Hej Simon.
Det ser ud til at ryste Arne trolden ret meget at høre, at han bliver udsat for eksperimenter. Det kan da ikke være fordi, de er hemmelige, for alt her foregår jo i fuldt dagslys. Men når man selv er parat til at konspirere og fordreje andre debattørers udtalelser, får man nok let en følelse af, at andre er ligeså luskede som en selv.
Måske han inderst inde frygter, at hans optræden her en skønne dag vil blive offentliggjort og analyseret, og at han bliver hængt ud på en måde, så hans omgangskreds kan genkende ham. Men det er jo den risiko, man løber, når man foretager sig noget suspekt. Selv nærer jeg ingen frygt, for jeg ved jo, at jeg ikke har foretaget mig noget, der ikke ville blive godkendt af en videnskabsetisk komite.
Der er ikke noget uetisk i at afprøve forskellige former for argumentation, og analysere i hvor høj grad de virker. Det er derimod højst uetisk at prøve at antyde, at der er noget fordækt og utroværdigt ved andre mennesker, når man end ikke kan påvise et eneste eksempel, der berettiger en sådan mistanke. Men det er jo ikke første gang Arne hævder, at jeg er utroværdig, så det har jeg skam vænnet mig til.
Min interesse er udelukkende at studere,
hvordan mennesker udtrykker sig, og analysere de underliggende psykologiske
årsager til deres udtryksformer. Det har jeg også oplyst om adskillige gange i forløbet. Hvad skulle en kommunikationsforsker ellers forske i, hvis ikke netop hvordan kommunikation foregår.
Men man må ind imellem ryste på hovedet over, hvor mange mennesker med en akademisk uddannelse der tilsyneladende er helt blanke med hensyn til kendskab til videnskabsteori. Det er dog grundlaget for enhver akademisk forskning at forstå de anvendte metoder. Hos dem uden uddannelse som Hansetrolden er uvidenheden jo lovligt undskyldt.
Jeg må jo nøjes med at konstatere, at sådan er det bare.
Mvh
Ole Bjørn :o)