Kære Arne,

Tak for det, du skriver her:

"
Du skal ikke tro blindt på dogmerne - du skal end ikke tro blindt på, at jeg er Guds søn.

Det tog et godt stykke tid at "fordøje" det svar

"

Det får mig til at tænke på, at vi jo nu har forladt den tid, hvor man gjorde det. ...

Som jeg ser det, er tiden netop nu kendetegnet ved, at forstand og hjerte mødes ... og dér opstår det magiske.

m.v.h.
Zenia

Med ref. til også Treram:
Arne skr.: ”Når du hævder, at intuition er vildledende og ikke vejledende (for nu at sige det kort), så ser det jo ud til, at du er uenig med folk som Einstein og de to Niels Bohr folk, jeg citerede ovenfor”.

- Atter forveksler Arne (i en tråd der bare er en gentagelse af utallige andre) sin religiøse habitus med de videnskabelige arbejder. Pointen i denne tråd er m.a.o. identisk med de foregående: blot at flytte opmærksomheden fra selve det metodiske videnskabelige arbejde til personerne der udfører det. Men videnskabeligt arbejde har hverken for Einstein, Bohr eller andre seriøse forskere handlet om at forklare naturen ind i en guddommelig mysticisme – som derimod viser ikke så lidt om kernen i Arnes eget verdensbillede og menneskesyn. Så kort og godt, viser Einstein og Bohr altså intet om Arne, hvorfor den eneste fornuftige forklaring på dette fikumdik, hedder ’kreationismen’.
For ligesom man slet ikke kan kritisere videnskaber for ikke at behandle overtroiske menneskers ”skabende fantasier” med særlig interesse (idet disse jo intet har at gøre med verden), så skaber man altså heller ikke belæg for sine fantasier ved bare at fantasere videnskaber og forskere ind i overtroen!
Det har altid været Arne en populær syssel med anakronismer at fare rundt i påstande om forskeres livsanskuelser, og dette alene fordi han med sin fantasi slutter noget om helheden af deres livsanskuelse ud fra delen (citater). M.a.o. er han for doven til at sætte sig dybere ind i det han taler om, og lader sig derfor gerne nøje med brudstykker. Det skal man bare vide, for netop dermed at gennemskue indlæggene på den rette måde.

Så det sir selvfølgelig sig selv, at en kritik der ligefrem eksponerer hans idéer som overfladiske, ikke ligefrem er ”åndelig føde” på den guddommelige mølle. Men ikke desto mindre er indholdet i denne tråd altså bare en gentagelse af meningsindholdet i hundredvis af indlæg, hvor samme Einstein samt andre historiske personligheder ligeledes bare sættes til at ratificere hans egen intuition, som ’åndslyset der med generende styrke blæser lukt ud i et meningsfyldt guddommeligt univers’. At der udenfor fantasien slet ikke findes noget guddommeligt i univers, siger selvfølgelig ikke den ukritiske tankegang noget særligt, men man kan måske sige, at det tankegangen ansporer, udmærket viser hvad der grundlæggende er galt med tænkningen: den kommer simpelthen aldrig udover kun at være en tro, fordi ingen videnskabelig metode stiller sig kritisk til tankeindholdets relevans som forklaringskraft!

Selv de religiøse troende må indlysende erkende, at ’tro’ aldrig bliver det attraktive alternativ til det at ’vide’, og denne erkendelse kan ligefrem betyde alverden for det overtroiske menneske; se fx nu en troende som Arne, der misunder videnskabsmænd i en sådan grad, at han ligefrem må reducere viden til tro, for ikke at få det så skidt, at han selv må til at erhverve sig en smule viden – ja gud dét forbyde! ;)

Mvh
Simon