Det Danmark jeg engang kendte og elskede er forsvundet og er blevet overtaget af en generation af ligegyldighedspersoner.
Gudhjælpemig om ikke jeg forleden hørte en udtale: "Findes der noget mere dansk end dansk melodi gran prix?". Ja, da.
En hel del da.
I disse dage oprulles råddenskaben for åben skærm. Journalister, som vælger hvad de viser os og hvad de ikke viser os og derfor pådutter os deres eget verdensbillede. Alternative mediebilleder er ønskede, tak.
Embedsmænd som blæser på lovgivningen og kun er interesseret i magt. Hvis det ikke er tilladt at lyve for Folketinget hvordan kan en dommer så frikende nogle som har gjort det? Hvorfor slipper han godt fra det og bliver ikke selv indstævnet for sit magtmisbrug?
Og politikere, der hele tiden fremmer en lovgivning, som sætter demokratiet ud af spillet. Hvorfor forbyder politikerne ikke private virksomheder, at indsamle oplysninger om os og sælge dem videre til trediepart?
Her i min stillesiddende periode, kan jeg se det hele udspille sig på tv.
Og så, en sjælden gang, rammer en bombe som river tæppet væk og afslører disse mennesker i al deres nøgenhed og åndelige armod:
Hold da ferie.
Kommentarer fra alle sider afslører åndens armod i vores tid.
Forargelse, smålighed, småborgerlighed, nypuritanisme, intellektualisering fylder hele det europæiske medierum, mens tørvetrillerne forfærdede løfter de bløde hænder mod deres nyvaskede og nypudrede spædbarnskinder. "Vi vil meget hellere diskutere europæisk identitet", lyder det fra det pæne velopdragne alternativ "Unge mod Frihed."
"Det kan man da ikke? Hvad med kvindesynet, blowjobs for åben skærmm, bla.bla.bla.
Det kunne man åbenbart godt i de tyve år, hvor man lod sine børn sidde alene foran MTV og skabe sig helte blandt småfede sorte gangstertyper fra USA's ghettokvarterer.
Jeg ledte længe efter en kommentar fra et intelligent, levende menneske. Jeg ledte både her og i udlandet og fandt kun ovenstående, som jeg til gengæld finder er skidegod:
Jeg håber da, at mange unge går hen og stemmer og jeg håber, at de, som jeg, finder frem til noget der er mindst lige så vigtigt som, hvem man skal stemme på, nemlig hvem man for alt i verden ikke skal stemme på.
Ville du ønske et liv, der må være så kedeligt, som det disse tørvetrillere lever. Hvis ikke, hvorfor prøver de så hele tiden at presse deres egen livsstil, deres egen måde at opfatte på, ned over hovedet på os, som om der ikke fandtes andet?
En skidegod video og alle moralitetens regler er overholdt. Læg mærke til, at da Voteman smider sit harem fra sig for at gå i aktion, så er hans ædlere dele pænt dækket til.
Og en af delfinerne, som han rider på. bliver så begejstret, at den selv vapper en genstridig vælger ind i stemmeurnen.
Tak for synet, Michael. Synd at den blev trukket tilbage, for vi trænger til noget mere humor, der kan give os distance til alle prædikanterne, hvad enten de er religiøse, agnostikere, politikere, reklamefolk, moralprædikanter eller kulturpaver.
Jeg følger Politikens råd om at indse, hvem man ikke skal stemme på.