Sikke dog en "kærlig" forbrødring, Arne. Er du så også enig med Thomas i, af Jesus var afholdsmand og vegetar og krævede blind underkastelse af sine tilhængere?

Det kunne da være rart for os andre at vide, hvad du egentlig står for i spørgsmålet om, hvad kristendom er?

Ole Bjørn :o)

P.S. Men du kan selvfølgelig som sædvanligt ignorere alle spørgsmål om, hvad du egentlig mener.

Klostre
Citeret fra:
http://da.wikipedia.org/wiki/Kloster_%28Kristendom%29

Et Kristent kloster er et sted hvor mennesker der har valg et gå i en særlig tjeneste over for kirken bor. Ordet Kloster betyder "indelukke" og betegner dels et bygningsværk, dels et religiøst fællesskab, som lever adskilt fra det øvrige samfund efter en klosterordens særlige bestemmelser. I Kristen sammenhæng er klosterlivet var at efterkomme Jesu ord til den rige unge mand: "Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv pengene til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!". Klosterets beboere, der for mænds vedkommende kaldes munke og for kvinders vedkommende nonner, var og er mennesker, der har følt et kald til at forsage verdens velfærd og vie deres liv til Gud.

Klostrenes beboere, munke eller nonner, levede i bøn, askese, fattigdom, arbejdsomhed og lydighed, de tidlige munkeordner levede først og sidst afsondret fra omverden og med klosteret beliggende i landdistrikter, mens de senere tiggermunkeordener som regel virkede blandt mennesker, hvor disse samledes mest talrigt – i købstæderne, i krig og på vandring. Deres hovedvirke var at prædike blandt menigmand overalt, hvor det var muligt, og tillige at udføre et stort, socialt arbejde, ligesom munke har gjort sig stærkt gældende inden for kulturen (håndskrifter og kirkemusik), landbrugsudvikling og lægegerning.

Reformationen tog afstand fra klostervæsenet, hvilket som regel indebar, at staten konfiskerede klostrenes ejendomme i de reformerede lande. I Danmark blev en del klostre straks efter reformationen eller nogen tid senere nedrevet (helt eller delvist), eller de blev omdannet til verdslige formål

Så er trolden Thomas igen under anonymitetens dække i fuld gang med at spamme flere debatter med citater fra biblen og andetsteds for at overbevise os om, at Jesus krævede at vi skulle underkaste os hans ord og leve i askese.

Men Thomas er bare en lille kujon, som ikke tør vedkende sig, at han stadig tror på Gideon Ouseleys falske evangelium, for han er godt klar over, at så vil ingen længere fæste lid til, hvad han siger.

Desværre er der fortsat debattører på trosfrihed.dk som tager Thomas alvorligt, fordi han slesker for dem og taler dem efter munden i håb om at omvende dem. Den sidste godtroende idiot er jo ikke født endnu.

Ole Bjørn :o)

Næh Ole, for Martinus var en ydmyg mand, som ikke tænkte store tanker om sig selv. ... Hans målestok for os var vel, at jo større man er, desto mere viger man tilbage for at påføre andre levende væsener smerte.

Det er STORT, tænker jeg at nå til at erkende sin lidenhed i det menneskelige og det fantastiske STORE i sin Gudsbevidsthed. ... Og at se alle sine medmennesker som sine søstre og brødre i Ånden. ...

Dét formåede Martinus - i lighed med andre store tænkere og ledere. Tak og lov for dem.

m.v.h.
zenia

Kære Zenia.

Det er sandeligt ikke ydmygt at tro, at man har fundet løsningen på livets store spørgsmål, og at kalde sine værker for "Det Tredie Testamente", som skulle være den endelige "vejleder" til erstatning for det gamle og nye testamente og som Jesus selv (påstod han) havde forudsagt ville komme, er ikke ligefrem et tegn på ydmyghed.

Martinus uddannelse indskrænkede sig til 1800 tallets landsbyskole suppleret med læsning af gamle numre af Familiejournalen, og det er sandsynligvis derfra han har læst om buddhismens reinkarnation, som jo er en væsentlig del af hans lære.

Jeg har studeret sammenlignende religion, Zenia, og jeg kan fortælle dig, at verden vrimler med "martinusser" der alle påstår, at de er blevet udvalgt af deres Gud til at fortælle om Guds tanker og om de kosmiske hemmeligheder. Alle har de fået støtte af nogle mennesker til at udbrede deres tanker, fra Paulus og Muhammed til Sai Baba og Ron Hubbard. Men Gud må være en ualmindelig dårlig menneskekender, for ingen af dem har formået at overbevise den samlede menneskehed. Det skyldes jo nok, at deres forståelse af virkeligheden indskrænker sig til en forståelse af, hvad man kan få mennesker til at tro på. Det er så blevet deres levevej og Martinus Thomsen kunne forlade sit dårligt betalte kontorjob og sole sig i naive menneskers respekt for hans "åndelige indsigt".

Nogle af disse profeter troede selv på deres fantasier, men andre var fuldt bevidste om deres bedrageri. Hvilken kategori Martinus tilhørte skal jeg ikke gøre mig klog på, men nogen "gudsbenådet" profet var han altså ikke.

Mvh

Ole Bjørn :o)