Du behøver slet ikke dine gåseøjne, Arne – troen blir alligevel aldrig et attraktivt alternativ til viden, som i modsætning til trosanskuelser, er forankret i sandsynliggørelsen. Din favorisering af uvidenheden ved trosanskuelsen og som belæg for dit livssyn, er bare et fravalg af sandsynlige forklaringer mod bevarelsen af ønsker og håb fra fantasiproduktionen, klarere blir det næppe.
I øvrigt ville det være ganske fornuftigt hvis du opøvede færdigheden, ikke at gentage samme vrøvl i hvert indlæg – som fx dette:

”har ateister ingen tro?”.

- Det ligger jo implicit i a-theos/a-teisme, dvs. lige foran dig; hva’ er problemet?

Ateister tror slet ikke noget om guder, de afviser derimod de troendes gudeanekdoter som relevante livssynsbetragtninger, og dette fordi disse mangler objektiv forankring i vores fælles virkelighed. De opfylder m.a.o. ikke evidenskravet, men det har du jo fået forklaret flere gange før.
Tro er idet hele taget ikke en position ateister ville vægte i beskrivelser af virkelighedsforhold. Det blir bare for sløset, unøjagtigt og er uden mening – fordi troen kun beskriver synspunktet for ”forfattervirksomheden”, ikke objektet for selve synspunktet. Alene her på debatten, har vi flotte eksempler på en slig virkelighedsflugt ved fortabelsen i andres metafysiske konstruktioner helt uden virkelighedsforankring, og man ser det ikke selv. Det er bare dårligt ingeniørarbejde, længere er den ik’ Arne.

”Tror de ikke på "den sunde fornuft"?”

- Man undersøger om beskrivelser er praktisk anvendelige: sætter du fx. din gudetro i forgrunden for dit livssyn, da får du forklaringsproblemer og udelukker livssynet som en anvendelig virkelighedsbeskrivelse. M.a.o. ville det være ufornuftigt at forklare virkeligheden med dit livssyn. Fornuften er altså en validering af en beskrivelse, hvor kravet er korrelation mellem beskrivelse af og objektet selv. Verificerer du derimod pludselig din guds evne til eksistens i kraft af sig selv, da har du sørme lagt grund for udarbejdelsen af en beskrivelse af noget virkeligt eksisterende, som kunne kvalificeres som en fornuftig beskrivelse. Men i udgangspunktet behøver vi slet ikke tro noget derom, før du gør det.
Det har m.a.o. ingen indflydelse på virkeligheden om du tror nok så stærkt, dertil mangler endnu den virkelighedsforankring hvorudfra nogen kan antage noget om fornuften i tankeproduktionen.

Fornuften i en beskrivelse, er altså en afvejning af kvaliteten mellem flere alternativer, og kan evt. udbygges med bedre og flere beskrivelser eller helt falsificeres - dog ikke med gentagelser fra nøjagtig samme irrationelle livssynsproduktion, det blir bare en ufornuftig reprise ;)

mvh
Simon

Det er beskrivelser af fx. verden, objekter og virkelighedens indretning der kan være fornuftige, fordi disse beskrivelser har en observerbar virkelighed som referent – modsat symbolerne på dit træstykke, der kun har din egen forestillingsverden som referent.
M.a.o. består fornuften i, at kommunikere sandsynlige og derfor tillidsvækkende beskrivelser af virkelighedsforhold som ethvert menneske, uanset dets sanseorganers status, kan anvende til at forstå verden, sig selv o.a. bedre. Deri er der en opfyldt rationel forventning, ergo en sund fornuft, som man ingenlunde behøver forholde sig troende til, idet man kan vide noget derom.
Omvendt har vi dit træstykke, som du kan tilskrive en hvilken som helst betydning, men ikke bringe nogen til en større forståelse af hverken et træstykkes natur eller verden som sådan, hvorfor man altså ikke kan forvente noget af den slags.

”Det er jo nemt nok at afvise, men afviser man alt, og ikke går ind for noget, er der vel ikke ret meget at leve for”.

- Dette er igen uden mening!
Det drejer sig hverken om at ”gå ind for noget” eller ”afvise alt”, men om at levere sandsynlige forklaringer, for kun på den måde kan du nærme dig sandheden Arne. Det er med de sandfærdige beskrivelser du kan skabe dig en grundlæggende forståelse mod en evt. erkendelse (kognition), ikke ved bare at anerkende det rene nonsens som en attråværdig betragtning. Sandheden har altid den egenskab iboende at den er sandsynlig Arne, sandheden kan ikke være usandsynlig. Sandsynlige forklaringer er tillidsvækkende fordi de virker, og de virker fordi de altid refererer til de realiteter der udgør den virkelighed de sættes til at beskrive.
Vi behøver ikke tro noget om sandsynlige forklaringer, dem kan vi ha’ tillid til. Enten kan vi ha’ tillid til forklaringer eller også kan vi ikke, og det er dette du må undersøge nærmere når fx. det gælder symbolske fremstillinger.

mvh
Simon

P.s.:Ateister tillægger ikke trosanskuelser stor værdi, fordi disse er en sløset omgang med antagelser, ja med sproget – man kan ikke konkludere noget om fuglelivet på bjerget på 50 km afstand, man må op på bjerget og stikke hovedet i fuglelivet, for først da at få fuglelivet ind i hovedet.
Vi kan sagtens tro lidt om vejret i morgen og deslige, vi tillægger det bare ikke alverden.