Hej Arne
Hvor jeg selv står er, at jeg bruger ordet eksistentiel i forbindelse med virkeligheden. Det, som jeg opfatter med mine sanser og bearbejder med mine tankeprocesser.
jeg har intet forhold til nogen form for "ismer" heller ikke eksistential"ismen". Hvis du heller ikke har, men kun kan søge andres forklaringer, så finder jeg en samtale meningsløs.
Det eksistentielle er det værende. Vil du virkelig fortælle mig, at du har levet alle de år og ikke har andet at give til verden end at referere hvad andre har sagt? Det gør de jo selv, så hvorfor henvise til dem?
Har du slet ikke selv lært noget ved at leve?
Ihukommende Kræn-P, så bør du tie.
Lyt. At lytte er at lære.
Først når du har lyttet og lært kan du videregive det, som du har lært ved at tale.
Vær så venlig ikke at citere eller referere til nogensomhelst eller nogetsomhelst..
...andet end din egen erfaring.
Og hvis du ikke forstår hvad jeg skriver, så spørg.