenhæng mellem det du mener om verden, og verden som den faktisk ér og kommer til udtryk, og det er dette flere af os i mange år, men aldeles uden held, har forsøgt at forklare dig nytteværdien af. Det har noget med kommunikationsværdien at gøre: det har ingen værdi at sidde og fortælle hvad du føler for idéer (om verden) Arne, hvis begreberne du anvender slet ikke behandler verden, men kun er ment at støtte idéerne, i en eller anden apologetisme. Det var på den måde man stjal de vigtige spørgsmål fra nysgerrigheden hos mennesket, ved simpelthen at henlede opmærksomheden på idéerne, og det er så disse du bare tumler forvirret rundt i ;)
Så i stedet for at debattere kvaliteten af dine egne meninger, bruger du altså i stedet debatten til at brokke dig over evidenskrav dine meninger imødeser, og det er så det andet kritikpunkt du har det svært med. Men også dette vil du jo være nødt til at komme udover, ikke at du ikke ka’ begrave din opmærksomhed i et trossamfund og dér dyrke de små følerier i indbyrdes kæleri som ”åndelighed” – det ord er du jo vældig glad for – men det vil jo stadig ikke ku’ bruges til ret meget andet en kæleriet.
Havde du derimod talt om dine indtryk i en poetisk forstand, hvad fx sanseindtryk skaber og gør med dig og dit selvforhold, ja så havde du nu befundet dig i en helt anden boldgade, og dine betragtninger fra sanseiagttagelser havde måske været interessante i kraft af billedsproget bragt i anvendelse.
Men kort og godt: det er hverken videnskab, poetik, psykologi eller filosofi du taler om dér, men egentlig religiøs dogmetro om verden, nøjagtig som man forherligede sine indtryk for 3 og 4 hundrede år siden. mvh Simon
|
|
|
|