annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 18859964
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2583851
Åndelig Føde 2274294
Et andet syn 2131523
Så er der linet op... 1748707
Galleri
Kortnæbbet Delfin Nørresundby
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 811 gæster og 187 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 141 af 603 < 1 2 ... 139 140 141 142 143 ... 602 603 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#20227 - 08/02/2016 18:46 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Så mange mennesker holder af at læse Evelyn Waugh, bl.a. jeg, der skatter Sword of honour-trilogien og ikke mindst Brideshead revisited højt. Her et spændende sted hvor ligesindede ka’ bruge ”lidt” tid: http://www.evelynwaugh.org.uk/styled-40/index.html

mvh
Simon
Top Svar Citer
#20230 - 09/02/2016 13:28 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Hej RM..

Her lidt Thøger Larsen til de små blå, pantheisten eller "pan-animalisten", smukt er det uanset:


Forførelse driver med Dugg over Straa
Forførelse slæber Insekterne paa,
og se om den Knægt lader Pigerne gaa.

(Jorden)


Mod hendes Lytten Livets
forrykte Melodier
klinger i simpel Storhed
som fjerne Harmonier.

Hun ænser ej sin Samtids
de larm-fordrevne Døgne.
Tusindaarene vugger
som Dis for hendes Øjne.


mvh
Simon
Top Svar Citer
#20231 - 09/02/2016 16:07 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Her semifinalen i den helt vidunderlige quiz På Spåret med det aldeles fremragende band Augustifamiljen, ja det blir sgu næppe bedre, og denne gang med Sylvia Vrethammar – god fornøjelse:
http://www.svtplay.se/video/6319449/pa-sparet/pa-sparet-sasong-26-avsnitt-12


mvh
Simon
Top Svar Citer
#20234 - 11/02/2016 19:32 Re: Mellemrummet [Re: Simon]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
Hej Simon

Foråret ligger og lurer derude, der er ved at være pip i fuglestemmerne, og der er gang i væksten i det grønne. Måske Borumvitterne snart slår vingerne ud og letter med en næbet solsorts forårsglædessang :))

Her har han i hvert fald oversat noget om solsorten og såmænd også med lidt af det snehvide :))


Tretten måder at betragte en solsort

Blandt tyve snedækte bjerge
var den eneste ting der rørte sig
solsortens øje.

Jeg var i tre sind
som et træ,
hvori der sidder tre solsorte.

Solsorten hvirvled i efterårsvinde.
Den var en lille del af pantomimen.

En mand og en kvinde
er eet.
En mand og en kvinde og en solsort
er eet.

Jeg ved ikke hvad jeg skal foretrække,
Skønheden i modulationer
Eller skønheden i antydninger,
Solsorten der fløjter eller lige efter.

Istapper fyldte det lange vindue
med barbarisk glas.
Solsortens skygge
krydsede det frem og tilbage.
Stemningen
sporede i skyggen
en årsag der ikke kunne tydes.

O tynde mænd i Haddam,
hvorfor fantaserer i om guldfugle?
Ser I ikke hvor solsorten
vandrer rundt mellem fødderne
på kvinderne omkring jer?

Jeg kender ædle betoninger
og klare, uafrystelige rytmer;
men jeg ved også,
at solsorten er involveret
i det jeg ved.

Da solsorten fløj ud af syne,
markerede den kanten
af én af mange cirkler.

Ved synet af solsorte
flyvende i grønt lys
ville selv vellydens koblere
udstøde skarpe skrig.

Han kørte over Connecticut
i en glaskaret.
Engang blev han gennemboret af frygt,
idet han forvekslede
køretøjets skygge
ked solsorte.

Floden bevæger sig.
Det må være solsorten der flyver.

Det var aften hele eftermiddagen.
Det sneede
og der ville komme sne.
Solsorten sad
mellem cedertræets grene.

Wallace Stevens, 1917 (Oversat af Poul Borum, 1994)



Solsortepip
RoseMarie
Top Svar Citer
#20235 - 12/02/2016 02:28 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
Med et hej i natten skal der lyde lidt mere forår.

Jeg ved godt, at vi kun er midt i februar, men forventningens glæde er altid herlig at ta' med :))) Ja, den kalder smilet frem og lys i øjnene ...


Nu hælder Europa mod sol igen,
og syden blæser på norden.
Fugletræk over landene gå,
mulden lugter så mæt og rå,
det kribler i ryggen af jorden.

Og engen bli'r grøn, og urten får køn,
og arret af brynde lider
Nu trækker det op over alle sted
igen til den store frugtbarhed,
genfødelsens svangre tider.

Det bløder af glæde i mit sind.
Så klare dagene rinder.
På marken står koen veltilfreds
og æder af det salige græs,
som solen gennemskinner.

Se, træerne løves af ungt begær,
på brinken de følfod bære
en blomst så trodsig gul, som en ed
mod dagens solgrønne herlighed,
at ukrudt evigt skal være.

Se fjordens dybe, svale blå
et utal af faldne brande
fra bålet højt i himlens blå
ligger og hopper lystigt derpå.
Der leger ild over vande.

Der fløjter fugl, der summer insekt -
der ligger en lykke forborgen.
Nu kvinde og hundyr, korn og siv
besvangres skal med det evige liv,
som vaktes i tidernes morgen.

Thøger Larsen. "Solsangen", fra "Jord", 1904



Må du sove godt og drømme lidt forår
RoseMarie
Top Svar Citer
annonce
Side 141 af 603 < 1 2 ... 139 140 141 142 143 ... 602 603 >


Seneste indlæg
Gud
af Arne Thomsen
28/09/2024 13:13
Det bedste ved kristendommen
af Hanskrist
25/09/2024 00:18
Spørgsmål
af Arne Thomsen
21/09/2024 21:27
Er der en reformation på vej...
af Arne Thomsen
20/09/2024 23:06
Vigtige præciseringer
af somo
15/09/2024 10:08
Nyheder fra DR
Ni migranter mister livet ud for De Kana..
28/09/2024 13:58
Mand sigtet i dødsulykke er udskrevet f..
28/09/2024 09:35
Brand i København er slukket
28/09/2024 08:35
Slut med billetter til 99 kroner: Det bl..
28/09/2024 08:30
Esbjergmotorvejen ventes genåbnet inden..
28/09/2024 08:03
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Team Rynkeby donerer over 25 millioner k..
28/09/2024 11:00
35-årig sigtet i sag om ulykke med tre ..
28/09/2024 10:54
Ornitologer kræver japansk trane og to ..
28/09/2024 10:27
Hizbollah melder at have angrebet mål i..
28/09/2024 10:20
Forsker: Drab på Hizbollah-leder kan f..
28/09/2024 10:18