Kære Ole,

Når du skriver, at vi alle ér alene, kommer jeg til at tænke på en oplevelse, jeg havde med en ung sygeplejerske, da hun var i regression hos mig - for år tilbage:

Hun kom her, fordi hun havde det rigtig skidt, når hun skulle forlade et døende menneske og ikke var sikker på, at der kom en "for at sidde på stolen", når hun gik derfra. ...

Det var et stort problem, og det gav mange extra timer for hende. ...

Under regressionen oplevede hun et liv i yderste fattigdom i Italien, hvor hun døde af sygdom i en ung alder, MEN ...

hendes oplevelse var alligevel positiv, idet hun klart fornemmede under sin regression, at hun ikke var alene om at bære sine byrder ... ligesom hun oplevede sin overgang fra den fysiske dimension fulgt af kærlige væsener, som ganske vist ikke var af menneskelig art, men i regressionen blev oplevet som både trøsterige og sande.

Tænker på, at det - som jeg oplever det jo netop er karakteristisk for et åndeligt menneske, at det VED, at det aldrig er alene - og, at det erkender, at der findes en højere kraft i universet. ...

Mens det ikke åndelige menneske måske tror, at vi er alene i universet ... og som følge deraf måske oplever sig selv som adskilt og isoleret fra andre mennesker, da det kun kan stole på sig selv - og det, som dets 5 sanser fortæller det. ...

M.v.h. - og i eftertanke
Zenia
Zenia

Når jeg ikke gider kommentere dine påstande i detaljer, Hans, så skyldes det ganske enkelt, at de er så langt ude i hampen, at jeg anser det for nytteløst. For min skyld på du gerne fortsat prøve at bilde debattørerne her ind, at du efter at være droppet ud af nogle kortvarige studier på universitetet på egen hånd har udviklet dig til at være ekspert på et så omfattende område som hjerneforskning, foruden din "ekspertise" i biologi, biofysik, kemi, matematik, medicin, psykiatri, psykologi, samt din påstand om at være den store fornyer af den kontinental-europæiske teologiske tradition, sideløbende med din påståede karrierer som jord og betonarbejder, som lærte dig alt om, hvordan "manden på gulvet" tænker og taler.

En rigtig påstand fandt jeg dog ved at skanne dit indlæg, nemlig:
Det kan jeg som mangeårig forsker i tværfaglig kommunikation attestere rigtigheden af. Derfor er der næppe mange her, som tager dit praleri alvorligt.

Men du behøver skam ikke at tage mine påstande om ovennævnte videnskaber for pålydende. Følg nu min opfordring til at gentage dine egne påstande på videnskab.dk eller i nogen af de mange fagligt videnskabelige debatter, som man kan finde på nettet. Så skal de anerkendte forskere nok fortælle dig, hvad du har misforstået i de populærvidenskabelige artikler og bøger, som du åbenbart har din "viden" fra.

Min egen livslange forskning i tværfaglig kommunikation har kun gjort mig til ekspert i de misforståelser, som forkert eller individuelle anvendelser af sproget medfører. Med hensyn til den videnskabelige viden på andre fagområder forlader jeg mig udelukkende på den viden og de argumenter, som videnskabelige fagfolk kommunikerer om deres fag i deres egne medier. Det er den viden, jeg i faglig respekt prøver at viderebringe i et sprog, som de fleste mennesker kan forstå. Det kan du åbenbart ikke, så det må jeg så bare opgive.

Mvh

Ole Bjørn :o)

P.S. Jeg er netop vendt hjem fra folkemødet på Bornholm, et fantastisk studie af, hvor forskelligt mennesker opfatter de ord, som de bruger til at kommunikere med, ikke blot politikerne men også de mange ideelle trosretninger, som NGO'er og andre folkelige bevægelser agiterer for.

Kære Zenia.

Nu er du ved at falde i den samme grøft som Arne, nemlig at tro, at mennesker, som har et realistisk syn på verden, mangler en dimension i deres tilværelse. Det vil du åbenbart også gerne tro. Men der er stor forskel på at tro og at vide.

Blandt de ting, som vi ved om den menneskelige psyke, er, at vi ofte bedrages af vore følelser. Følelsen af at der er kærlige væsener, der våger over menneskerne, er ikke det, vi forstår ved viden, uanset om man føler at "man ved". Mennesker verden over føler, at de "ved", at der er en gud, som er forskellig fra de 5000 andre guder, som andre føler, at de "ved" eksisterer i virkeligheden.

Det, som troende mennesker bl.a. mangler, er forståelsen af, at alle former for tro med stor sandsynlighed blot er selvbedrag. Men det betyder ikke, at det nødvendigvis altid er dårligt. Visse former for religiøs tro får mennesker til at opføre sig bedre overfor hinanden, mens andre trosretninger får mennesker til at skade hinanden.

Vi ikke-troende kan overskue hele mylderet af trosretninger. Vi er ikke tankemæssigt og følelsesmæssigt bundet til en begrænset opfattelse.

Mkh

Ole Bjørn :o)

Kære Ole,

Tak for dit svar til mig her. ...

Jeg tager det til mig, selvom jeg jo ikke tror på mangel - hverken hos dig, hos Arne eller hos mig selv. :)))

k.h.
Zenia

Lige ganske kort, du skriver bjørn:





Jeg fremfører fra tid til anden forhold som neurovidenskaberne (den ny moderne videnskab om hjernen) kaster et nyt forklarelsens lys på (det være sig runners high; ANS; stress; depression; demens og forhjerne funktionerne mmfl (udviklingspsykologisk 'theory of mind' konstruktion)).

I den sammenhæng påpegede jeg fx i forbindelse stress om nogle afgørende sammenhænge mellem amygdala, hippocampus og forhjernen (via anterior singulate). Du påstod de sammenhænge jeg berettede om, var direkte i strid med enhver sandhed og at det beviste jeg ikke anede hvad jeg talte om og at det intet havde at gøre med neuroforskningen. Her talte du imod bedre vidende, som du blottede dig selv totalt.

Altså det var dig der gjorde dig selv til ekspert (selv om det du skrev viste at du ingen viden har om moderne hjerneforsknings seneste resultater og stress). Jeg har ikke givet udtryk for at være ekspert på et så omfattendende område som hjerneforskning, men jeg vil betragte mig som lægmand der i mange mange år har fulgt hvad der sker på området, og ja der læses sober populærvidenskabelige artikler og bøger, men også de mere fagvidenskabelige relevante formår jeg at studere og jeg gør dette.


Jeg må sige at jeg altid har tænkt på dig bjørn som et menneske der fulgte lidt med indenfor hjerneforskningen, det ved jeg så idag ikke er tilfældet, da du i den grad i forbindelse vi to rundede stress og de neurobiologiske relevante forhold her, afslørede at du intet har styr på, ikke engang de mest kendte, anerkendte, fundamentale forhold har du styr på i den sammenhæng. Jeg må indrømme at det overraskede mig ikke så lidt, og da også skuffer mig, for jeg kunne da ha forestillet mig et spændende modspil fra dig af i den sammenhæng fra tid til anden.

Hver gang du er i problemer bjørn, i forbindelse noget konkret skifter du væk fra saglig debat og begynder på dine personlige intimideringer, belyvninger og beklikkelser andre debattører og på en måde forstår jeg dig godt i den verserende sag, for du aner ikke en dyt om stress og moderne hjerneforskning, så det er din eneste flugtvej tilbage at angribe mig personligt, selv om dette intet har at gøre med vores debat om stress og moderne hjerneforskning, men da du her intet herom ved, er du jo ikke i stand til at fortsætte nogen interessant debat, saglig faglig debat på området.


Iøvrigt ligger det mig totalt fjernt at give mig ud for noget jeg ikke er, derfor har jeg været den mest selvbiografiske ærlige og redelige debattør igennem alle årene, fordi jeg hverken lider af einsteinske mindreværdskomplekser såvel som jeg ikke snopper opad, men måske vigtigst af alt, så er jeg tilfreds som afklaret med hvem jeg er såvel som mine kompetencer (hvorfor jeg ikke behøver bluffe overhovedet). Altså for pokker, vigtigst af alt, man skal ikke give sig ud for noget man ikke er, og denne gyldne princip, ligger til grund for min selvbiografiske ærlige stil, jeg vil gerne kendes korrekt som den jeg er.




Hilsen HansKrist.