Hej Arne!

Du skriver: "- dét som for mig alene er det totalt ukendte, men alligevel svagt anede: Verdens værens årsag (og meget muligt er ordet og begrebet: "årsag" alt for primitivt..."

"Verdens værens årsag" ligner udsagnet "Virkeligheden er det største mysterium af alle mysterier" (citeret pr. hukommelse). Jeg kender ikke den præcise kilde, men jeg tror nok, at jeg har læst citatet i forbindelse med en omtale af teolog og filosof K. E. Løgstrup.

At "virkeligheden" (hele den fysiske verden) og "verdens væren" dybest set er det "totalt ukendte", forekommer måske absurd. Men det skyldes vanetænkning ifølge Løgstrup-elev, dr. theol Ole Jensen og andre. Vi har, ifølge Ole Jensen, vænnet os til, at det, der dybest set er et mysterium, betragtes som en selvfølge, der har en naturlig forklaring. Denne vanetænkning betegner Løgstrup som en illusion.

Det burde ikke overraske ateister, at den fysiske virkelighed dybest set er et mysterium. Både teister og ateister kan overbevise sig om, at videnskaben står på bar bund, for eksempel når det gælder fænomenet tid. Hvad er tid..? Er tid en naturlov eller hvad..? Det kan ikke defineres. Tilsvarende gælder evighed, uendelighed og meget andet..

Med venlig hilsen
Ove

Morgen Treram..

Du skrev:
”Värdien af arven/kristendommen opfattes meget forskelligt, alt efter om man har accepteret arven, så er der ingen gränser for hvormeget dens luftige figurer har af värdi, selvom at de i the real world er totalt värdilöse, hvilket de der ikke vil modtage arven også mener, fantasifostre er og bliver värdilöse og det ligemeget hvormange der tänder på dem, de kan ikke hjälpe noget menneske overhovedet,men hvis de tror det, så lad dem endelig blive i troen, den har mistet sine hugtänder”.

- Det burde jo være muligt for et religiøst menneske (der snakker meget om sin tro) at forklare, hvilken virkelighed disse famøse ”åndstanker” (om noget guddommeligt) kan omsættes i, hvilket forhold de har til virkeligheden og hvor vi kan se at fx kristendommen bidrager til noget samfundsnyttigt for menneskers liv. Men det ser vist ud til at vore kristne medborgere slet ikke har noget virkelig interessant i ærmet til os, at det at snakke om kristne drømme og hæve dem op i nærheden af Aristofanes skyer, er den eneste præstation der sættes til debat. Det ene fyld efter det andet alias ”hvad er kristendom”, ”hvad er gud” (aldrig ”hvor er gud?”), osv.osv. og med nøjagtig de samme svar…

Åbenbart har de kun drømmebilleder om religionens inderlige storladne væsen at præsentere på debatten, mens visioner mennesker dagligt forsøger at gøre til virkelighed, rager dem en høstblomst. Nej, det er fa’me en besynderlig bestanddel af de kristne troende vi præsenteres for her, ja deres guder må vel vide om også Kristendemokraterne er levende begravet i dagdrømme fjernt fra virkelige mennesker, for det var ellers nu de skulle vise os hvad de havde i ærmet af visionære tanker for hele Europas fremtid, men tilsyneladende har de ligesom Arne & Co opgivet virkelige udfordringer, og lur mig, om de ikke også har deres tvivl om gudens evne til at gribe ind i noget virkeligt eksisterende – æblekagesnak til ”jordmorkaffen”, det er hva’ vi præsenteres for her! ;)

Nå, godmorgen til dig Treram, som sikkert ligger og bobler i drømme med større virkelighed iboende, end nogen af de troendes alt for virkelige drømme – godt indlæg her ikke kimer som en tlf. hva? ;)

mvh
Simon

Godmor´n Simon:

Du skriver:

"Vi har diskuteret dette før, og jeg har som sagt forstået, at du påfører din gud dine egne tænkeevner, og så må den stå dér. Det væsentlige er uanset, at man er i stand til at frigøre sig fra noget der fastholder én i en uheldig livssituation.
"
og mit svar er:

Gud er ren og skær Kærlighed ... og derfor udenfor menneskers fatteevne. ... Jesus kom for at vise os dette, men vi forstod det ikke - og oprettede en religion i stedet for. ...

A Course in Miracles kom i 60. erne for at lede os på rette spor, hvis vi ønsker det - og altid i dyb respekt for menneskets frie vilje. ...

Den vej er min ... og du har ret i, at det kan du ikke ændre ved. ... Endda vil jeg påstå, at min livssituation er blevet helt anderledes positiv i lyset af Ekim´s lære.

Som jeg læser dig (og måske tager jeg fejl) gør både du og Treram jer til talsmænd for, at menneskets TRO stiller sig hindrende i vejen for, at man samtidig kan engagere sig på en måde, som både er til gavn for det omgivende samfund og én selv. ... Jeg spørger ofte mig selv, om I ikke kan se, at troen kan være en glimrende inspirator til at gøre godt i menneskers liv? - for det ser jeg da masser af eksempler på. ...

Som jeg ser det, må det være den gode vilje - som er uafhængig af, om man er ateist eller teist - der får mennesker til at gøre en god forskel dér, hvor man nu engang er sat.

m.v.h.
Zenia

Hej Zenia, du skriver:



glimrende pointe og relevant påpegning Zenia, som også holder vand.

Undersøgelser har vist en klar tendens i retningen af at religiøse mennesker udviser større engagement i det omgivende samfund end folk ellers, som at de på det personlige psykiske og fysiske helbredsplan klarer sig bedre. Fremtidige undersøgelser skal til for at klargøre hvad der er op og ned i den sag.

Ingen kan være engageret uden at have adgang til psykiske ressourcer, og disse findes i det kollektive ubevidste, som netop al religiøsitet står i et dialektisk dynamisk kreativ forhold til. Vel også derfor fx at stort set alle, eller et uhørt højt antal af kreative kunstnere har ladet sig inspirere af Jung (og ja vel dermed også Freud).

Det psykiske overskud der skal til i forbindelse et indefra og ud engagement i verden, i forhold til omgivelserne, er om noget hvad religionerne formår at mobilisere.

Forandringer for forandringens skyld alene, har ingen dybere mening og det stresser utroligt mange mennesker i vor moderne tid, hvor stress netop af den grund er blevet en folkesygdom. Nemlig har mennesket ikke kun eksistens, men også essens, og hvis man blot manipulerer med vores eksistentielle vilkår og forhold, uden at have taget hensyn til den menneskelige essens eller natur, så går det netop galt.

Religion er kort og godt forbindelsen mellem vores eksistens og vores essens, forbindelsen mellem vores eksistentialitet og essentialitet om man sådan (eksistentialitet og essentialitet) kan sige det, formulere sig, som jeg her sidst gør det.

mange kærlige hilsner HansKrist.


PS:

en god debat er at man ikke skyder sin modpart noget i skoene der slet ikke er belæg for i hvad de skriver. Desværre trækker der en sort sky op fra en vis kant nu over denne ellers indtil videre så udmærkede tråd, men lad os forsøge at bevare fokus på debat. En OS DEM skyggeproblematik (Jung) opstår ofte for ateisterne, noget moderne neurovidenskab, ikke mindst neuropsykoanalysen behandler under spørgsmålet "the theory of mind". Alt efter vores modenhed i den sammenhæng, forlader man den respektfulde (at kunne se) kommunikation og samtale med den anden, modparten, hvor fx amygdala formår at kuppe eller overstresse hippocampus, hvorved overblikket som proportionerne mistes, og irritationen bliver stor som en lang række ureflekterede projektioner om modparten sendes afsted, herved skabes unødvendige OS MOD DEM fjendebilleder og generelliseringer, der er med til at ødelægge sammenhængskraften mellem mennesker og i samfundet, tilliden og respekten (den sociale kapital svækkes). Det følelsesmæssige irrationelle vinder over fornuften som evnen til at kunne samtalen/dialogen og deltage civiliseret i de nødvendige diskurser (blandt andet stresses, overbebyrdes, hippocampus som dens formidlende rolle opad i systemet til de højere cognitive funktioner). Sjovt at tænke sig at fortalerne for fornuften alene, nok mere end alle andre, de ikke forstår de mest simple forhold i den sammenhæng. Det kunne være spændende at lave en undersøgelse om fordomme og se hvilken gruppe der her scorer højst.


PPS:

Om jeg husker ret, så taler Løgstrup om afstandsløs sansning til forskel fra vanens eller hverdagens fornuft i dens subjekt objekt tænkning. En spaltning (subjekt objekt) som nogle benævner syndefaldet, fx Berdyaev og Tillich. Nu har jeg sagt så meget kritisk om poesi, men her vil jeg sige noget positivt, og det er at de bedste lyriker de formår at beskrive naturen som den fremtræder umiddelbart for os i en afstandsløs sansning. Fx er det påfaldende hvor meget mere sanseligt nærværende levende og virkeligt en bog forekommer os end filmen over bogen. Hvilke konsekvenser vil det få at de visuelle medier efterhånden dominerer det moderne samfund? Allerede nu vil jeg mene at kunne konstatere en vis form for ny analfabetisme blandt fx mine facebook venner, hvor det vrimler med videoklip og synes godt om tilkendegivelser, men stort set ingen formår at formulere sig, reflektere som at kunne gengive deres tanker smukt på skrift.






PPPS:

og arne, jeg har taget disse dine ord til mig:



grundet hvad du har sagt om østkirken den ortodokse, så har jeg nok kategoriseret dig som lidt mere i retningen af kristendommen end denne din ovenfor udtalelse som overrasker mig lidt, men som også forklarer mange ting for mig i hvad du skriver, og ja ihvertfald det forklarer hvorfor vi ofte står så langt fra hinanden i religiøse spørgsmål.