Käre Zenia.
Tak for dine svar, isär det du tillagde en stor humorist:"hele mit liv har jeg bekymret mig over rigtig mange ting-men der er alligevel ikke så mange der er blevet til noget".

Jeg har det meste af mit liv arbejdet som Troubleshooter, har löst problemer af alle mulige slags i forbindelse med mit arbejde, det kan muligvis have väret årsagen til at jeg er noget bekymret over flere ting i tilvärelsen, tänker mere over tingenes tilstand og hvordan de eventuelt kan udvikle sig, og hvordan de kan löses.

Jeg kan så sige at de problemer af forskellige tekniske arter, har jeg med held löst, hvilket man ikke kan sige om de problemer jeg har stillet op her er blevet, eller ikke har udsigt til at blive, jeg har så til gengäld ikke gjort brug af "åndelige" hjälpere, jeg "tror" ikke de kan tackle tekniske problemer eller nogen problemer overhovedet.

Du er helt alene i verden, du må tro på dig selv, du styrer selv dit liv, dine foräldre havde du kun til at lede dig på rette vej,ligesom du kun har dine börn en vis tid til at lede dem på rette vej, hvilket sörgeligt nok ikke altid sker, der er jeg nok meget heldig, mine 3 börn sidder idag alle i overordnede stillinger, hvoraf 2 af dem med internationale arbejdsområder.

Når man senere bliver gift kan man stötte hinanden på livets vej.

Og hvilket endeligt facit man når til, er nok forskelligt, men mit facit er nået: et skönt liv med store begivenheder og oplevelser rundt om i verden, store udfordringer som jeg "elsker", möde med mange forskellige kulturer, skönne börn der klarer sig godt, et liv jeg har kunnet leve helt uden brug af guder og ånder, som jeg heldigvis "fyrede" allerede i 13 års alderen, de skulle ikke "ödelägge" mit liv.
Hvilket mine mange skräkkelige sygedomme, med operationer og lange sygehusophold heller ikke fik lov til, de var bare "opgaver" der skulle löses og det blev de heldigvis.

til dig Treram.

m.v.h.
Zenia

Hej Zenia..

"Johannes Møllehave har sagt engang: "Du skal leve så selv bedemanden bliver ked af det, når du dør".

- Dørmanden på D'Angleterre var angiveligt også mere kede af det end bedemanden, hin våde aften i det gode selskab - hvor jeg bare gætter på, at han dagen efter havde det som opstået fra de døde! Selv om betjentene opførte sig som tosser, var historien dog et guldkorn værdig: det er meget godt at være en mand så blød, straks værre at vågne op og være død..;)

"De andre betragtninger er jeg ikke klog nok til at kommentere".

- Du kan også bare koge det ned til: Suzanne Brøggers romanunivers viser os gerne tilrette i iscenesatte situationer, men ikke ind i hendes privatliv - hvorfor hun selvfølgelig ikke skal lastes for brudte samliv og ægteskaber, idet disse er vort eget ansvar.
Bekymrende er det nu alligevel, hvis netop kvinderne i nutidens patriarkalske samfundsstrukturer, ansvarliggør sig selv for den undertrykkelse mænd udøver overfor dem og deres pigebørn - endnu værre er det, når de begynder at forklare undertrykkelsen med guders vilje. Hvorfor vi altså netop dér kan håbe på, at de får mulighed for at erhverve sig netop de kundskaber der sikrer dem friheden til selv at vælge livets indhold efter værdisyn de selv producerer. For vi vil vel gerne det bedste for vore medmennesker også andre steder i verden, ik'? ;)

mvh
Simon