Var lidt i tvivl om, hvor jeg kunne sætte dette indlæg ind, men da det handler om, hvordan vi behandler de svageste, må det være her.:

Hvad tænker I mon om den måde, vi efterhånden behandler vore medskabninger, dyrene på?

P.t. får jeg mange mails fra bl.a. "Burhønsenes befrielsesfront" ... og ja, man kan smile lidt over navnet, men tro mig: Der ér ikke noget at grine over - snarere tvært i mod kan det få tårer frem, når man ser, hvordan vi mennesker er nået til at behandle levende væsener på. ...

HVORDAN ER DET DOG KOMMET SÅ VIDT?

Kan vi bare stiltiende finde os i en udvikling, som plager livet af vore medskabninger, eller er vi dog ikke så bevidste om ethvert livs hellighed, at vi må kunne forlange af vores politikere, at de giver regler, som får hønsefarmerne til at rette ind og respektere livet hos de dyr, som er i deres varetægt?

Så hellere nøjes med de halve antal æg fremover og have en god samvittighed end spare ussel mammon ved at købe æg, som er fremstillet under forhold, hvor én høne ikke har mere plads, end et A4 ark?

Der findes nu mulighed for at opkøbe burhøns fra deres kummerlige vilkår, men det giver vel bare hønseriejerne endnu en mulighed for at tjene penge ... som de så kan bruge til at købe nye høns og plage livet af. ...

KAN VI VÆRE DET BEKENDT?

Jeg tænker NEJ, men ét er, at jeg ikke køber burhønseæg, men de indgår jo i alle produkter i industrien i dag, så indirekte køber jeg dem jo alligevel. ...

DET GØR MIG ONDT at opleve menneskelig griskhed således tage overhånd.

Måske vil nogen forsvare burhønseindustrien, men jeg vil forbeholde mig min ret til fortsat at tale den imod. ...

ER DU MON ENIG?

Er vi ikke et så rigt land, at vi kan betale det, som det koster for at dyrene kan siges at have haft et ordentligt liv?

Kan huske en tid som barn, hvor det at "holde høns" betød både gode æg ... og fascination og glæde ved at betragte dem i hønsegården. ...

Da vore børn var små - og vi boede i parcelhus, købte vi 1 brun og 1 hvid høne, og det gav børnene stor glæde at have dem. ...

Da vores datter, som i dag er 49 - i sin og mandens parcelhus købte nogle gode æglæggere var deres yngste bare 4 år gammel. Jeg husker ham endnu siddende på en taburet og fascineret kigge på hønselivet.

... En dag husker jeg, at han var blevet uenig med sin mor, og som følge heraf havde han bestemt sig til at flytte hjemmefra. ...

Han marcherede ind og meddelte hende, at nu flyttede han ... og så tilføjede han, for at det virkelig skulle gøre ondt: "Og du kan tro, at jeg tager hønsene med!" ...



Udvikling er nok nødvendig, men den går sørme ikke altid i den positive retning, tænker jeg bare ...



M.v.h.
Zenia

Tanker, som vist godt kan høre hjemme under emnet her. ...

Spørgsmålet, som jeg tumler med og gerne vil høre andres mening om:

Hvad er mest humant, når det kommer til aflivning af dyr?

Først beder jeg om, at vi ser helt bort fra holdninger, som er religiøst funderede, inden vi kigger på spørgsmålet: Slagtning.

Indgangsvinklen skal altså udelukkende være, at dyrene bør aflives så humant som overhovedet muligt. ...

Jeg ved for lidt om de dele, men en t.v. udsendelse, som viste hvordan man slagtede kyllinger i en storindustri, fik mig til at ligge søvnløs om natten, og spørgsmålet kom igen og igen tilbage: "Kan vi virkelig være bekendt at behandle andre levende væsener sådan?"

m.v.h.
Zenia

Hej Zenia..

Måske der på YT ligger en optagelse af hvordan fjerkræ i grunden behandles, hvor et sådant selvsyn muligvis kunne understøtte en forståelig harme?

Jeg ville tidligere ha' givet dit indlæg en tommel op, den får du så nu, for det er ret usmageligt som de stakkels fugle behandles. Idet hele taget synes jeg det virker som om fødevarer behandles med kun økonomisk interesse, og det viser måske netop problemet med den grådige fødevareindustri.
Har man fx. oplevet hvordan gæs lever pumpes op alene for at tilfredsstille et marked af delikatesser, ja...det er ikke noget kønt syn!
Hvordan aflivning bør ske er et godt spørgsmål, det burde jo ske hurtigst og mest "humant" - dette med fx. at bløde ihjel, får det jo til at løbe koldt ned ad ryggen. For mit eget vedk. tilstræber jeg i stigende grad fravær af kød, måden grisene behandles på, ka' jeg fx. ikke udstå. Så der er en genopbygning af en vegetar her - eller som Treram ville sige, en "ateistisk spisevane" ;).

mvh
Simon

Hej Zenia.
Jeg forstår meget godt dine bekymringer for vores pelsklädte eller fjedrede "venner" som de er, til de skal slagtes og fortäres.
Her i Sverige bliver köerne og også grisene lukket ud på markerne når temperaturen er iorden, det er et kämpe show når köerne springer rundt på markerne som var de små börn med yverne klaskende fra side til side, köerne hopper så höjt som nästen skulle tro var umuligt.
Gårderne reklamerer med når de sätter dyrene på gräs og mange mennesker kommer og nyder dyrernes forårsgläder og kåde lege.

Dette er vist ikke noget man ser i Danmark,der gider bonden ikke have dyrene på gräs, selv om det minimerer hans daglige arbejde, med at fodre dyrene og göre rent i båsene, jeg forstår det ikke.

Nu vil du ikke snakke om det religiöse islät, men det er ikke meningen at vi skal finde os i at nogle muslimer skal stå og hidkalde Allah over maden vi danske skal spise, samtidigt med at der betales til den islamitiske organisation for hvert dyr der slagtes, desuden har mange sydeuropäiske lande hvor vi også får meget köd ikke krav om at dyrene skal väre bedövede inden de slagtes ( så kan de ikke höre imamen´s jamren) sä vi får köd vi slet ikke önsker at sätte tänderne i.

Jeg er tät på at blive vegetar og specielt nu hvor man oplever hvor elendigt mange dyr i virkeligheden har det.

Ville egentlig bare SÅ gerne vide, hvilken slagtemetode, som må anses for at være mest human.

Helt og holdent fri af religiøse overvejelser, altså KUN rent menneskelige.

Mon du Arne har en mening her fra din tid som dyrlæge?

Husker, at jeg engang var til et foredrag omkring den måde, kyllinger i stordrift levede og døde på. ... Essensen af foredraget var, at den megen stress, de var udsat for, gik over i os, når vi spiste dem. ...

Vel endnu en grund til at opføre os ordentligt overfor vore medskabninger?

M.v.h.
Zenia