Lige som på Djema el-Fna pladsen i Marrakesh er der også i Metaforia en stor plads, hvor gamle berejste historiefortællere underholder folk med beretninger fra fjerne lande. Det koster ikke noget at lytte, men man er jo velkommen til at belønne historiefortælleren med en latter,
for det er det eneste gangbare betalingsmiddel i Metaforia. Således skete det, da jeg sidste gang var på besøg, at en ung mand spurgte en fortæller om, hvad kærlighed var for noget. Fortælleren smilte og satte sig godt til rette og svarede så:
Kærlighed er en mangetydig størrelse, der kan antage de mærkeligste former. Jeg kan ikke fortælle dig, hvad kærlighed er for dig, men jeg kan fortælle dig en historie, som kan få dig til at forstå kærlighedens begrænsning.
Se, i et land langt herfra levede der en svinehyrde, som var meget ulykkelig. Han besluttede derfor at rejse til fremmede lande for at finde kærligheden, for han tænkte, at når kærligheden ikke fandtes der, hvor han var, måtte den jo være et andet sted.
På en af sine rejser stod han pludselig foran en høj klippe. Han var stadig meget ulykkelig, så han tænkte; Livet er ikke værd at leve uden kærlighed, så jeg kan lige så godt klatre derop og kaste mig ud fra toppen.
Med noget besvær kom han der op, og der så han til sin overraskelse et lille hus med en åben dør. Nysgerrig gik han derind og så, at der på væggen hang et stykke træ, hvor på nogen havde malet et par øjne. Det var meget livagtigt, som om øjnene så på ham med et kærligt og forstående blik, og han følte pludselig en stærk trang til at kysse træstykket. Det gjorde han så, og i det samme skete der en forvandling med ham.
Nu kunne han jo ikke vide, at øjnene var malet af en trold, som ville have mennesker i sin magt, for pludselig så han, at verden ikke var et ulykkeligt sted, men et kærligt sted, og kærligheden blomstrede overalt. Det var selvfølgelig et bedrag, men bedragne mennesker ved netop ikke, at de er blevet bedragede, for så ville bedraget jo holde op med at virke.
Men svinehyrden følte sig lykkelig for første gang i mange år, for nu kunne han se, at verden var fyldt med kærlighed. Han kunne se, at edderkoppen elskede fluer, at ræven elskede høns, at løven elskede at jage gazeller, ja selv den lille myg elskede mennesker så meget, at den ønskede at blande blod med dem.
Men mest af alt glædede han sig over menneskets omfattende kærlighed, for der var næsten ikke ende på den. Han så, at mennesker elskede penge, elskede at klæde sig ud, elskede smykker og ikke mindst elskede at hjælpe hinanden til at forstå, hvad der var rigtigt og forkert, og om hvordan de selv havde fundet sandheden om livet.
Og han opdagede nye sider af sin egen kærlighed til livet. Han elskede at lege med ord, så de kom til at betyde det modsatte af, hvad de før gjorde. Han elskede at finde fejl hos andre, så han kunne hjælpe dem med at se verdens kærlighed, som han selv så den. Hvert år rejste han tilbage til troldens lille hus og kyssede det magiske træstykke for at forstærke sin lykke, for det var troldens vilje.
Men uden at svinehyrden vidste det, så ændrede ikke bare hans tanker sig men også hans udseende år for år. En dag mødte han så en barnlig sjæl, der spurgte ham, hvorfor han dog så ud som om, han hadede alle mennesker. Det gør jeg skam ikke, svarede svinehyrden. Tværtimod så elsker jeg alle mennesker, for kærlighed er det største i verden. Jamen så se da selv, sagde den barnlige sjæl, og forsøgte at holde et spejl op foran ham.
Det gjorde svinehyrden så rasende, at han smadrede spejlet til den barnlige sjæls store forundring, for enhver ved jo, at det betyder syv års ulykke at smadre et spejl. Men de færreste ved, at det gør det ikke altid. For hvis svinehyrden havde set sig selv i spejlet, havde han opdaget, at han langsomt selv var blevet forvandlet til en trold.
Der er det særlige ved troldeverdenen, at alting betyder det modsatte af, hvad vi er vant til i menneskeverdenen. Så hvad trolden gjorde ved at knuse spejlet var at sikre sig yderligere syv års lykke i en troldeverden, hvor kærlighed er noget ganske andet end, hvad vi tror. Så derfor kan du altid kende trolde på, at de vil knuse ethvert spejl, du prøver at holde op for dem.
Der havde samlet sig en lille flok rundt om den unge mand og historiefortælleren, og de gik nu bort med eftertænksomme smil og med en følelse af, at de havde lært noget vigtigt, undtagen nogle trolde, der havde lyttet med. De vrængede af fortælleren og råbte, at det hele blot var løgn og bedrag, for svinehyrder kan ikke forvandles til trolde, og ingen træstykker er magiske.
Fortælleren smilede blot og sagde: Hvis I havde rejst så meget som jeg, så ville I vide, at alting er muligt i denne verden, hvis man befinder sig på rette sted til rette tid.
Så hvis du en dag skulle falde gennem kaninhullet til Metaforia vil du opdage, at
der er alting muligt, fordi du befinder dig på rette sted på rette tid. Jeg har det direkte fra en historiefortæller i Metaforia.
:o)
Svar
Citer
= 30 endorfiner. 