Troldeskoven, the mystical brain!


prolog:

Kun for trolde eller folk med en lidt krøllet hjerne.

Eller for mennesker der ikke søger det perfekte, forstået som det tidsånden, den konventionelle old school agtige, alene blåstempler.

Her må tænkes uden at det tænkte og skreve straks skal placeres på en 12 karakterskala. Et indlæg til 00 vil blive anset som mindst lige så værdifuldt som et til 12, ja igen dette er totalt irrelevant om den ene mener at han har skrevet et meget bedre indlæg end alle de andre, denne uskik at tænke i disse baner er inerverende og trættende at blive mødt med konstant, og om noget det ødelægger kreativiteten som intelligensen og gør os dag for dag dummere og dummere at høre på.



Dagens rapport fra troldeskoven, the mystical brain:


Mennesket det mest kreative vitale væsen der findes!


hvorfor, i forbindelse hvilke forhold, egenskaber, kan vi sige at dette gælder, jo:


2 forhold er bestemmende herfor:


1):

kulturforholdet

via sproget og tænkningen kan vi mennesker indbyrdes kommunikere med hinanden (dele ideer og tanker) uafhængig af tid og sted, og med internettet er dette forhold eksploderet. Altså et menneske lever ikke isoleret i sine egne tanker kun, men via opdragelsen og skolingen som uddannelse møder vi tanker og ideer fra alle tider og alle steder, som matematik og logisk tænkning, som musik og alle andre kunstarter, som videnskab og de forskellige videnskabelige metoder og fremgangmåder og når den almene dannelse er nået til et vist niveau vælger den enkelte sin praksis, sit speciale, sit arbejdsfelt.

Således må vi opfatte hvert enkelt individ af the human race som et Intelligens -monster af dimensioner (og når vi tænker på at vi er milliarder af mennesker der er koblet op på hinanden i kommunikation, så er de enorme videnskabelige tekniske fremskridt slet ikke så svære at forstå), noget der slet ikke findes hos de dyrearter vi har kendskab til (ser bort fra at de ofte overgår os i sansning og instinktiv præcision og naturlighed, naturlig adfærd).

det er vigtig at forstå at disse kulturforhold som vi alle opdrages og skoles ind i, at alle disse kulturelle frembringelser er menneskeskabte, hvor så disse mange forskellige kulturfrembringelser (brugsredskaber (skål og bål som våben mmm); sproglighed fra grammatik til retorik; logik og matematik; som musik og de andre kunstarter; til videnskab og de videnskabelige metoder, virker tilbage på hvert enkelt individ i alle nye generationer gennem skolingen (skolingsopdragelsen), virker tilbage på det menneskelige individ, dets natur og ånd, intelligens, forstand og forståelse. Dermed er mennesket nok mere et kultur eller åndsvæsen end det blot er et naturvæsen (ja mennesket har natur, men er ikke blot natur, det er først og fremmest et åndsvæsen, eller kulturvæsen (kulturbærer)).


Dette forhold at vi først og fremmest er kulturvæsner og kulturåndsvæsner (bærer af kultur og ny ånd/bevidsthed) mere end blot naturvæsner som naturåndsvæsner, skaber en fantastisk spænding mellem kulturånd og naturånd. Iøvrigt er det denne spænding og konflikt, dichotomi, som dialektik, der er ophav til religion, da det skal forhindre at mennesket ikke bliver fremmedgjort for sig selv og sin naturåndelige oprindelighed, væsen og essens, gennem sin kulturidentitet, kulturåndsidentitet. Også derfor Paulus og de første kristne var så kritiske overfor den jødiske såvel som den græske kultur, fordi disse to kulturer holdt mennesket i en spændetrøje såvidt nye socialpolitiske tiltag såvel som den opfattelse at alle mennesker er ligeværdige, med ukrænkelige lige rettigheder som menneskerettigheder.


2):

vores spiritualitet (ikke noget med poesi at gøre som visse mener), forstået som evnen til transcendens, vores evne til at overgå os selv, gå og nå ud over os selv. Ja vores evne til at blive os selv frie og løse (excentriske eksalterede evne), i en ekstatisk affektfuld begejstring og entusiasme der bringer os i en lidenskabelig helhjertet engagement og kontakt med verden ude for os selv, om dette er naturen (vinplanter og avl som hønsehold) eller vore medmennesker (kærlighed og venskaber) eller det er en kulturel disciplin (filosofi el musik mmfl kulturelle idrætter og discipliner) eller det er et stort politisk samfundsmæssigt engagement.

ovenfor beskriver jeg vores evne til at træde i eksistens og karakter. Neurotikeren kredser omkring sig selv, og er bange for at forlade sig selv, noget der måske allerede var tydeligt i barndommen, hvor han/hun ikke turde forlade mors skørter. Som Tillich siger vil neurotikeren, altså det selvkredsende individ, stagnere i sin åndelige udvikling (grundet manglende kulturel participation og engagement) såvel som emotionelle følelsesmæssige udvikling (grundet manglende socialitet (lige fra de nære kærligheds og venskabsbånd til de større politisk og kulturelle sociale)) såvel som biologiske fysiske udvikling og sundhed (grundet manglende forhold til og participation i det biologiske fysiske naturlige; lige fra idræt, svøming og løb, til sund kost og levevis, såvel som restituerende ophold i naturen (lige fra havearbejde til nydelsen af en solnedgang).

Det positive ved neurotikeren er at han passer godt på sig selv, men da et selv dog vil gå til grunde eller stagnere på et primitivt niveau, hvis det ikke participerer i de eksistens modus'er eller værensformer der ligger udenfor sig selv, og som dialektisk sætter og konstituerer selvet, som et kulturel intelligent væsen; som et socialt væsen; og endeligt som et naturligt biologisk fysisk væsen, er der mindre ved at passe på sig selv og ikke ville sætte sig selv i spil, i omløb, ikke at ville participere aktivt i den pulserende virkelighed og dens 3 eksistens modus'er eller værensformer Eigenwelt (el Selbstwelt) Mitwelt og Umwelt (den biologisk naturlige). Neurotikerens livsindstilling er smukt beskrevet i lignelsen om talenterne fra bibelen.

Det positive ved det extroverte eksalterede og excentriske noumenal affektive spontan styrede ekstatisk kreative spirituelle individ er at han formår at transcendere og overgå sig selv, i en kreativ disciplineret offer en sag og ide der tjener menneskehedens nye fremtidsmuligheder. Det negative er at han/hun kan miste sig selv, blive fremmedgjort for sig selv i sit excentriske kreative virke her på jorden, og ja formår at forlade sig selv (fx gå fra forstanden (eller løbe)) så meget at han/hun aldrig vil kunne finde tilbage til sig selv igen.

Derfor gælder det om at occillere eller svinge i en dynamisk dialektisk kreativ bevægelse, i en spillover transcendens, mellem de to af elipsens centrummer et menneskeliv har, hvor det ene er menneskets eksistens-punkt eller eksistens-chakra (vores eksistentielle selvaktualisering) og det andet er vores essens -punkt eller -essens-chakra (vores iboende væsen og væsen -lighed og person -lighed (Guds-billedeligheden)).


Mange kærlige hilsner HansKrist,


en hel igennem glad, tilfreds og lykkelig, harmonisk og rolig og dog dynamisk kreativ dreng, der formår at elske og at arbejde (formår disciplin og struktur i et selv-transcendens offer), og dermed formår at leve mens tid er, livstiden er mig givet og livsilden, ildsjælen, brænder så smukt


ja jeg indrømmer at jeg finder mig selv utålelig at høre på, grundet min store selvglæde , og jeg forstår de tæsk jeg får og alle dage har fået herfor, ikke mindst af min mor, der nærmest har råbt mig i hovedet, "HANS, for helvede du er så selvhøjtidelig at du ikke er til at være sammen med!!!". Men det er også min mor der siger: "Hvor er det dog skønt at være sammen med mennesker der er tilfredse med sig selv og deres liv" for om noget hun elsker generøse mennesker og hader brok brok brok som aggressivitet og kynisme der dræber alle positive tiltag.



Mystik i troldeskoven, hvor en arkaisk mystiker og løber, the perfect runner, dagligt krydser ulvespor

en ensom ulv der strejfer og krydser sine spor på flugt fra sin skygge

indrømmer, det var ikke vellykket det sidste her (nej heller ikke det)

Rart at se et glimt af selverkendelse i din bemærkning; "Som Tillich siger vil neurotikeren, altså det selvkredsende individ, stagnere i sin åndelige udvikling (grundet manglende kulturel participation og engagement)".

Nu mangler vi så bare, at du tager konsekvensen af denne selverkendelse og holder en lang pause fra trosfrihed.dk, så vi får en chance for at skabe en seriøs debat uden sabotage fra trolde.

Ole Bjørn :o)

jamen Hansi dog, vi troede du var gået død i en ørkenvandring, i et ørkenløb, faret vild i skoven, som du der løb uden at kunne se dig ud af skoven for bare træer, høje lix-tall-træer der vokser dig over hovedet, ja ind i himlen. Men så pipper vores james joyce filosofiske forstyrrede Hansimandsi igen. Åh vi elsker dig, hørte jeg en galaktisk astronomisk antal af neocorticale associations neuroner af tredie orden bekræfte og response mig, svare mig i et narcissistisk ecco gensvar til mit tossede skriv.

jeg havde en arbejdsgiver der altid sagde: "Hans, hvis du er tilfreds med det arbejde du har lavet, så er jeg også!"

her var så lige arbejdsgiveren, mit overjeg der kvitterede med stor anerkendelse og accept, og svarede: du er godkendt/accepteret og du er elsket Hansimandsi, fra et sted højere oppe i systemet, the mystical brain,

dette folkens er det vigtigste af alt, at jeres positive overjeg og samvittighed accepterer og godkender og elsker jer, og anerkender jer,,, det er fløjtende ligegyldigt hvad andre måtte mene om jeres arbejde og det I skaber.


VÆR FOR HELVEDE TILFREDS MED JER SELV, FOLKENS!!!

Ja stol på jer selv, for når I stikker snuden frem, vil I møde så megen modstand som I aldrig har kunnet forestille jer, derfor må I aldrig svigte jer selv.

Og jeg kan forsikre jer, at jeres egen samvittighed og overjeg, ingen stiller større krav til jer, uden at instansen dog nogensinde vil svigte jer igennem jeres udviklingsproces.

SE SÅ AT KOMME IGANG HER PÅ SIDEN, for det er sgu så som så med kreativiteten og legen, det ubesværede. Og ja det skyldes selv sagt at der er nogle der gør det svært for os hele tiden. Men fanden ta dem, og vi andre, lad os lege, filosofere på livet løs og ha det sjovt og mindre anstrengt med hinanden og det vi skriver.

jeg elsker af et oprigtigt hjerte de fleste af jer (der er kun to jeg ikke magte dette i forhold til (tog mig 10 år at erkende at jeg stod overfor rendyrket misundelse og had til min person og væremåde))

og som sagt skal kærligheden og dette at elske og lege, sejre i mit liv, så fra nu af forholder jeg mig kun til jer der vil mig det godt, eller ihvertfald ikke hader mig

det er ikke klynk det her, det er blot for at fortælle jeg har sat en streg i sandet og at to debattører for altid har diskvalificeret sig i forhold til mig, og at jeg ikke vil relatere til dem før de har ændret debatadfærd overfor mig og visse andre, selv der vil jeg være forsigtig da jeg er blevet så skuffet så tit.

En ny gang selvforherligelse og selvmodsigende vrøvl, HansPral. I næsten samme sætning rakker du ned på Simon og mig og beskylder os for misundelse og had, samtidig med at du siger, at du ikke vil relatere til os. Det er jo præcis hvad du gør med dine paranoide anklager.

Nej, Hans brøleabe, vi hader dig ikke og vi misunder dig overhovedet ikke. Det tror jeg ikke at nogen her gør, men jeg tilstår gerne, at vi morer os over dig.

Men så længe du forurener debatten med alenlange begejstringstaler over din egen "storhed" og "intelligens", og en vild forvirring af intetsigende ordsammenstillinger, så må du indstille dig på, at vi fortsat vil kommentere dine pralerier. Det stopper først når du stopper med at forsøge at spamme debatten med dit vrøvl.

Jeg bærer ikke nag, så jeg vil ikke forfølge dig over på religionsdebatten på KD, hvis du vælger at forlægge residensen til dine påståede venner og respektfulde læsere der. Prøv det nu i et par måneder i stedet for at brøle her.

:o)

du er crazy sagde den ene hjernehalvdel til den anden; sagde den ene mand til den anden mand indenfor samme mystical brain. Hva kan vi sige om hjernen: den er 3 i 1, den er lateraliseret tosidigt, den er centrisk, men også polycentrisk og a-centrisk holistisk, som vi finder anarki/polyarki/hierarki og specialisering/alsidighed/ikke-specialisering, og vigtigst den er ikke uden krop, biologisk legemlighed, den er fyldt med erindringer, personlige og arketypiske, som forestillinger og fremtidsvisioner som når bagud skuen vendes til fremad skuen; der er et mærkværdigt forhold mellem brain og mind og consciusness, hvor brain ikke kan være sammenfaldende med mind (ånd sind hukommelse mening intention) selv om brain og mind dog er uløseligt forbundne (bundet sammen i en uløselig gordisk knude (1*)), er de dog ikke identiske og sammenfaldende. Fx viser det sig at bevidstheden (consciousness) er i stand til at virke tilbage på ånden (mind), modificere den og reformere den, og dermed reformere selve det levende væsen (hjernen/brain). Men vigtigst nok, så er hjernen fyldt med stemninger og humør, hormonier; og stemmer, ja et tankemylder uden lige, her tales/tænkes (indre monologer og ja dialoger) dagen lang. Hvis hjernen er om noget, så er det en god ide ubevidst er hjernen Gud, bevidst får vi Kristus, Gud-mennesket eller Ånds-mennesket, vores differentierede individualitet og personlighed. Fortidsmennesket har simpelthen ikke anet hvad det var det løb rundt med på skulder hals, der var jo ingen moderne videnskabelig psykiatri som neurovidenskab.

menneskeånden står ikke længere alene og uden for livet som tilskuer og iagttager, men den udvikler et nyt liv - åndens liv - i en ny verden - åndens verden. ... den levende ånd trækker sig ikke bort fra livet (åndens attrå er livet siger Paulus) men udvikler det (livet) i sig selv og i os.
Menneskets tanke går fra dets Umwelt - omgivelser - til dets Welt - verden. Den bevægelse, som skaber tankens verden, er den samme som den, der åbner tanken for verden.


men vi må selvfølgelig ikke glemme (især til ære for de sanselige vildfarne) at uden hjernen ville vi slet ikke kunne sanse, ihvertfald opfatte hvad vi sanser og associerer de forskellige sanser meningsfyldt.


For lige som i den her snak, at knytte en forbindelse til min trådstarter, punkt 1 der, kulturforholdet. Så må vi sige med Morin, at Ånden der er afhængig af hjernen er på en anden men ikke mindre tvingende måde afhængig af kulturen. Det er nødvendigt at de lingvistiske og symbolske koder bliver nedfældet og videreført i en kultur, for at ånden kan komme til udfoldelse. Åndens udfoldelse og hjernens udvikling kan ikke komme uden om kulturen, ligesom hjerne og ånd selv er uomgængelige for kulturen og det menneskelige samfund. Kultur og samfund kan kun få eksistens og konsistens i samspil med individernes ånd/hjerne.

Der findes ikke noget undersøgelsesobjekt, der er vigtigere for mennesket end dets egen hjerne. Hele vort syn på universet afhænger deraf. F. Crick.


(1)*:

Ånden (indenfor kristendommen fx) har ikke noget imod at danne makkepar med eller par med hjernen, men for spiritisterne, der vægrer 'ånden' sig imod at danne par med hjernens materielle virkelighed, men de ender dog med at gå ind i et dualistisk samarbejde eller samspil.
Men i gængs spiritualitet, kristen fx, her finder vi ikke denne modstand imod at Ånden danner par med hjernens materielle virkelighed, den fysiske biologiske virkelighed. Ja man siger det jo lige ud ved at påstå at mennesket er et Ånds-menneske om noget (Gud-menneske (ikke at forveksle med menneskegud)).