Han er som altid bare selskabssyg og mangler opmærksomhed, uden interessante indlæg og pointer idet hele taget – og minder egentlig lidt om en kirkelampe: lys på selvhøjtideligheden…ta’ dig ik’ af ham.

Mvh
Simon

Vor herre til hest (du bruger store ord), hvad har du gang i mand, michael.



Først, det var en ordentlig mundfuld du fik mig rodet ind i (og det var dig der begyndte at tale om Hegel, ikke mig).


Nu vil jeg ikke sige jeg er fortrolig med Hegel, men en del har jeg da læst af ham selv og rigtig meget om ham via fx de mange filosofi historier jeg har læst (og så en masse vrøvl har jeg hørt om Hegel i forbindelse Kierkegaard fanatikerne, og jeg siger vrøvl, for ved et nærmere bekendtskab holder meget af det der så flot fyres af fra den kant slet ikke).


En del af de forhold du beskriver, har jeg jo faktisk været inde på mange år før dig.


Nå men spørgsmålet er om Hegel er idealist som du roder ham ind i (han var nu nærmere af den tyske romantiske tradition)? Var han en idealist der fx tar udgangspunkt i en ideal overbygning (fx religiøs dogmatisk) såvidt vores selvbevidsthed eller nærmere selvbevidsthedsudvikling, om han tager udgangspunkt i alene vores bevidsthed og subjektivitet for at finde frem til menneskets muligheder for selvbevidsthed. I så fald kunne vi sige at Marx vender Hegel på hovedet.


Men Hegel tænker konkret, meget konkret. Og Hegel tar faktisk udgangspunkt menneskets faktiske livsbetingelser, og det virker urimelig at forstå Hegel som idealist, ihvertfald er Kierkegaard det i så fald i ekstrem grad (men ingen kan selvfølgelig være i tvivl om at venstre Hegel -folket og Marxismen udvikler og viderebygger på det forhold. Hegel døde jo tidligt, omkring de 60 år, så hans arbejde bliver jo også afbrudt, sjovt at have kendt ham en 30 år mere).



Så hvad du skriver her efterfølgende er en fordom om Hegel som slet ikke holder ved nærmere Hegel studier (så meget Hegel har jeg dog læst):




Det ovenfor er simpelthen usandt og noget vrøvl fra ende til anden. Hvis det er sådan du opfatter Hegel, så har du fuldstændig misforstået Hegel. Og så ville Marx nok ej heller ha været beskæftiget med Hegel, for det er trods alt fra ham Marx videreudvikler sine tanker (uden at vende noget som helst på hovedet).


Hegel hænger ikke fast i en ideverden. Jeg tror du forveksler eller forvirrer med at Hegel har fået skyld for at være en spekulativ tænker, abstrakt spekulativ tænker. Men Hegels begreber tilhører ikke nogen idesfære eller idealitet, tværtimod skyldes de en reflekteret sans for det konkrete, ja han har som en anden Heidegger formået at bringe komplekse eksistentielle sociale og samfundspolitiske erfaringer på begreb hvor også det socio-historiske er tænkt med om vi sådan kan udtrykke os. Hegel er jo filosof og som sådan med sin filosofi, kendt som abstrakt system (stærk begrebs tænkning), forsøger Hegel at begribe sammenhængen i det konkrete.


Og hverken jeg eller Hegel betragter vores individualitet som være gudgiven, men vores individualitet er selvsagt ikke uafhængig af Ånden (eller vores hjerne-ånd individualitet) at vi er åndelige tænkende væsner der begriber og forstår, og det ved videnskaben om hjernen alt om idag, også demensforskningen er beskæftiget med forholdet når et menneskets individualitet og identitet ryger sig en tur.

Intersubjektiviteten og den anden (næsten, vore med og modmennesker) betyder alt når vi taler om vores selvbevidste individualitet som Hegel udvikler den, betragter den på dialektisk vis.



Du skriver:





Vrøvl, Paulus har ikke anskuet sig selv som en modsætning til sin krops naturlige behov, hvilket er blevet forklaret dig og rubæk fx utallige gange. Det kødelige dækker ikke over det kropslige naturlige, tværtimod, men er forvrænget begær skyldende idealjeget ifølge Paulus (og ja Freud kunne vi sige). Du kan selv læse sidste del af Rom kapitel 7 og kapitel 8.


Om jeg er optaget af mine kropsfunktioner, øh æh, ja jo, hvad skal jeg sige, jeg fornægter ikke min konkrete fysisk biologisk eksistens og at krop og bevidsthed, som krop og sind, hænger uløseligt sammen, som at velvære og lykke (inklusivt højere bevidsthed) har at gøre med fysisk biologisk sundhed gennem vores virksomhed og vore aktiviteter, gøren og laden. Min eksistens er først og fremmest en fysisk biologisk i verden væren, lige fra tyngdekraft der skal overvindes i forbindelse vores færden (mit muskelarbejde og mine bevægelser), til jeg skal ha masse af ilt til lungerne og noget at spise for at overleve, som jeg skal kunne beskytte mig imod sol, vind og vejr, kulde ikke mindst (tøj og bolig i den sammenhæng). Mit liv og mine forfædres liv er skam en fysisk biologisk i verden væren eksistens med andre mennesker hvor vores overlevelse beror på hinanden, før vi bliver os selv bevidste, både som menneskehed (historisk bevidsthed) og som individ, noget ikke mindst Hegel da allerede har forklaret os det og redegjort ret så nøje for.


"Selv i dag har disse mennesker vist et forvrænget forhold til alt hvad der er naturligt". skriver du michael.


Nej aktive engagerede kristne ryger ikke fx og de fulder sig ikke eller tar stoffer, netop fordi de ikke som forvirrede gudsbenægter har et forvrænget forhold til hvad der er naturligt godt, Guds gode skaberværk. Dette skyldes som Paulus er inde på det at legemet er vores tempel for Ånden. Legemet er så vigtig for Paulus, da den ikke må være usund, syg, uren. Nøjagtig sådan var det også for Jesus. Også derfor helbredelser står aller-tydeligst og mest fremme i evangelierne og i Apostlenes Gerninger og hos Paulus. Det første der møder et menneske når det nærmer sig kristendommen det er Healing og helbreldelse, da vores tempel/bolig, altså legemet, skal være i orden, sund og rask til Ånden, for det er livets ånds love vi nu lever i henhold til ifølge Paulus og ikke vores kødelige sind som kødets urene eller forvrængede begæringer skyldende idealjeget/overjeget (læs selv Rom 7, sidste halvdel).





mvh HansKrist.



PS:

jeg har skrevet mit svar til dig så godt jeg kunne, uden at have haft næsen nede i bøger eller uden at have wiki studeret, hvilket jeg måske skulle ha gjort, men det glemmer jeg altid at den mulighed er der.

Men alt dit vrøvlegåseri om Hegel, har faktisk affødt et motiv og ønske om at det da kunne være spændende bedre at forstå manden, og komme fri af dit forvrøvlede fordumsfyldte snak om Hegel der ikke holder en meter.


PPS:

Du kalder mig alt muligt, brøleabe, vrøvlegås etc etc (som du sviner mig til og angriber min person konstant), skal jeg stå model til det passivt uden at måtte gi igen lidt af samme skuffe, betale tilbage med samme mønt?

At bjørn har været på jungletrommer og lobbyarbejdet i forhold til dig og serveret en rævekage for dig, som du er hoppet på er tydeligt for os allesammen, ihvertfald dem af os der følger med i bamses manipuleren og sætten os op imod hinanden.


Jeg vidste ikke en mus, Mich'ey Mouse, kunne hyle så højt når den følte sig trådt over tæerne, og da slet ikke hvis det er en brøleabe eller en vrøvlegås burde dette da gøre så ondt, men det var vist en elefant i stedet for der trådte dig over tæerne.