Kære treram.
Der findes masser af mennesker, der ikke har psyke til at se døden (og dermed også livet) i øjnene. De kan heller ikke leve i utryghed om hvorfor de lever, men ønsker at få en forklaring, de kan holde sig til, og som giver deres liv mening.
Troen er for disse mennesker en mentalhygiejnisk proces, der giver dem den ro i sindet, som du og jeg har opnået af fornuftens vej. Men vi mennesker er jo forskellige af temperament, og ikke alle har evnen til at få enderne til at mødes gennem rationelle overvejelser. For disse mennesker er en eller anden form for religiøs tro en nødvendighed.
Tag som eksempel kampen om "Ungeren". Det var med garanti hverken fornuftige unge eller KFUM'er, der kastede sten mod politiet og øvede hærværk mod biler og forretninger. Det var rodløse unge, beherskede af ukontrollerede følelser. Når de nu ikke er i stand til at ræsonnere fornuftigt, så var det bedre for os alle hvis de sad i KFUM og sang gudelige sange.
Problemet er ikke at nogle mennesker har et behov for at tro. Problemet er når denne tro bliver misbrugt til at knægte andres frihed til at vælge deres egen forståelse af verden. Når man ikke kan respektere andres trosfrihed, fortjener man den ikke selv.
De fleste troende vil nok protestere imod, at du kalder deres tro for en narresut, men selv narresutter er at foretrække frem for en vrælende baby.
Så længe vi ikke har noget at sætte i stedet for troen, og som kan forstås af alle og få dem til at opføre sig besindigt - så længe vil vi have brug for religion. Men den bør aldrig have karakter af tvang eller påtrykning. Det skal bero på et frit valg.
Mvh
Ole Bjørn ;)
.