I seks år har de tre trolde, Thomas, Arne og Hanskrist, nu forurenet debatten på trosfrihed.dk med henholdsvis byger af bibelcitater, en foragt for rationelle livsgrundlag og en stinkende selvros kombineret med et svinsk sprogbrug overfor anderledes tænkende og en foragt for alle akademikere og forskere, som bliver kaldt dumme og uvidende.
Hvorfor er de her? Det kræver vel ikke den store intelligens at konstatere, at når de med seks års intenst arbejde ikke er lykkedes dem at finde en eneste sympatisør for deres synspunkter her, selv om de ofte har sledsket for at hverve tilhængere, så er chancen for at det lykkes nærmest mikroskopisk. Forklaringen er selvfølgelig den, at de ikke er her for at hverve tilhængere eller for at lære noget selv, men udelukkende for at ødelægge debatten for os andre.
Det er let at konstatere, at næsten alle skænderier og personangreb er knyttet til indlæg fra en af de tre. Alle øvrige debattører er af vidt forskellig tro og observans, men selv om vi indbyrdes kan være meget uenige, og der ind imellem kan ryge nogle finker af panden, kan vi sagtens finde ud af at debattere i gensidig respekt. Kun med de tre trolde går det ikke.
Med fare for igen at blive smidt i papirkurven af vor lokale dieselekspert, vil jeg vove at stille en generel diagnose, baseret på vurderinger fra aktivt arbejdende psykologer og psykiatere i min bekendtskabskreds.
Nogle mennesker tåler ikke, at andre har fundet et ståsted i livet, som giver dem ro og tryghed og en glæde ved dagligdagen og et uproblematisk forhold til deres omgivelser. De finde det unfair, at nogle er lykkelige, når de ikke selv er det. Derfor søger de af al magt at ødelægge andres lykke ved at angribe deres synspunkter og kræve, at de antager samme syn på verden, som de selv, uanset at det ikke har bragt dem selv lykke.
StormP har udtrykt det prisværdigt kort:
Egen succes er godt, men i mangel af det, er andres fiasko ikke at foragte. Det er det, der driver troldene, og at det ikke lykkes for dem er kun en ekstra spore for deres misundelse. Vi må ikke have en god og seriøs debat om vore livsværdier, når deres egne har spillet fallit. Derfor lyser menneskeforagten ud af deres indlæg.
Hvilke begivenheder i deres opvækst, der har gjort dem til det, de er, kan vi kun gætte på, men resultatet er det samme. Ingen skal få lov til at hvile i deres egen livsopfattelse, så længe de kan gøre noget for at forhindre det.
Så nu ved du, hvad du fortsat kan vente dig fra dem. Jeg har kun et råd at give dig. Hold fast i dit livssyn, hvis det gør dig lykkelig, uanset hvad andre prøver at overbevise dig om. Det er ganske enkelt, hvad livet drejer sig om.

Mvh
Ole Bjørn :o)