I december måned realiserede jeg et gammelt ønske; at besøge Konya i Tyrkiet på Mevlanas dødsdag og opleve festivitas'en når de dansende derwisher fejrer grundlæggeren af sufi-ordenen Mevlevi, deres munkeorden. Mevlana (mesteren) kendes i Vesten mest som sheik Rumi, og hans digte nyder stor popularitet især i USA, uden dog det skyldes forståelse af indholdet. Det er dog ikke så mærkeligt. Man kan næppe fatte de bagvedliggende tanker bag Mevlanas tusinder af digte uden at have sat sig grundigt ind i hans baggrund og livshstorie, og det kræver som minimum et besøg hos munkene i sufismens højborg Konya, hvor han ligger begravet, og hvor hans tanker stadig praktiseres.

Sufismen har sit udspring i Islam, men til forskel fra de fleste islamiske trosretninger er den hverken voldelig eller fordømmende mod andre religioner. Den er faktisk mere "kristelig" og menneskevenlig end kristendommens mange sekter og teologiske vrøvleforklaringer.

Det skyldes sikkert påvirkningen fra urkristendommen, som faktisk stadig kan opleves i Tyrkiet, når man som vi rejste rundt i "apostlenes fodspor", og besøgte de mange primitive kirker og munkeklostre hugget ind i sandstensbjergene og dekoreret med de urkristnes opfattelser af den kristne tro.

Den adskiller sig væsentlig fra teologiske spidsfindige fantasiudlægninger af kristendommen, men det vil næppe rokke ved opfattelsen hos hjemmefødinge, der tror sig kloge på livet, fordi de har læst nogle bøger om teologiske fantasier, eller fortolker nogle tilfældige definitioner på wikipedia. Man lærer ikke andre folkeslag at kende ved at løbe rundt i en skov eller google andres meninger. Men selvindbildningskraften er jo stor hos mange mennesker, der gentager de samme klichéer til bevidstløshed.

Det ser man tydeligt her på sitet i nogle debattørers konstante inferiøre angreb på ateisme og sund fornuft, blottet for respekt for andres synspunkter og ofte med et sprogbrug på så lavt et niveau, at man ikke behøver at lede efter forklaringer på, hvorfor seriøse debattører vælger at holde sig væk. Hvem gider spilde tid på paranoide kværulanter, der håner andres meninger, mens de udgiver sig for at være kærlige mennesker. Jeg gør ikke. Det stort set eneste læseværdige her er RoseMaries og Simons indlæg i "mellemrummet".

Mvh

Ole Bjørn :o)

P.S. Zenia, lad for guds skyld være med at rette somos fejl. Dels har de stor underholdningsværdi, og desuden kan det måske åbne øjnene hos svage sjæle, så de forstår, at islam er en voldsreligion uden greb om virkeligheden.

Hej Bjørn, jeg får altid associationer til Bertrand Russell når jeg læser dig, du har hans robuste psykisk sunde udadvendte nysgerrige (positiv forstået) interesserede engagerede tilgang til livet.

Bertrand Russell mente også at vi på vores ældre dage skulle stille os selv den opgave til stadighed at finde en fejlindstilling hos os selv (for der var nok at ta af mente han). Og ja så se at få disse korrigeret.

Gad vide om du også bliver 98 år gammel som Russell? Ja jeg tror du får et langt og godt liv Bjørn, med din sunde tilgang til livet og dig selv.

Hvad siger Epikur Bjørn til den her:

Det væsentlige ved lykken er ikke rigdom og nydelse, men virksomhed, den frie udfoldelse af evnerne, samt venskab med gode mennesker. Aristoteles.

Det fremhævede dækker jo præcist hvad jeg forsøger at repræsentere og præsentere jer for. Og som jeg også er sikker på du kan skrive under på. Men hvad siger du til at nydelse ikke er omfattet, noget jeg selv har været inde på før, men som jeg ikke tror du vil acceptere. Er nydelse ikke for passivt, og må vi ikke nøjes med de få nydelsesfulde øjeblikke der kommer bag på os i forbindelse med at vore stræbsomme målbevidste aktiviteter lykkes for os.



Mine ferier er ikke så kulturelle, de består mest af svømning, strandliv, mountainbike kørsel i bjergene og så mit forbandede løben langt hver dag (som også slæbes med på ferie). Men du evner at få mere ud af Tyrkiet.


Du skriver:

Man lærer ikke andre folkeslag at kende ved at løbe rundt i en skov


Nu er det ej heller mit mål at lære andre folkeslag at kende, men mere mig selv. Og så den vej igennem (kendskabet til mig selv) at forstå andre mennesker, mere end at forstå folkeslag.

Paulus omgikkes folk fra alle folkeslag, og det kristne fællesskab skal kunne, ifølge Paulus, rumme forskellige religiøse overbevisninger såvel som det kristne samfund er defineret ved ikke at være etnocentrisk, men multikulturelt, altså at kunne rumme og integrere forskellige folkeslag uden at disse skulle assimileres til nogen kristen enhedskultur (som ej heller findes på det tidspunkt) eller et bestemt folkeslag. Altså en broget flok af: jøder; hedninger (folk fra nationerne); slaver; kultiverede græker; som priviligerede, øverste middelklasse, af romerske borger. Og kvinderne var i overtal mener nogle, ihvertfald rigt repræsenteret, hvilket Pauli breve også vidner om.


Ha en god dag Bjørn, jeg må løbe mine 18 km, skal også spille mixdouble i badminton idag og ja se X-faktor (som er det mest kulturelle i mit liv, for jeg kommer jo nok aldrig i operaen med dig og RM).


Mange kærlige hilsner HansKrist.

Hvis man vil prøve at forstå fænomenet "liv", må man studere livet i alle dets former, så man kan skille det almene fra det specielle.

Hvis man vil prøve at forstå sig selv, må man sammenligne sig selv med så mange forskellige mennesker og folkeslag som muligt, så man kan afgøre, på hvilke områder man selv afviger fra det almene, og om muligt hvorfor man gør det. Svaret findes hverken i skoven eller i malede træstykker.

Enhver ensidig fokusering på sig selv og sine egne følelser og tanker kan kun føre til uholdbare resultater og en manglende forståelse af andre mennesker. Ingen filosoffer eller teologer eller religiøse autoriteter har nogensinde kunnet anvise den "rigtige" måde at leve sit liv på, for en sådan findes ikke.

Alle holdninger til tilværelsen er resultanten af vore fylogenetiske erfaringer (nedlagt i generne) og ontogenetiske erfaringer (studier og kulturel indoktrinering), som er unikke for hvert enkelt menneske. På den baggrund bliver enhver udråben af sin egen holdning og tro som den "rigtige" eller "bedre-end-andres" latterlig.

På trosfrihed.dk vrimler det med latterlige postulater, som ikke engang har underholdningsværdi.

Mvh

Ole Bjørn

Det vender begge veje, det er som et tveægget sværd, der som en boomerrang slår en i nakken, halshugger ham der ikke forstår dette forhold. Utroligt du ikke selv ser hvad du gør.



Derfor har vi samtalen, vores samtale med hinanden (uden fordomme og personforfølgelser, intimideringer og latterliggørelse hinanden), altså den sober debat, skulle jo gerne være det centrale, ikke hvem der er klogest og hvem der er dummest, som et par gamle mænd her på siden har nedgjort det hele til.

Denne infantile og fjendtlige holdning til debatten, hvor man deler folk op i os imod dem. Os de kloge og dem de dumme. Sådan begyndte to mænd i 2003 på religions -debatten, og de er nu flyttet til trosfrihed, hvor de frit kan te sig som de lyster.

Det vil ikke lykkes dig bamse eller zeff som simon at få jeres dagsorden gennemført, det er en klar tabersag I der har tilsluttet jer af meget primitive følelsesmæssige årsager, som vi kan komme ind på ved en anden lejlighed.

Vi andre er fri, hvorimod du bamse og zeff som simon ikke er fri til at agere rimelig fri og fornuftig debatterende med gode indbyrdes samtaler, fordi I er fanget af den dagsorden der hedder os dem som får alt det værste op i jer.

Modbydelig er det at være vidner til. Uanset om I mener der er gode grunde til at personforfølge, intimidere, ringeagte og latterliggøre og belyve andre i et væk. Denne hetz er ikke værdig for voksne mennesker at fortsætte år efter år.

hilsen fra en mand der nægter at give op overfor jeres destruktive dagsorden her på trosfrihed, I kan tro det skal blive løgn sålænge jeg lever;

HansKrist.



Gentar lige min ps fra forleden

PS:

Om noget jeg ønsker at vores forskellige synspunkter og ståsteder skal komme tydeligt frem og vi skal glæde os herover, vores forskelligheder, men vi skal ikke gøre personforfølgelserne, intimideringerne, latterliggørelsen og ringeagtelsen til det centrale i debatterne.

Det vigtigste må være at vi igen får lyst til at bruge det danske sprog, for at udtrykke os og beskrive, hvad vi finder væsentligt og som et ubetinget anliggende af ultimativ betydning for os og vores liv.

Det er nok det der gør mest ondt på mig, altså overgrebet imod det danske sprog, som er blevet voldtaget og ødelagt her på siden, ingen kan længere skrive noget og ytre sig, uden at det bliver groft mistydet og latterliggjort. Dette er vold imod sproget. Det er vold imod den gode samtale mellem mennesker. Det er vold imod ytringsfriheden, lysten til at skrive og formulere sig. Kors hvor er der gjort vold imod det danske sprog i den henseende og vi er i den grad blevet hæmmet og voldtaget dybt ind i vores indre, såvidt dette at turde skrive og ytre os frit.

Selv om jeg er meget robust, kan jeg dog tydeligt mærke den voldtægt og ødelæggelse der foregår. Men hvad med alle dem der ikke længere tør debattere frit, tør skrive her længere (tør lade munden flyde over med hvad de har på hjertet), fordi de kan se hvad det indebærer af risiko for at blive angrebet personligt og intimideret, latterliggjort og ringeagtet på det groveste, ud fra alene mistydninger og misopfattelser af hvad vi skriver. Det er denne voldtægt imod vores udtryk, vores tale og samtalen, brug af sproget, jeg begræder når jeg tænker på trosfriheds skæbne. At denne typiske akademiske angst, bluf og neurose, skulle sejre her på trosfrihed er sørgeligt. Jeg vil forsøge at gøre alt hvad jeg kan personligt for at få det ændret. Derfor har jeg også kigget kritisk på mig selv som debattør, hvilket jeg også synes et par andre burde gøre, hvilket jo er den dagsorden thomas forsøgte at sætte op, men så smuttede han igen, og som jeg engagerede mig i, men vi slås med det tavse flertal, der gemmer sig af konfliktskyhed, ellers var debat terrorismen nok ophørt for længst. Men jeg tror vi er ved at lykkes, at vi vil lykkes, jeg fornemmer det.


PPS:

vi har kun få ressourcer her på trosfrihed, få debattører og igen kun få af disse tør engagere sig i den ødelæggende personforfølgende intimiderende os dem debatstil.

En er så usikker at han skriver et her og det stik modsatte på religionsdebatten og sådanne mennesker der ikke aner hvilket ben de skal stå på, gør kun tingene værrer. Så os der ønsker mere fokus på debat og meningsudveksling og gode samtaler vi har mistet en mand her på det sidste. Trist at se denne mands syv sind forvirrede tilstand med sig selv. På religionsdebatten er han mere religiøs og bibelfundamentalistisk overtroende (han tror bibelen er historiske beretninger) end selv dem der bekender sig at være religiøse, kristne, og så når han tropper op her, så blot for at behage simon, så spiller han ateist til fingerspidserne.
Hvorfor dette dobbeltspil???? Spør vi manden får vi et tåget svar, fordi han er i syv sind med sig selv, et stort indre kaos af modsatrettede følelser der styrer hvad han skriver