Hej RM..
Her i nytåret må der være lidt nyt, men inden Handkes strofer, lidt kendt fra én der tidløst fordyber sig tanketung i mange sind, en sommersvale i en barsk natur der betog ham, som den tar alt til sig, grusomt betagende:
Mismod
Er der opdrift et sted ved randen af Jordens bakker og skranter?
Er der et slip i tyngdekraften og depressionen,
en pause i tidens skubben og puffen, et hav som er rent –
et sprog som ikke er hadets og negationens
og dog kan bruges og dog er nøjagtigt?
Er der et sted beskærmet af glemsel, en morgen på vej
uintegreret i menneskers planer?
Må jeg
fra uge til uge for øvelsens og for lindringens skyld betænke
bier som summer azurberust over jordens blomsterbund,
fugle hvis brystspejle lyser af lyset fra bjergsøer og vadehav,
hvaler hvis rygge beskinnet af solen er paradisøer,
venner og viise tilbage fra rejse og tusindårsfravær,
kærlighed som ikke bestandigt elsker på andets bekostning –
gravitationens slip.
Ord som undfanget af andet end ord
hører sindsbevægelsen huden og stunden til
fugleskrig stormlyd formende hånd og sfærisk dybde,
en havvendt gavl som begynder at lyse mens jorden endnu er jordgrå,
figurationer af svingning og svæven –
- Thorkild Bjørnvig.
Bortsvævende ansigt!
Stenene for mine fødder bringer dig nærmere:
Fordybende mig i dem, bebyrder jeg os med dem.
- Handke.
mvh & god aftning under vandhatten..;)
Simon
P.s.: Ser i forbifarten et fad til ører komme springende ind i Mellemrummet, og helt uden at have løftet låget, her en tak på kredit..;)
Redigeret af Simon (03/01/2018 18:22)