Go'aften Simon

Åh ja da, Tranströmer. Ord, musik og ordmusik ... og så Nobelprisen i levende live. Det er da kun til at juble over :)))

Selma nåede det jo altså også i levende live. Inger Christensen gjorde det ikke, heller ikke Astrid Lindgren og mange af de andre, som var helt på linje.

Tranströmer rører også mig helt inderst inde. Jeg har altid set og mærket hans digte som en mandlig pendant til Inger Christensen. Hendes requiem bli'r levende igen i hans præludium, og deraf bliver også faldskærmen et fælles delings- og øjepunkt.

Hans ... fra "Præludium"

"Opvågningen er et faldskærmsspring fra drømmen".


Hendes ... fra "Brev i april"


foldet ud som en faldskærm
af silke og stilhed,
en vifte af skiftet belysning



Smerten, skæbnen og et liv på trods har han dog helt tilfælles med Selma Lagerlöf. Ordene bliver både hans og hendes vej igennem smerten og afmægtigheden i livet, hvor det også bli'r til den konkrete overlevelse og overlevering til liv og genkendelse hos andre mennesker. Her bli'r ordene først virkelige og levende, flyvende og svævende, for så at lande på jorden midt i menneskelandet.


Med en udfoldet faldskærm
RoseMarie

Aften’ RM..

En artig lille klumme du dér fik skabt, hvad der fik mig til straks at genfinde en sløjfe omkring linjer med samme indre jubel: http://www.newyorker.com/books/page-turner/miracle-speech-the-poetry-of-tomas-transtromer

Linjerne herunder bærer overskriften:

Underskrifter

Jeg må træde
over den mørke tærskel.
En sal.
Det hvide dokument lyser.
Med mange skygger som bevæger sig.
Alle vil underskrive det.

Indtil lyset indhentede mig
og foldede tiden sammen.

*

Hans tankebilleder hænger jo i os som levende indtryk på alle sider af dammen, men er overalt privat eje, en grænseløs diskret stemme som mange føler behov for – en anerkendelse der overskrider enhver prisoverrækkelse. Der er nok næppe tvivl om at Inger Christensen havde sin egen plads i hans ”galleri”, han har givet lagt øret nøje til rette efter nyt fra sommerfugledalen:

I swim out in a trance
on the glittering dark water.
A steady note of a tuba comes in.
It’s a friend’s voice: “Take up your grave and walk.”

Gonattiden er inde, rigtig god weekend herfra ;)
Simon

Lidt flere lysbilleder fra skulptørens ekskursioner, en brøkdel af den fangede verden, som efterladte erindringsmotiver:

SKIPPERHISTORIE

Der er sneløse vinterdage hvor havet er i slægt
med bjergegne sammenkrøbet i grå fjerdragt,
et kort minut blåt, lange timer med bølger som blege
losser, forgæves søgende fæste i strandgruset.

En sådan dag går vragene vel op af havet og leder
efter deres reddere, bænket i byens larm, og druknede
besætninger blæser mod land, tyndere end piberøg.

(I nord går de rigtige losser, med hvæssede kløer
og drømmende øjne. I nord hvor dagen
bor i en grube både dag og nat.

Hvor den eneste overlevende må sidde
ved nordlysets ovn og lytte
til de ihjelfrosnes musik.)

*

I DEN BRUSENDE STÆVN ER DER HVILE

En vintermorgen fornemmes det hvordan denne jord
ruller sig frem. Mod husets vægge
smælder et vindstød
fra det skjulte.

Omflydt af bevægelse: stilhedens telt.
Og det hemmelige ror i trækfugleflokken.
Af vintermørket
stiger et tremolo

fra skjulte instrumenter. Det er som at stå
under sommerens høje lind, med titusind
insektvingers
drøn over sit hoved.

*

MIDVINTER

Et blåt skær
strømmer ud fra mit tøj.
Midvinter.
Klirrende tamburiner af is.
Jeg lukker øjnene.
Der er en lydløs verden
der er en sprække
hvor døde
smugles over grænsen.

- Tomas Tranströmer.

mvh
Simon

P.s.: Nissenullerierne må naturligvis ikke glemmes, da det nu engang er højtid for nullermænd/koner & nissebørn:

http://www.nissenuller.dk/31188052

mvh
Simon

Et skriv i natten til nissen på grisen :)))

Jeg skulle lige til at spørge efter nissenullerierne, og så linker du lige ind i nissenullernes verden ... og jeg takker glad og nisseligt med en rigtig go'nathistorie af H.C. Andersen :))

http://visitandersen.dk/nissen-og-madammen/

Sov godt og drøm dig ind i nisselandet
RoseMarie