Hej Simon,

Hvis en mand tager 100 kr. fra dig, men giver dig 5 kr. tilbage, glæder du dig så over hans "bidrag"?

Således lader nogle sig kalde velgørere, mens de fortsat og uden at kny beriger sig på andres bekostning.

T

T ...

Du blander æbler og pærer. Dit argument er en stråmand!

Tak for dit "bidrag" ;)

T

Hej Ole,



Hvis der er en religiøs regel om dette, så er det måske en af disse regler, der kan siges at føre til "golde lovgerninger". Dvs. gerninger der efterleves uden hjertevarme. Til disse hører både tomme ritualer, men også selv en adfærd, som i et overfladisk perspektiv er "givende", men som ikke ledsages af oprigtig uselviskhed indeni giveren. Her har vi f.eks. Jesu ord om farisæeren, der giver tiende af mynte, dild og kommen, men som forsømmer det, der vejere tungere, nemlig ret, barmhjertighed og troskab.

Derfor: Det afgørende er uselviskheden, ikke blinde regler om dit og dat. Blinde regler om dit og dat er menneskebud, og de forhærder hjertet. Men Guds bud - de bud, ord og gerninger, som vi vil blive dømt efter - er kærlighedens, den uselviske kærligheds bud. Og disse skal efterleves!

T.

Jeg har hørt kristne sige: "Jesus gav ingen bud."

Jeg har hørt andre kristne sige: "Vi skal ikke efterleve Jesu bud for at blive frelst."

Gennemgående er det, at buddene afvises som en nødvendig vej til frelsen. Dette er dog i direkte modstrid med, hvad vi læser i det nye testamente.

Det nye testamente er gennemsyret af ét bud: Kærlighedsbuddet. At elske Gud og mennesker. Det er også gennemsyret af endnu et bud, som i virkeligheden ikke er anderledes - et meta-bud om man vil - nemlig buddet om at efterleve buddene.

Derudover er der buddet om at prædike og lære andre at efterleve befalingerne. Der er buddet om at tage sit kors op og gå i Jesu fodspor. At give afkald på alt og efterfølge ham. Alt sammen rummes af kærlighedsbuddet, for det gøres af kærlighed til Gud og mennesker.

Jeg har hørt kristne stædigt holde fast: "Nej, det skal vi ikke." De påstår at være frelst af "nåde og tro" og mener, at "nåde og tro" er i et modsætningsforhold til kravet om at efterleve kærlighedsbuddet. Det er det ikke.

Det er tro at tro på, hvad Jesus siger. Det er tro at handle derefter. Det er nåde at tro på, hvad Jesus siger. Det er nåde at handle derefter. Af denne tro og af denne nåde er vi frelst. Det er nådigt, at vores synder tilgives ved omvendelsen. Men det medfører ingenlunde, at vi blot kan synde videre og stadig forestille os at være ombord på frelserskibet. Kamp mod vores naturlige tilbøjeligheder og udholdenheden at blive i kærlighedsbuddet er et tema, der gennemsyrer hele det nye testamente.

Jeg har hørt kristne spørge: "Jamen, hvori består Jesu offer, hvis vi skal holde buddene?" For de forestiller sig nemlig at være fri for at holde buddene. At offeret "gør dem fri" for at holde buddene. Dette er sandelig ikke frihed. Den sande frihed er at bevare Kristi ord i hjertet og leve derefter, ikke at forkaste dem.

Det er frihed at tage imod ordene og buddene, at skatte dem i hjertet, og at efterleve dem. Så hvori består offeret?

Offeret består i, at et menneske forblev Gud lydig indtil døden. Han er troens banebryder, og han beder os om at efterleve hans ord og hans eksempel, hans lære og hans levned - han beder os om at tage vores kors op og følge ham. Han ofrede sig, i og med at han vidste, at han ville blive slået ihjel på grund af verdens had. Verdens had forberedte han også sine disciple på, at de ville møde. Verdens had kommer af, at han og disciplene vidner om verden, at dens gerninger er onde. Med hans offer og hans lydighed banede han vejen for dem, der vil følge efter ham. Han gjorde det muligt for os at følge ham hele vejen. I lydighed mod Gud. Undervejs vil den gren, der bærer frugt, blive renset, så den kan bære mere frugt. For ved at holde buddene og efterfølge Jesus vil vi modtage den Hellige Ånd.