bare lige ganske kort, Zenia du skriver:



Vi må ha mere styr på hvad vi taler om!

Nej, hvis vi bliver indenfor psykologien, psykiatrien og den vestlige filosofi, eksistentialismen og psykoanalysen, så er egoets fornemste opgave, netop ikke at projicere vores eget indre konfliktstof som skyld, skam, vrede og meget mere af samme skuffe over på andre.

Egoet der om noget sidder (har fysisk sæde) i forhjernen, eller er lig med forhjerneaktivitet (synd Freud ikke nåede at opleve den moderne hjerneforskning) er om noget beskæftiget med selvkritisk tænkning.

Før menneskebarnet formår at tænke bevidst og selvkritisk, altså før egoet dannes som instans qua moden forhjerneaktivitet, der er barnet endnu narcissistisk fordi det rent faktisk endnu ikke kan skelne mellem sig selv og omgivelser i tilstrækkelig grad, men dette har ikke noget at gøre med egoet/jeget, sunde jeg-funktioner, sunde ego-funktioner at gøre, da barnet som sagt slet ikke på det tidspunkt har et ego/jeg der er dannet, hvorfor det ikke kan oppebære/udvise disse sunde jeg/ego -funktioner.

Men selv når mennesket, eller menneskebarnet, er kommet i besiddelse af sunde jeg-funktioner, kan skelne selvkritisk mellem sine egne forestillinger og følelser uden at projicerer dette konfliktstof ukritisk i hovedet på andre, da kan et menneske forfalde til egoisme og egocentricitet, men dette er i psykologien netop det modsatte af sunde jeg/ego -funktioner.


Dette påpeger jeg for at vi skal undgå den sprogforbistring eller begrebsforvirring (der i disse år spredes blandt lægfolk, og som new age og EKIM også gør sig skyldig i). Men det er ikke kun begrebsforvirring, det skyldes også at i østens religiøsitet som new age er rundet af, der er forhjernevirksomhed, bevidst tænknig og sproglighed, egoet, eller jeget og vores personlighed, en fjende, hvilket de ikke er, i den vestlige kulturkreds' spiritualitet og filosofi, nej tværtimod må man sige, her står differentieret individuation (som differentieret begrebstænkning) højt på dagsordenen, også derudaffra at moderne psykologi, psykiatri og psykoanalyse opstår.


Principielt gælder fra den kristne paulinske vestlige kulturkreds spiritualitet følgende:




meget kort opsummeret: i new age, som EKIM er en del af fx, der forveksles konstant, egoet/jeget med infantil narcissisme (der er præ -rationel, før ego stadiet),

som egoet forveksles med egoisme og egocentrisme.

Skal vi for god ordens skyld bringe lidt orden i begrebsforvirringen, da svarer EKIM's brug af ego til Jung's begreb persona. Ingen er nok mere tilhænger af stærke sunde ego-funktioner, jeg -funktioner end Jung, og da også derudfra han har kritiseret meget at østens spiritualitet og religiøsitet.

Ingen mennesker skulle ønske sig uden de sunde ego/jeg-funktioner, som vi kender (at være foruden) fra spædbarnet, fra psykoserne og fra demens. Vi må bede til at alle mennesker formår at bevare deres sunde jeg/ego-funktioner, det er nemlig her fortanden, i forhjernen om noget har sit sæde, det specifikt menneskelige ved hjernen.

mange kærlige hilsner HansKrist.

PS:

jeg er enig med Hegel i at den højeste form for tænkning (åndelig aktivitet) er bevidst begrebstænkning og den er afhængig af en stærk og funktionsduelig forhjernevirksomhed (hvilket han nok ikke vidste noget om, det var før hans tid). Alle begreber er som tilhørende vores åndelige liv dynamiske og uanset hvor abstrakte de er, så tar eller har de del i hvordan vi begriber virkeligheden (Wittgenstein har sagt noget meget verdensberømt i den sammenhæng).

både egoet/selvet og Gud, som verden (Selbstwelt) fx er dynamiske begreber under konstant udvikling. Fx kan man i moderne hjerneforskning studere menneskets dymaiske og individuerede eller differentierede forståelse af begrebet Gud, ud fra hvor livlig en aktivitet der opstår i associations cortex områderne som hvor store områder af hjernen der reagerer på begrebet Gud. På hverdagsdansk ville man tale om hvorvidt et menneske overhovedet forbinder noget med ordet Gud.

man har lavet et sjovt forsøg med at stille forskellige mennesker (forskellige i alder og mht tro som ateisme) den umulige opgave at de via en tegning skulle forsøge at illustrere hvad de forbandt Gud med. Sjovt nok tegner børn som også ateisterne havde tendens dertil, et billede af et ansigt. Man ved lidt om hvad dette skyldes, nemlig at forhjernen på børnene endnu ikke er udviklet til abstrakt begrebsmæssig tænkning, hvor den den del af den parietale associations cortex der er aktiveret i forbindelse begrebet Gud ligger tæt op ad occipetal lappen, altså hvor synsindtryk behandles, hvorfor det bliver til en forestilling for dem, det med Gud for børnene, og åbenbart også for ateisterne (hvilket jo også simon og treram vidner om her på debatten), men dette skyldes at de ikke kan associere andet med begrebet Gud, hvilket mere modne i åndelig forstand mennesker dog kan med lethed.

Blot et ord HansKrist med tak for din respons. ...

For mig er det et spørgsmål om at mærke godt efter i mig selv - meget mere end at spørge kloge hoveder til råds - men når det er sagt, må jeg jo vedgå, at mange ting i Kurset ved en overfladisk gennemgang kan misforstås - og ofte bliver det. ...

Så jeg ønsker ikke at så mistillid til EKIM - ved at gå ind i en debat her, som jeg (og måske heller ikke du) er kompetent til?

Kurset har en holdning, som siger: Ethvert forsvar er et angreb ... så fred være med emnet her fra min side. ..

m.v.h.
Zenia

det højeste og vigtigste er at vi skal lovsynge med vores forstand, og at blind tro er bandlyst, så på den måde har jeg ikke noget som helst religiøst jeg kan undtage for kritik, for min kritiske sans og forstand,

min forstandige tænkende integritet er med overalt, følger mig overalt, også i forbindelse min religiøse daglige praksis


så hvad du her skriver Zenia:



ja dette ovenfor, den holdning til tingene, står jeg uforstående overfor, da jeg med Paulus mener at alt kan og skal bedømmes af vores forstand, også EKIM selvfølgelig, da ingen lære, EKIM eller den katolske eller anden lære, kan kile sig ind mellem mennesket og Gud, det er Guds Ånd selv der er autoriteten i sidste ende, altså en autonom theonomi vi står under (vi skal lovsynge med vores forstand om tingene, for ellers overgir vi os til blind tro og lydighed, en heteronom theonomi og ingen kan pådutte os noget udefra)

og jo selvfølgelig er både du og andre kompetente til med deres forstand at vurdere EKIM og andre religiøse retninger, og vi skal bruge vores forstand og kritiske sans overalt i verden hvor vi bevæger os,

alt dette sker hovedsageligt i forhjernen som er det vigtigste åndsorgan mennesket råder over

det er netop med vores forstand (forhjerneforstandighed) vi kan vælge at følge livets ånds love

vi må være bevidste (lovsynge med vores forstand) om hvad vi gør, og hvad vi tilslutter os,

vores tro er seende og tænkende, ikke nogen blind tro som ureflekteret, ubevidst tro, kan være anbefalelsesværdigt


det er hvad Åndens Apostel per se Paulus har lært mig, denne Tænkningens Skytshelgen han er for os alle, og en trussel imod enhver Kirkeretnings autoritet og dogmatisme (også EKIM) der måtte opstå påstår Albert Schweitzer. Theonomien er autonom åbenbaret os, og ikke heteronom, altså det kan ikke påduttes os vilkårligt udefra, så vi står frit (takket være Gud) i forhold til enhver religiøs retning og dens lære.

2 Kor 3.

alting bliver meget skønnere når vi ikke skal give afkald på vore forstandsfunktioner, vores intellektuelle integritet (ej heller vores sunde ego eller jeg-funktioner). At bruge vores forstand og kritiske sans, fornuft og tænkning, kan ikke være i modstrid med nogen tro eller noget trosliv eller troslivs praksis overhovedet,

i sidste ende har også du brug for at kunne forholde dig selvstændigt og kritisk tænkende til EKIM. Du må jo ikke blive væk i det, vi mennesker skal jo ikke opløses eller svækkes i noget religiøst som vi hæver op over al kritik og forståelse

at du med din forstand vil kunne lovsynge EKIM ville være meget bedre end at du hæver EKIM op over enhver form for debat og drøftelse,


mvh HansKrist.

Så vidt jeg kan se, Hans, så har Zenia forlængst med sin forstand afgjort, at EKIM er godt for hende. Hun mener blot, at hun ikke er kompetent til at afgøre det for dig, lige som du ikke er kompetent til at afgøre det for hende.

Som jeg har forstået Paulus, handler det jo netop om, at man i praksis skal leve efter Jesus eksempel og gøre noget for andre, og ikke som de skriftkloge farisæere skal overfalde sine omgivelser med anklager om, at de har misforstået kærlighedsbudskabet.

Personligt vil jeg heller omgås mennesker som Zenia end farisæere, der konstant udslynger bandbuller i "hellig retfærdighed", for jeg har da stadig bevaret mit kritiske syn på religionens vildveje.

Ole Bjørn :o)

Hej HansKrist:

Når du skriver:

"at du med din forstand vil kunne lovsynge EKIM ville være meget bedre end at du hæver EKIM op over enhver form for debat og drøftelse," Citat slut.

Det kan du jo mene, men mit svar vil alligevel være sådan:

Næh, jeg har hverken lyst eller evne til at debattere Ekim, da det netop ville betyde en forstands-affære - hvor jeg langt foretrækker, at det forbliver en hjertesag (for mig).

Næh, jeg har ikke lyst til at føre mig frem, men vil "nøjes med" at konstatere, at virkningen for mig af det konstante arbejde med EKIM har gjort livet både mere meningsfyldt og meget mere kærlighedsfyldt. ...

Og det er jo i grunden ikke så galt, som vi siger herovre i Jylland.

For mig er Ekim en hjertesag - og egentlig mest af alt et selvstudium, som jeg ser det. ...

Da jeg mødte det første gang for rigtig mange år siden, "vidste" jeg - uden at have læst i den smukke blå bog, at det ville blive min Vej. ... Dengang var det mit hjertes visdom og ikke min forstands, som rådede mig. Det har jeg aldrig haft grund til at fortryde. ...

Hvis du eller andre skulle have lyst til at kigge EKIM efter i sømmene, er der jo rig mulighed for det på nettet - og uden, at det koster så meget som 1 krone. ...

Blot for en sikkerheds skyld, slutter jeg med at anerkende enhvers Vej - som jeg i øvrigt tror på - vil ende samme sted for os alle.

m.v.h.
Zenia