Hej RM..

Med et Bennysk smil over stubbene går vi snart de knirkene skridt i møde, og så vil vore fødder slet ikke kunne holde sig hjemme, for hænderne vil ud og bygge glade snemænd og koner med små og store øjne, lige til alle mundene vil ind og ha chokoladeskæg og mine øjne igen vil synke og forsvinde i tiders landskaber med et slumretæppe over de nu varme fødder, sikkert mens én sætter Santana på i baggrunden og et vemod stiger op som solen; så som slut på disse vrøvlelinier, tak for solhvervstanker og med Hr. Andersens versefødder, som heldigvis er her endnu og sikkert ligger og bobler med et lykkeligt smil om munden i dette nu, mens han kone gør lige så, hvilket jeg strengt taget også burde, men:

Hold ud

Det er uforsvarligt at tie i en spilkogende verden
hvor fløjte efter fløjte forstummer
umuligt at leve med nedgroede øjenlåg
og nisseskæg i ørerne
tage alt i sig igen
til talen består af synkebevægelser
kvitteringen på forsiden i morgen
tilfredshed indløber dagligt
men lykønskningstelegrammerne hviler gravstenstungt
på min mave
klæber sammen af emsig sved
jeg kan ikke komme op for klæge tilsagn
min tunge er smattet af bifaldsytringer
eller hvad med at betale sig fra ytringer
engagere smilere
bekymring på lp

hverve pristalsregulerede grædekoner
mod et lille tillæg sættes man ud af kraft
i flere timer
tænk på en knap
hvad den åbner eller lukker for
får De meddelelse om efterhånden
almindelig service
blot det iøjnefaldende, knappen er i orden
behagelig at betjene
tilpas modtryk
illusion af vægren
markering af liv
fjedrende overgivelse til et eller andet
eller ej

det gælder om ikke at ha råd
at være fedtet med sin død
forbyde filmatisering af sin rallen
afstå investering i sine samtykker
det er uforsvarligt at tie
på en udstilling af overdøvelser
at nynne med sin egen dødshymne
den være nok så iøjefaldende
spyt ud
om der så skulle komme pletter på tilværelsen
udskil den lækre gift der lammer din tunge
gør det forbudte
tal med din egen stemme
dit første ord
farvel paradis.

*

Den værste sult
(Nytår 1971)

Dæk op med gravad laks og dyrekølle,
bær hummeren og kaviaren ind!
Når oksestegens fedtlag slår en krølle,
så syder alle safter i mit sind.
Min kræsenhed er lille
og min madlyst er et fund,
så gaflen virker som en katapult
der slynger lækkerbidder
op i min mund
men ingenting kan stille
den værste sult.

Her svælger man i vin og kåde piger.
En båndoptager spiller lystigt op.
Der danses tæt, så puls og stemning stiger.
Man knuger anden krop til sin egen krop.
Så ligger jeg til gilde
med min nakke i et skød
mens alt foregår i hæmningsløs tumult.
Det rykker lidt i sjælen
samt i mit kød
men ingenting kan stille
den værste sult.

Jeg drikker og jeg danser og jeg horer.
Jeg tér mig hektisk som en gal raket,
så gnistrer sprutter ud af alle porer
fordrevet af mit skælvende skelet.
Min storhedstid blev lille,
der blev flomme af mit kød,
så derfor er mit begær altid fuldt.
Kun hun som ikke er her
eller min død –
kun en af dem kan stille
min værste, min kæreste sult.

*

Midt på livets bane

På et vist tidspunkt kan man regne ud
at man har halvdelen af tænderne tilbage
halvdelen af håret
halvdelen af livet
om et par år er man afskåret
fra at høre græshoppernes lyd
medmindre man i tide
indspiller den på bånd
og senere kører den på halv hastighed
man har lyst til at læne sig tilbage
på de resultater man har i ryggen
men ordinerer sig selv at se frem
tidligere så man automatisk frem
nu må man holde sin fremtid i form
kan ikke længere trække på de resultater
da dem man ville vise dem for
enten er døde eller sjældent dukker op
og bare det at ens ægtefælle
eller datter med nænsom stemme
tilbyder en en småkage
kaster med et et nutidsblitz
over den forgangne fortid
såvel som den kommende
begynder så småt at pønse på
hvordan man skal undgå at dø
mæt af dage og småkager
her i reservatet.

- Benny Andersen (den skjald).

Håber du får en glædelig jul RM, og går udfra dine tæer skal skråle rundt om granen, til nålene synger på sidste vers, Md. Chantal… ;)

mvh
Simon

Her et herligt stykke musik - man sku ha oplevet:

https://www.youtube.com/watch?v=PHdU5sHigYQ

De nisseligste hilsner
Simon

Go'morgen Simon

Lige her og nu en ultrakort hilsen og en varm tak for herlige ord og toner ;)

Jeg vender snarligst tilbage med reflektioner, når der ikke er så proppet og pakket i hjernen, som i disse dage ... du ved, den stundende højtid har det med at stige en til (og også over) hovedet ;)

Kærlig hilsen til dig og en god julefest ønsker jeg jer,
RoseMarie

Go'morgen igen, Simon

Så er jeg her igen, og nu med lidt mere plads på øverste etage :))

Så nu vil jeg passende fortsætte med Jac og det livsglade og livsbekræftende digt "Vi er fandme til", som jeg lovede at fortsætte og vende tilbage med :

smælde af fuld hals
smælde af fuld hals,

forover ind i dit liv
for overalt springer farver og identiteter
frem i en overvældende glæde,

se de smukke kvinder
marchere ned gennem gaderne
med lyse råb til friheden,

og alle os forfængelige bag afspærringerne
der sidder og rubricerer dem
i virkeligheder der fortælles igen og igen,

for alting ændrer sig i disse nætter
og spontaniteten
bliver den eneste reelle virkelighed
der også gør friheden til et syn,

af fuld hals synger vi
og slår vores sommerhænder
igennem parader af sinkende vinduesfag,

og her står vi så
og pryder hinanden i venskaber
mellem glasstykker og blodansamlinger,

vi føler vi er til som udvalgte genfødte
når vi sødt indtager vore pladser
blandt de vandrende i byens rå gader,

overalt fyldes gaderne
og menneskemængderne
er ikke til at skille ud
fra de elskende par,

vi er fandme til
vi er fandme til,

og jeg gider ikke fortabe mig i pudsigheder
men slynger en vidde af mig
omkring dine hofter,

og peger ud på alt det
vi i dag skal vandre igennem
før vi belejrer os endnu en nat
med nuanceret fysisk leg,

vi går ind for verden
vi går ind for verden,

man snuser rundt og iagttager
og snart er man bare en del af alt det
som man træder igennem,

og buskenes skarpe celleflader
virker helt sørgmodigt glade
når de igen får lov til at svippe til vejrs
for at blive sig selv,

glas trædes nænsomt ned i jorden
og så er der alligevel en og anden
der stadig tror
at kun menneskene spejler sig selv,

vi går ind for verden
og strækker os selv for stædighed
for at imødekomme denne udadvendte fylde.

F.P. Jac (fra "Jeg er fandme til", Swing 1979)


Morgenhilsner fra RoseMarie

Hej RM..

Ja det må jo så blie et godaften, og her lige før sneflagerne daler nedover vore himmelblå og vort barneskrål – den slags har ingen alder – og vi skal kælke til job og købmand m.m. Bliver sgu helt dejligt at se byen og dens borgere klædt i hvidt, for ikke at tale om stillestående biler uden deres benzinhosten – ja nogen sku stikke dem en sukkerbid, i tanken der tæller..;)

Nå, som du ser, er svært at være alvorlig, men synes afgjort at mer af Jac lyder godt – dog har jeg lige denne til dig:

VINTERFLORA

Det sære lunkne Vinteraar, der tærer
som Vampyrer Kraften ud af vore Sfærer.

Men de store Vintre bringer Sne i Dynger,
hvorved Jorden tyst sin Blomstersjæl forynger.

Her er Ungdomsmylder: fuldt af Hyacinter
og af fuldt udsprungne Kvinder nu i Vinter.

- Sophus Claussen.

mvh
Simon