1
registreret
(1 usynlig),
797
gæster og
137
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#18964 - 23/12/2014 02:07
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Hej RM..
Med et Bennysk smil over stubbene går vi snart de knirkene skridt i møde, og så vil vore fødder slet ikke kunne holde sig hjemme, for hænderne vil ud og bygge glade snemænd og koner med små og store øjne, lige til alle mundene vil ind og ha chokoladeskæg og mine øjne igen vil synke og forsvinde i tiders landskaber med et slumretæppe over de nu varme fødder, sikkert mens én sætter Santana på i baggrunden og et vemod stiger op som solen; så som slut på disse vrøvlelinier, tak for solhvervstanker og med Hr. Andersens versefødder, som heldigvis er her endnu og sikkert ligger og bobler med et lykkeligt smil om munden i dette nu, mens han kone gør lige så, hvilket jeg strengt taget også burde, men:
Hold ud
Det er uforsvarligt at tie i en spilkogende verden hvor fløjte efter fløjte forstummer umuligt at leve med nedgroede øjenlåg og nisseskæg i ørerne tage alt i sig igen til talen består af synkebevægelser kvitteringen på forsiden i morgen tilfredshed indløber dagligt men lykønskningstelegrammerne hviler gravstenstungt på min mave klæber sammen af emsig sved jeg kan ikke komme op for klæge tilsagn min tunge er smattet af bifaldsytringer eller hvad med at betale sig fra ytringer engagere smilere bekymring på lp
hverve pristalsregulerede grædekoner mod et lille tillæg sættes man ud af kraft i flere timer tænk på en knap hvad den åbner eller lukker for får De meddelelse om efterhånden almindelig service blot det iøjnefaldende, knappen er i orden behagelig at betjene tilpas modtryk illusion af vægren markering af liv fjedrende overgivelse til et eller andet eller ej
det gælder om ikke at ha råd at være fedtet med sin død forbyde filmatisering af sin rallen afstå investering i sine samtykker det er uforsvarligt at tie på en udstilling af overdøvelser at nynne med sin egen dødshymne den være nok så iøjefaldende spyt ud om der så skulle komme pletter på tilværelsen udskil den lækre gift der lammer din tunge gør det forbudte tal med din egen stemme dit første ord farvel paradis.
*
Den værste sult (Nytår 1971)
Dæk op med gravad laks og dyrekølle, bær hummeren og kaviaren ind! Når oksestegens fedtlag slår en krølle, så syder alle safter i mit sind. Min kræsenhed er lille og min madlyst er et fund, så gaflen virker som en katapult der slynger lækkerbidder op i min mund men ingenting kan stille den værste sult.
Her svælger man i vin og kåde piger. En båndoptager spiller lystigt op. Der danses tæt, så puls og stemning stiger. Man knuger anden krop til sin egen krop. Så ligger jeg til gilde med min nakke i et skød mens alt foregår i hæmningsløs tumult. Det rykker lidt i sjælen samt i mit kød men ingenting kan stille den værste sult.
Jeg drikker og jeg danser og jeg horer. Jeg tér mig hektisk som en gal raket, så gnistrer sprutter ud af alle porer fordrevet af mit skælvende skelet. Min storhedstid blev lille, der blev flomme af mit kød, så derfor er mit begær altid fuldt. Kun hun som ikke er her eller min død – kun en af dem kan stille min værste, min kæreste sult.
*
Midt på livets bane
På et vist tidspunkt kan man regne ud at man har halvdelen af tænderne tilbage halvdelen af håret halvdelen af livet om et par år er man afskåret fra at høre græshoppernes lyd medmindre man i tide indspiller den på bånd og senere kører den på halv hastighed man har lyst til at læne sig tilbage på de resultater man har i ryggen men ordinerer sig selv at se frem tidligere så man automatisk frem nu må man holde sin fremtid i form kan ikke længere trække på de resultater da dem man ville vise dem for enten er døde eller sjældent dukker op og bare det at ens ægtefælle eller datter med nænsom stemme tilbyder en en småkage kaster med et et nutidsblitz over den forgangne fortid såvel som den kommende begynder så småt at pønse på hvordan man skal undgå at dø mæt af dage og småkager her i reservatet.
- Benny Andersen (den skjald).
Håber du får en glædelig jul RM, og går udfra dine tæer skal skråle rundt om granen, til nålene synger på sidste vers, Md. Chantal… ;)
mvh Simon
Redigeret af Simon (23/12/2014 02:12)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#18973 - 27/12/2014 08:07
Re: Mellemrummet
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
|
|
Go'morgen igen, Simon
Så er jeg her igen, og nu med lidt mere plads på øverste etage :))
Så nu vil jeg passende fortsætte med Jac og det livsglade og livsbekræftende digt "Vi er fandme til", som jeg lovede at fortsætte og vende tilbage med :
smælde af fuld hals smælde af fuld hals,
forover ind i dit liv for overalt springer farver og identiteter frem i en overvældende glæde,
se de smukke kvinder marchere ned gennem gaderne med lyse råb til friheden,
og alle os forfængelige bag afspærringerne der sidder og rubricerer dem i virkeligheder der fortælles igen og igen,
for alting ændrer sig i disse nætter og spontaniteten bliver den eneste reelle virkelighed der også gør friheden til et syn,
af fuld hals synger vi og slår vores sommerhænder igennem parader af sinkende vinduesfag,
og her står vi så og pryder hinanden i venskaber mellem glasstykker og blodansamlinger,
vi føler vi er til som udvalgte genfødte når vi sødt indtager vore pladser blandt de vandrende i byens rå gader,
overalt fyldes gaderne og menneskemængderne er ikke til at skille ud fra de elskende par,
vi er fandme til vi er fandme til,
og jeg gider ikke fortabe mig i pudsigheder men slynger en vidde af mig omkring dine hofter,
og peger ud på alt det vi i dag skal vandre igennem før vi belejrer os endnu en nat med nuanceret fysisk leg,
vi går ind for verden vi går ind for verden,
man snuser rundt og iagttager og snart er man bare en del af alt det som man træder igennem,
og buskenes skarpe celleflader virker helt sørgmodigt glade når de igen får lov til at svippe til vejrs for at blive sig selv,
glas trædes nænsomt ned i jorden og så er der alligevel en og anden der stadig tror at kun menneskene spejler sig selv,
vi går ind for verden og strækker os selv for stædighed for at imødekomme denne udadvendte fylde.
F.P. Jac (fra "Jeg er fandme til", Swing 1979)
Morgenhilsner fra RoseMarie
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|