annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20311807
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2630091
Åndelig Føde 2625132
Et andet syn 2170205
Så er der linet op... 1898672
Galleri
Rødhus strand efterår
Hvem er online?
0 registrerede 815 gæster og 241 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 40 af 603 < 1 2 ... 38 39 40 41 42 ... 602 603 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#16975 - 17/04/2014 12:08 Re: Mellemrummet [Re: Simon]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
Hvilken skøn udsendelse ... jeg har nydt den helt som en lækker påskefrokost ;))

Lyset springer pluds´lig ud
som en Sarons rose,
duften af den gløder grønt,
over myr og mose.

Livet toner rosa frem,
med et lysvælds iver
blænder mig, kom bare an -!
og tak til ukendt giver.

Bad om lov, imens jeg sov –
jeg vil så gerne vågne,
dragedrømme piner mig
og plager øjenlåg´ne.

Tak for lysets morgensang
som vækked mig af døde,
tak fordi mit hjerte slår
og kommer dig i møde.

Suzanne Brøgger


Glædelig påske fra

RoseMarie


Redigeret af RoseMarie (17/04/2014 12:09)
Top Svar Citer
#16976 - 18/04/2014 04:38 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Hej RM..

Hej dér, i den stille nat, just afbrudt af nylige dryp på min gode hat – og træers fugle der mig kigged an, og hviskede: nej se nu, dér går hatten med den sjove mand ;)

Ja, det er ikke lige til at sige hvad der mon sker af hovedbrud bag nattens missende øjne, når man sådan forstyrrer vågne og søvnige små. Dejligt er det at gå tur mellem parkens våde træer, når man nu som den eneste fik afbrudt sine drømme og bare lå der og tænkte: hva’ med lidt kaffe, en røg? – og endte med sko på rødderne og klare øjne, morn!

Jeg tænkte jo nok du ku’ lide hende, det er for øvrigt et fint digt. Har altid holdt af hendes lattermilde væsen og vid, usikkerheden og hendes blik for livet og menneskets utallige myter, de klare ræsonnementer i vedkommende essays, som så tit minder om Villys filosofiske hoved med de utallige humoristiske betragtninger og aforismer – i Løvespor (1995) skriver hun eksempelvis:

”Det er i dag Loven der taler frihedens sprog. Men lidenskaben er fraværende. Puritanismen havde frataget den ordet. I dag er det en usurpator der taler i dens navn.
I en nødtørftig tid, hvor folk vil fastholde deres fæstninger, deres identitet og deres positioner har forførelsen og forvandlingen ringe kår. Den er mildest talt ikke på mode.

Projektørernes hvide snit i det nøgne kød
Mikrofonernes marcheren
postulerer
Her er sandheden.

Tilbage ligger som fristende områder:
Mørket
Tavsheden
Hemmeligheden
Glimtet i øjet
Og ræven bag øret.
Eros, som mistede vingerne, er gået under jorden – som larve. (1980).”

Og som indledningen i ’Og hun trevlede sine silkestrømper op’, får Kristian Zahrtmann ordet: ”Du skal være et menneske af Ja og Amen, og ikke af Nej og Jamen” – en agape der formodentlig bed madammen tilbage i barndommen, for nu at se lidt omvendt på det. Det er altid et frisk åndedrag at lytte til fortællinger der angår os og verden det lever i, i kontrast til denne fjert af egentlig menneskeforagt og kedelige klicheer vi her og dér konfronteres med. Hun er som andre dygtige poeter et livsappetitvækkende menneske, og appetitvækkere har vi jo brug for, hvis vi sammen skal skabe et godt liv. Der er noget særligt over de aftenstunder, hvor man sidder ved et bord med dygtige fortællere og ser ind i stearinlyset, mens ørerne transmitterer, ikke sandt? Jeg kan bare godt lide mennesket i hende, der skinner så tydeligt som en stjerne.. ;)

Mvh
Simon.


Redigeret af Simon (18/04/2014 04:41)
Top Svar Citer
#17259 - 05/05/2014 12:10 Re: Mellemrummet [Re: Simon]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157

Long time no see, men i er ikke helt sluppet af med hende RM ;) Jeg er her stadig ... i hvert fald her på sidelinjen, men nu må der gang i Mellemrummet igen. Det er vist på høje tid og hængende hår at få vækkelsen, lyset og smilene til at brede sig herinde igen smiler

- det som stiger må falde
- det som falder må stige

- det er rundt som jorden
- hvorhen du end ser

- det fødes og vokser og hvirvler
- det er i sin egen vækst

- forundring og erkendelse
- erkendelse og forundring

- det som er et er overalt
- det er som menneskenes blod

- og det synger
- og det synger

- det lyder tyst som natten
- det falder og vil ind, ind

- det vil ind i stilhed
- hvor natten bor

- mennesket lever
- i tyngde og kast

- loven om tilfældighed
- er min eneste lykke

- lyset rykker i mig
- lyset vil ha jeg skal se

- så verdensfyldt er lyset
- jeg er en del af det

- bær mig og løft mig og grib mig
- hvirvl mig, åben som verden

- det hele kan rummes i min hjerne
- svimmelhed af tanke og begær

- som en stilhed
- som er frihed

- som larm og bevægelse og vildskab og drift
- som er bundet til livet

- som alt er
- som alt

- som vandstrålen
- stiger og stiger og stiger

Poul Borum



RoseMariehilsner på befrielsesdagen smiler
Top Svar Citer
#17347 - 10/05/2014 11:17 Re: Mellemrummet [Re: Simon]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
"Snakken om litteratur og sprog gir sgu kun mening hvis det anvendes, spises og fordøjes for siden at "aflevere" indtrykkene igen." skriver du, Simon ... og jeg kan ikke være mere enig ;))

Kun sådan bliver ordene levende på og ikke til papegøjesnak, som ørkesløst gentages uden betoning og i hverken stemmeføring eller ord.

Ord, som bli'r levende, bli'r til sang og musik ... her med Anne Dorte Michelsens smukke ord, som hun også gjorde til sang og musik ...

Hvem kan forklare en solnedgang
analysere fuglenes sang
hvem tæller regnens dråber
det gør kun tåber

Hvem kan glemme at kroppen er til
Hvem kan tæmme hvad hjertet vil
hvem kender ikke til smerten
ingen i verden

Hvem kender kun til ordenes magt
det der bliver skrevet det der bliver sagt
ingen må tankeløst glemme
stilhedens stemme


Stille glade regnvejrshilsner fra

RoseMarie
Top Svar Citer
#17348 - 10/05/2014 11:56 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark

Men sproget har desværre også andre mindre heldige facetter. Som StormP udtrykte det:

Sproget er egentlig skabt som et middel til forståelse. I stedet er det blevet et middel til misforståelse.

Eller for at sige det med mine egne ord fra et af min ungdoms digte:

Sprogspillet.

Sprogspillets regler hviler tunge
over hvert minde,
og gør os blinde,
gamle såvel som unge.

Tanken er bundet af tusinde vaner.
Kæder af ord
trækker et spor
pløjet i fastlagte baner.

Hver gang, vi prøver at gøre os fri,
møder vi grænser,
som vi knap ænser,
skjult i et sprogs melodi

Frihed i tanken er en illusion,
bare en drøm,
ordenes strøm
tæmmes i stiv tradition.

Tænk, hvis vi talte et følelsers sprog,
hver difference,
hver en nuance
gemt i en hjertekrog.

Tænk, hvis jeg bare med ord ku’ forklare
dig, at en smerte
fylder mit hjerte,
så du det klart ku’ erfare.

Så ville du meget let ku’ forstå,
hvorfor jeg lider,
hvorfor jeg slider
for, at min drøm kan bestå.

Men du er blindet af ordenes spil,
fastholdt i vaner,
mer end du aner,
fatter du knap, jeg er til.



Jeg overvejer om jeg skal lave et kursus i sprogforståelse her på trosfrihed. Der synes at være et stort behov for det. griner

Solskinshilsener fra Skåne, hvor det er 20 grader varmt.

Ole Bjørn :o)

Top Svar Citer
annonce
Side 40 af 603 < 1 2 ... 38 39 40 41 42 ... 602 603 >


Seneste indlæg
Vigtige præciseringer
af somo
22/11/2024 09:23
Bøn
af Anonym
21/11/2024 13:20
ALKOHOL
af Anonym
21/11/2024 13:04
Bøn som meditation
af Anonym
21/11/2024 00:47
Nemesis
af Hanskrist
16/11/2024 20:10
Nyheder fra DR
Mand får 10 års fængsel for besiddels..
22/11/2024 12:56
Bramgæs æder i stigende grad landmænd..
22/11/2024 12:50
Rasmus Paludan dømt for racisme
22/11/2024 12:43
Del af Gatwick Lufthavn evakueret
22/11/2024 12:43
Axelsen buldrer videre til semifinale
22/11/2024 12:30
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Stor narkolast skiftede hænder ved sjæ..
22/11/2024 11:19
Medier: Marius Borg Høiby mistænkt for..
22/11/2024 11:05
Vladimir Putin skruer bissen på og true..
22/11/2024 11:00
Finansloven er landet: Tilskuddet til gr..
22/11/2024 10:50
Fløjpartier påpeger svigt af de ældre..
22/11/2024 10:13