Foranlediget af Simons postulat om, at en debat ikke er en undervisningssituation, blev jeg inspireret til at vende postulatet om til et spørgsmål: Er en debat en læresituation?

Det mener jeg klart, at det kan være, hvis man vel at mærke ønsker at lære. Man får jo informationer om andre menneskers holdninger, og (hvis man er heldig) også en logisk begrundelse for deres holdninger.

Selv har jeg da lært en masse. Af Hanskrist har jeg lært, at Paulus og ikke Jesus er den egentlige religionsstifter af kristendommen, og at moderne teologi har fjernet sig milevidt fra almindelige menneskers kristendomsopfattelse.

Arne hjalp mig til at genopfriske og udvide min viden om den ortodokse kristendoms symbolverden, som derfor blev yderligere udvidet under min nylige studierejse til Beograd.

Michael's NU-filosofi fik mig til nytænke hvordan vi kan forklare tiden, som er en uadskillelig del af rummets eksistens.

RoseMarie inspirerede mig til at digte videre på Den Lille Prins' tanker om mennesketyper, som jeg måske/måske ikke en dag vil offentliggøre.

Zenia og jan serotonin lærte mig, at EKIM indeholder langt mere praktisk og positiv livsvisdom, end de i den generelle opfattelse har ry for.

Borad har lært mig en masse om religionsopfattelsen i ortodoks jødedom.

Bogger hjalp mig til at forstå islamistisk fundamentalisme meget bedre ved bl.a. at gøre mig opmærksom på betydningen af abrogation.

Listen kunne jeg let gøre meget længere, men mit vigtigste udbytte har været min egen forskning, som har vist mig, hvorledes forskellige måder at formulere sig på påvirker både følelserne og forståelsesniveauet hos modtagerne.

Men en stor del af deltagerne ser ikke ud til at have lært noget af at deltage i debatterne, fordi de som Simon ikke betragter andre mennesker som kilder til deres egen forståelse. Med en jeg-ved-bedre indstilling lærer man ikke noget som helst.

Har du selv på trosfrihed.dk lært noget af værdi for din livsopfattelse og din forståelse af andre? Så kunne du f.eks. fortælle om det her, så vi til en afveksling kunne få en mere positiv tone i debatten.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Et rigtig godt emne Ole - tak for det. ...

Mit meget korte bud vil være, at debatten med al ønskelig tydelighed har demonstreret menneskers forskellighed. ...

Jo ældre, jeg er blevet, desto klarere bliver det faktum for mig.

Hvis jeg må tillade mig at se på debattørernes forskelligheder med den hensigt at finde en positiv fællesnævner, må det blive, at jeg ser os alle, som interesserede i at bringe det videre, som optager os i vore liv. ...

En fællesfaktor er også, at vi gerne ønsker at finde ligesindede ... og det er måske ind imellem lidt sværere her?

Jeg er netop vendt hjem fra et spændende kursus om sjæl og krop, og det slog mig, at alle deltagere her fra første øjeblik mødte hinanden med lyst til at lytte... lyst til at lære ...

Måske er en forudsætning/nøgleord om man vil: Fællesskab om noget, som fylder i ens liv?

Dybest set er vi jo mennesker, som et kort åremål er sat her på jorden for at udvikle os - og retning og indhold må jo så være op til den frie vilje?

Lidt rodet indlæg, men jeg kan ikke gøre det bedre lige nu.

I god mening - og glad for det, jeg har fået lov at dele med andre ... og ikke mindst har lært her på trosfrihed.

m.v.h.
Zenia

Kære Zenia.

Du tager desværre nok fejl med hensyn til at deltagerne er her for at lytte. Indtil nu er du og jeg de eneste, der mener, at vi har lært noget af værdi fra de andre. De, der i starten var her for at lære mere, har næsten alle forladt debatten for flere år siden.

Det afspejler jo også det omgivende samfund, hvor næsten alle mener at have de rigtige meninger, men få er villige til at lytte og tænke over, hvordan vores fælles fremtid bedst kan skabes. Det er i stedet blevet en kamp om, hvem der skal bestemme over alle de andre, og hvem der kan få de største bidder af den fælles kage.

Men når egoet bliver sat i fokus i stedet for fællesskabet, så må det jo gå galt. Det eneste, man som enkeltperson kan gøre, er at leve sit liv i overensstemmelse med sine egne medmenneskelige idealer, og så håbe på, at eksemplet smitter lokalt.

Selv om jeg qua min forskning har en forventning om, at jeg vil kunne komme med en brugbar forklaring på misforståelserne og egoismen, så nærer jeg ingen illusioner om, at jeg vil kunne forandre situationen nævneværdigt. Men måske vil andre kunne bruge mine resultater til at komme en lille smule videre.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Jeg kan forstå af dit svar, at du kun mener at have lært noget af dig selv, Arne. Så det er fortsat kun Zenia og mig, der har givet udtryk for at have lært noget af de andre debattører.

Det er jo så helt i tråd med dine mangeårige virksomhed på debatterne her.

Ole Bjørn :o)