Jeg har hørt kristne sige: Du skal følge de bud, som Jesus har givet alle mennesker, for ellers er du fortabt og vil brænde i helvede. Du skal ofre til Jesus, og gøre så meget du kan for hans disciple her på jorden, for at vi kan udbrede hans budskab, for ellers kommer du ikke med os i himlen. Du skal gøre, som vi siger, for det er den eneste vej til frelsen, for du er en synder for Gud, og Jesus ofrede ikke sit blod for at frelse dig, men for at lære dig den rette vej til Guds nåde.

Ordene var måske lidt anderledes, men indholdet var det samme. Dette er hvad alle selvbestaltede missionærer kræver af dig fra Jehovas Vidner til vor egen lille Thomas.

Tanken om, at en mytisk person, der måske eller måske ikke levede for to tusinde år siden i en anden kultur, og udråbte sig selv til Guds søn, skal bestemme over, hvordan vi skal leve vores liv, er i sig selv fuldstændig absurd. Behøver ingen Jesus eller påstået gud til at fortælle os, hvordan vi skal leve, for sådanne anvisninger har naturen gennem årmillioners erfaring allerede nedlagt i vore gener.

Vi skal bestræbe os på at overleve og formere os, og det gør vi bedst ved at samarbejde. Denne drift til samarbejde og gensidig beskyttelse har mange navne. Vi kalder den hjælpsomhed eller kærlighed når den er baseret på vore følelser, og vi kalder den fornuft, omsorg og samfundssind, når den er baseret på en rationel tankeproces. Resultatet er det samme. Hjælper vi hinanden, får vi et bedre liv på denne jord i samklang med den natur, vi lever i, og dette liv er alt, hvad vi kender til.

Men hvad er så "kristendom"? Som med alle andre religioner er det nogle få menneskers forsøg på at styre andre menneskers tanker og opførsel til deres egen tilfredsstillelse og ofte også økonomisk fordel. Religioner er ikke "gudernes repræsentanter", men blot repræsentanter for deres egne egoistiske behov, og de udnytter menneskers tro på, at der eksisterer noget, der er større end dem selv, nogle guder eller universelle kræfter, der ønsker at beskytte dem.

At nogle mennesker ikke har den mentale styrke til at leve uden en tro og konfrontere virkeligheden, vækker min medlidenhed, men det gør dem ikke til ringere mennesker i mine øjne. Anderledes forholder det sig med mit syn på missionærer af enhver art. Det vækker min afsky, at nogle mennesker søger at udnytte denne menneskelige svaghed til at fortælle dem, hvad de skal tro på og hvordan de skal leve, for at de selv kan fremstå som "fromme" mennesker med en større indsigt i livet end andre. Det har de ikke. De er blot omvandrende eksempler på menneskets laveste og mest primitive instinkter.

Tro på, hvad du vil eller føler trang til, men sky alverdens missionærer, og lad være med at følge deres eksempel. Lev dit liv, og lad andre leve deres, så længe de ikke skader andre. Missionærer har ingen respekt for din mening. For dem er alle andre utilpassede idioter, der ikke vil gøre som dem selv.

Stod det til Jehovas Vidner, skulle vi alle skænke en masse penge til deres missionærer og afbryde samkvem med vores egne slægtninge, hvis de har en anden opfattelse end "Vidnerne".

Stod det til Hanskrist, skulle vi alle løbe rundt i skoven hver dag, lade være med at ryge, og studere "visdommen" i den kontinental europæiske teologi, som ifølge ham overgår alt andet i denne verden.

Stod det til Thomas, skulle vi alle være "afholdsmænd" og vegetarer, og leve ydmygt efter anvisningerne i det nye testamente, eller endnu bedre efter budene i Gideon Ouseleys falske evangelium.

Stod det til Arne, skulle vi alle leve i en illusion om, at universet er opfyldt af kærlighed, og kæmpe for at danske svin skal have et bedre liv end den milliard mennesker, der sulter hver dag og ser deres børn dø af underernæring. For i kærlighedens navn, kan vi jo ikke behandle vore svin dårligt.

Dette er kristne missionærers budskab i vore dages praksis, og jeg har svært ved at se, hvorfor kristendommen skulle adskille sig fra verdens øvrige 5-6.000 religioner. Alle ønsker de at styre din tankegang. Jeg ser hellere, at du tænker selv, for det er nok den eneste chance for, at menneskets gode sider kan få overtaget.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Dine benægtelser lyder hule, Arne, efter at du nu i talrige indlæg har agiteret for, at universet er opfyldt af kærlighed, og at det giver dig en stor lykkefølelse. Det påstår du så, at det ikke er at missionere.

Du kunne med samme ret hævde, at alle de glade unge mennesker, som med store smil skyller den ene cocacola efter den anden ned på tvreklamer. ikke reklamerer for Cocacola.

Eller når du gentagne gange påstår, at ateister mangler en dimension i deres tilværelse, som troende har, at du så ikke agiterer for, at man skal være troende.

Du her en højst besynderlig opfattelse af ordenes betydning og især af, hvad der er sandhed og løgn.

mvh

Ole Bjørn :o)

At det ka’ være overordentlig vanskeligt at forklare meningen med at sidde og gentage samme mening i årevis, det har vi vist alle stor forståelse for. Men du er nu engang ham der må svare for din menings relevans og betydning, når du fylder debatten med den, hvorfor det altså ikke (heller her) hjælper at henvise til hvad andre måtte mene, men det forstår du jo udmærket, ikke sandt Arne? ;)

Jeg bare gætter, men mon ikke du samtidig sidder og fylder religionsdebatten med samme indlæg? Ingen ka’ desuden være i tvivl om hvad det egentlig er du laver: bruger debatter som en opslagstavle for samme trosbekendelse, nøjagtig som ”buldrende stemme”, der ligeledes altid anråber jesuskærligheden med små våde kinder, men som du går helt i fisk stillet overfor forklaringskrav til relevans og evt. pointe.
Det sir jo selvfølgelig alt, at du ligefrem finder det tilfredsstillende at gentage samme spørgsmål og mening i flere år, og egentlig bare opfører dig som en stor dreng, når du så bliver bedt om at forklare dig på en debat ;)
Men den kritik husker jeg såmænd du altid fik på religionsdebatten, uden at det gjorde nogen forske, du store ”nytænker”. Pust dybt og hold varmen Arne, her var jo sørme en gentagelse af samme kritik ;)

Mvh
Simon