Bibelen kan være til stor inspiration for folk, med dens Kristusvidnesbyrd, vidnesbyrd om de nye skabninger vi er i og med og ved omvendelses begivenheden Kristus i vores liv, hvor Gud træder ind i vores liv, hvor vi får Gud med ind over vores liv i et suverænt søn fader forholds autonomi (1)*. Dette er hvad Guds Kærlighed Kristus betyder, begivenheden Kristus ind i verden, også kendt som forligelsen eller inkarnationen mellem Gud og mennesket.



Ingen skal længere belære sin landsmand og sin broder og sige: ›Kend Herren!‹ For alle kender mig, fra den mindste til den største.

SÃ¥ stop dog T. thomas menneskelig visdom!!!!!!!!!!!





om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os.



Du mere end alle andre her på debatten, og nøjagtig som den katolske kirke før reformationen, forsøger at stille dig mellem mennesket og Gud. Du bruger ovenikøbet Bibelen, altså bibelcitater, til formålet.

Du forstår ikke at den vej (den søn fader dynamik og vertikalitet og autonomi) der i Kristus er åbnet mellem mennesket og Gud aldrig kan have nogen forhindring, grænsekontrol eller politi der kan stille sig i vejen. Ingen må eller kan stille sig på den vej eller bane, Kristus -vejen -banen.

Du skulle i stedet for som Paulus inspirere mennesker til at ta imod Kristus, Guds Kærlighed Kristus, som er et mysterium (de nye skabninger vi er i Kristus af Guds Nåde), såvel som det er en kreativ, skabende, suveræn autonom spirituel/åndelig dynamik mellem mennesket og Gud, hvorfra alene vi har vores frelse som sjælefred og Retfærdighed som Helliggørelse. Ingen mennesker (eller nogen lov, Jesu ord eller bud menneskelig visdom, eller katolsk ret lære) kan stille sig forstyrrende moraliserende ind'imellem, kan stille sig forstyrrende op på denne linie, vertikale bane mellem mennesket og Gud, og skulle der være noget er det op til den enkeltes samvittighed, ingen kan komme udefra og stille sig forhindrende i vejen for vores liv med Gud:



I al den tid jeg har kendt dig på debatten T. har du aldrig nogensinde skrevet inspirerende som Paulus eller Luther eller Tillich formår det. Tværtmod har du moraliseret og konstant været underdrejet meget tilfældig menneskelig visdom som du giver absolut status. Ikke så mærkeligt at folk på debatten har vendt sig kraftigt imod dig med denne din moraliserende selvretfærdige fromheds adfærd fra din side, jeg tænker på Kræn-p; Borad; Bjørn; Arne; Michael; HansKrist; ja vi var alle mildest talt harm dirrende vrede og fortørnede på dig, og trætte af dig og alle dine citater der bragtes uden at være en del af nogen argumentation i en debat (jeg kan godt give et link til balladen (og det er korrekt hvad Michael påpeger, Anne var grundet menneskelige følelser for dig i et stort dilemma, hvor hun som den eneste forsøgte at tage dig i forsvar).

Hilsen HansKrist.

PS:

det er en skrue uden ende at debattere med dig T. problemet omkring gerningsretfærdighed og moraliseren (tugt og formaninger) på den ene side og så vores retfærdighed fra Gud i Kristus, tro der er virksom i kærlighed og de gerninger der er et udspring heraf, af Nåden, ud fra vores helt nye handlingsbasis i Gud (konstant i stedet for at læse hvad jeg skriver, hiver du mine ord ud af sammenhængen hvor de optræder, som du tillægge mine ord din egen mening). Du forbliver på samme niveau, samme menneskelige niveau, du ser simpelthen ikke tingene i lys af at Gud i Kristus er kommet nær som ny virkelighed og væren i vores liv. Dette er omdrejningspunktet hos Paulus; Luther og Tillich og ja moderne hjerneforskning, hvor ekstatiske dopaminforhold fx gør os i stand til at handle som vi ikke ellers ville kunne have gjort ved tvang eller påbud, eller gennem lære tugt som menneskelig visdomsråd og løftede moralske pegefingre. Også netop derfor at en psykiater aldrig begynder med at sige til patienten, at han/hun bare skal gøre dette og hint, og så vil deres hverdag og liv igen kunne fungere. Det første en psykiater gør, er som kristendommen gør, nemlig at mennesket skal heales, helbredes og forløses, frigøres først (hvis vores verden, sjæl, Selbstwelt eller Eigenwelt er gået i stykker, skal den genoprettes; hvis vi er blevet taget til fange eller er tyngede, skal vi frigøres og lettes igen). Derfor søger vi først Guds Riget (Nåden; Guds Kærlighed Kristus; Guds/Livets Ånd) og alt andet det vil så komme af sig selv. Du er konstant optaget af at gnaske, spise, æble af det moralske træ (uanset om du har fået at vide det medfører synd og død for dig) og du glemmer fuldstændig at spise af Livets Træ i midten, som at påtale at det er Livets Ånds Love der forløser og frisætter os mennesker.

PPS:

der er en verden til forskel fra hvad du T. thomas menneskelig visdom står for, som præsenterer og repræstenterer os for, og hvad jeg står for, repræsenterer som præsenterer jer for på paulinsk grundlag, hvor alt driver på de nye skabninger vi er i Kristus; vores ny virkelighed og væren her med Gud.

ren teologisk kristen troslivs mæssigt, såvel som spirituelt, åndeligt set, er vi så forskellige som nat og dag.

Nøjagtig som michael er du beskæftiget med moral og Jesu ord menneskelig visdom, hvorimod jeg med Albert Schwetzer forstår at kristendommens essens og omdrejningspunkt dog er Kristusmystikken, vores mystiske væren i Kristus, hvor Gud er kommet os nær i en spirituel kreativ dynamik, hvormed vi kan udforme vores liv som handle ret med kraft og motiv, fordi theonomien er autonom givet.

Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.

Og igen må jeg sige at både du T. thomas og michael netop bekæmper vores ego-self struktur, fordi den østlige religiøsitet og visdomsfilosofi (den evige filosofi og mange af dens utallige citater) I begge er tilhænger af og som bedst kan findes i evangeliernes menneskelige visdoms tekster netop ønsker eller fordrer at menneskets ego- self struktur skal svækkes da det er en monisme der svækker, opløser eller opsluger mennesket, hvor der ikke bliver plads til mennesket. Mennesket skal hverken død eller svækkes for at kunne gå op i Gud, opløses i Gud. Tværtimod indenfor krstendommen, Kristologien, betyder menneskets forening med Gud, ikke at vores ego-self struktur svækkes, ja: "there is no loss of self but an enriching of it".

At det med Kristusmystikken forholder sig sådan, skyldes den Kristologiske Antropologi og dens princip, som det her så smukt udtrykkes.

the "Infra Lutheranum" -- namely, the view that the finite is capable of the infinite and consequently that in Christ there is a mutual in-dwelling of the two natures. This difference means that on Lutheran ground the vision of the presence of the infinite in everything finite is theologically affirmed. Paul Tillich.

Kære Hans,

Gud er for alle. Ingen skal derfor belæres med f.eks. jødisk lov eller menneskers overlevering. Gud er Ånd, og store som små har adgang til Ham. Men ikke alle har valgt at gribe ånden; Paulus var jo på missionsarbejde.

Til dette missionsarbejde formanede han om at holde fast i den sunde lære samt en tro virksom i kærlighed og gode gerninger. I kristendommen er tro og kærlighed udøvet fra hjertet i gode gerninger og opbyggelse intimt forbundne.

"Jeg formaner jer, brødre, til at holde øje med dem, der i modstrid med den lære, I har taget imod, skaber splittelse og fører andre til fald. Hold jer fra dem! Den slags mennesker tjener ikke vor Herre Kristus, men deres egen bug, og med søde og indsmigrende ord forleder de troskyldige mennesker. Men jeres lydighed er kommet alle for øre, så jer glæder jeg mig over. Jeg vil ønske, at I må have visdom til at gøre det gode og være for uskyldige til at gøre det onde."
(Romerbrevet 16, 17-19)

For en tro uden gerninger er lige så død som et legeme uden åndedræt.
Paulus understregede også meget ofte, at brødrene skulle holde sig fra det onde, ellers ville de ganske enkelt aldrig arve riget.

du fortsætter og det er en skrue uden ende, fordi du overhovedet ikke læser hvad jeg skriver (hvad er din ide med ikke at læse hvad jeg skriver og reflektere over dette og give feedback derpå????), som at du plukker i Paulus hist og pist som du tilfældigt kan bruge ordene i dit ærinde (du udviser nul overblik over corpus Paulus), uden at se at alt, ALT, hos Paulus drejer sig om et før og et efter Kristus i et menneskes liv, såvel som menneskehedens liv.

Snart gør du hvad hvad der hos Paulus er et efter Kristus forhold, til et før Kristus forhold. Som om du ikke magter at forstå hvad der sker i og med Kristusbegivenheden; de nye skabninger vi er i Kristus takket være Guds mægtige skabende virkekraft og Ånd som menneskelighed, Kristuslighed, med inde over vores liv.

Og nej i forbindelse sit missionsarbejde formanede han ikke om at holde fast i den sunde lære samt en tro virksom i kærlighed og gode gerninger. Nu har du igen blandet en tale til menighederne (folk der allerede omvendte var i Kristus), sammen med evangeliet om begivenheden Kristus.

Vil du forstå Paulus er der flere forhold du som minimum må have styr på, og det kommer sig ikke ved at læse Paulus med et helt bestemt ærinde for øje, for så finder du hvad du søger, hvorved du ikke får sammenhængen og forståelsen med dig af Paulus.

Hvad er dog grunden til at du ikke en eneste gang reagerer på hvad jeg skriver????? men bare fortsætter og fortsætter? Gider du slet ikke debatten??? Debat er trods alt at man reagerer på hvad den anden skriver, så må man for min skyld gerne være uenig og hjertens gerne forsøge at tilbagevise hvad sin modstander fører argumentation for hvis man selv er af en hel anden overbevisning. Men konstant som du gør her, blot at plukke enkelte af mine ord ud af sammenhæng og forståelseskontekst, og så bare fortsætte trivielt at ævle om det samme og samme som du har misforstået og tilsyneladende ej heller ønsker at forstå, ja meget af det du fortsætter med har du endda fået svar på. Der er masse at forstå i det jeg har skrevet til dig, men du læser højt og flot forbi enhver principiel pointe som dybere forståelse det jeg forsøger at påtale. Jamen det er korrekt, Paulus vælter dit verdensbillede, som forståelse af kristendom, hvis du forstod ham, og det er måske der hunden ligger begravet. Ingen af de store Paulus fortolkere og kendere, Luther; Schweitzer; Tillich og Badiou fx er bare i nærheden af dit syn på kristendom og kristen spiritualitet. Men hvis man ikke forstår Paulus, så er det korrekt at han kan tages til indtægt at være primært moraliserende (selv om hans formaninger er til for at løse praktiske stridigheder i menighederne), altså at kile moral og lov ind mellem mennesket og Gud (som du har gjort alle de dage du har været debattør), som han kan tages til indtægt for at fornægte vores fysiske naturlige legemlighed, hvis man ikke forstår hans diskurs om kødet og ånden.

skriver du, det var dog en fattig bleg beskrivelse, der blot viser at du aldtig har været beskæftiget med Guds mægtige skaberkraft og store gerninger med os mennesker, såvel som Guds Åndens ekstatiske nærvær og nye liv vi har at vandre i og profetere i, som de livets ånds love vi her åbenbares og bliver sat i stand til at kunne følge. Den Kristusentusiasme i forbinddelse de nye skabninger vi er i Kristus, hvor Gud på suverænt vis er kommet os nær, hvor vi har hele guddomsfylden i kød og blod, den spores der intet af hos dig, ja der er ikke så meget som en skygge heraf, hvis man gennemgår dine indæg gennem alle årene, og ja det må der være en grund til, og det at det er ikke sådan du forstår kristedndommen og dens spiritualitet, menneskets liv med Gud i Kristus.

Kære Hans,

Det giver sig selv, at man kun kan holde fast i en lære, som man allerede har modtaget og er indført i. I mit forrige indlæg præciserede jeg alligevel over for dig, at han formanede 'brødrene' - både med citat og efterfølgende med mine egne ord. Her er endnu et ord, hvor han formaner til at gøre det gode:

"Vi formaner jer, brødre, vejled dem, der ikke lever ordentligt, trøst de ængstelige, tag jer af de svage, vær langmodige med alle. Se til, at ingen gengælder nogen ondt med ondt, men stræb altid efter at gøre det gode mod hinanden og mod alle."
(Første Thessalonikerbrev 5, 14-15)

Og med hensyn til omvendelse, endnu et ord du bringer på banen, så er det ikke nok at være bleven omvendt - vi skal også leve derefter i fortsat stræbsomhed!

"I øvrigt, brødre, beder vi jer om og formaner jer i Herren Jesus til at gøre endnu mere fremgang i at leve sådan, som I lærte af os, Gud til behag"
(Første Thessalonikerbrev 4, 1)

"Den, der siger, at han bliver i ham, skylder også selv at leve sådan, som han levede."
(Første Johannesbrev 2, 6)

"Efterlign mig, ligesom jeg efterligner Kristus!"
(Første Korintherbrev 10, 34)

"Når I nu har taget imod Kristus Jesus, Herren, så lev i ham"
(Kolossenserbrevet 2, 6)

Som du ser, så er Paulus rig på formaninger om at leve et dydigt liv!

fra nu af må du stege i dit eget fedt mand

Paulus formaninger til menighederne brødrene søstrene, der er i alvorlige stridigheder, konflikter og splittelser, er sgu da verdenskendt, og jeg har ikke benægtet dem. Men det er ikke derom vores debat har drejet sig, læser du overhovedet hvad jeg skriver??????????????????????????? som hvad det var vi blev uenige om, men du kan da surfe tilbage i vores indlæg om du lyster en dag at blive klogere.

"Som du ser, så er Paulus rig på formaninger om at leve et dydigt liv!" JA sgu da for pokker, og hvem taler han til??????? Og i hvilken forbindelse taler han til dem???? Er det også den måde han driver mission på, som udfolder sin Kristologi, Kristusmystikkens diskurs om hvad der gælder for de nye skabninger vi er i Kristus, med Guds mægtige virkekraft og nåde med inde over vores liv, som Guds Åndens nye liv at vandre i her??? Læser du overhovedet hvad jeg skriver T.?

Det glæder mig at mine mange indlæg i forbindelse debat med dig, lige her på det sidste, står sort på hvidt, så folk selv kan læse til evig tid hvad jeg har skrevet om en lang række forhold hos Paulus du åbenbart nægter at forholde dig til, du skøjter bare højt og flot hen over både hvad Paulus skriver (plukker hvad du kan bruge, som du igen ikke kan sætte i et før og efter Kristus perspektiv; som hvad der er mission og hvad der er til menighederne; såvel som hvad der er ren og skær Kristologi og Kristus Spiritualitet, Åndens nye liv) som hvad jeg skriver.

Indrømmer gerne at jeg river mig i håret og at det du skriver ikke giver mening for mig, det er sort snak, der er ingen debat overhovedet fra din side T. Derfor stopper jeg for denne gang, da du overhovedet ikke vil reagere på hvad jeg skriver.

skal jeg le eller græde, jeg vælger som noget helt tredie

og ja jeg forstår godt at du nægter at læse hvad jeg henter frem som påpeger af principielle forhold fra Paulus, for det ville fuldstændig omstyrte hele dit syn på kristendom som dig selv, hvorved du skulle sadle om som ændre kurs, om det gik op for dig hvad kristendom er i sin essens som Luther; Albert Schweitzer; Tillich og selv Badiou og mange andre har udtrykt det på så fremragende vis