Hej i natten, RM..

"Selv på denne triste dag med afskedstale fra nok den mest sympatiske og banebrydende præsident, USA har haft, må vi ha' lidt januarsol til lys og glæde og som en tak og hyldest til Obama."

- Er af flere grunde enig. Mange rep./dem. er enige om at Obama viste sig at blive en fremragende præsident, hvor økonomiske og menneskelige hensyn langt på vej blev genforenet. Det er også kløften man i begge lejre frygter vil udvides, at mennesker kun vil være forenet i et system af ejerskaber, en økonomisk struktur kun omkranset af demokratiske frihedsbegreber, hvor de sociale hensyn står i vejen for drømme om ubegrænset merværdi. Grådigheden skaber overalt kolossale problemer, og den blir ikke mindre af at placere grådige pengemænd i politiske positioner ...

Jeg forestiller mig at mange amerikanere savner folk som ham her, fra hvem sangen her så ku' være en ironisk morsomhed i anledning af det nye skifte: https://www.youtube.com/watch?v=0qSkASy-ofE

mvh
Simon

Et nostalgisk gensyn med en varm musikalsk familie, hvis musik leverer en vedvarende glæde:
https://www.youtube.com/watch?v=kpw8EBiBQ5I
https://www.youtube.com/watch?v=wWg6LeBhC8M

mvh
Simon

Morgenmusik for fødder der vil danse ud af sengen, nøjagtig som i 1978: https://www.youtube.com/watch?v=VdsPft_uaNg

mvh
Simon

Hej Simon

Øj, et slaraffenland af alt godt fra fortiden i ord og lyd ... ren kræs til morgenkaffen i lyset fra en solstråle :))

Savage Rose, Black Angel og deres skønne hjem med masser af sjæl og personlighed ... og så deres samspil, sådan rent bogstaveligt i musikken, i passionen, i livsværdierne ... og også i sneen og legen :))

Nu til et par nye navne her i mellemrummet, der taler lidt sammen med nostalgien og roserne ...


En stille latter

Billedet tiltaler mig
så jeg må smile:
oprøret
vel at mærke det indre,
som påhængsmotor
til min lille båd
nærmest en pram!

En stille latter
så længe efter
ved mindet om en tid,
da mit skrøbelige fartøj
anvendtes som trojansk hest
til stor forundring
for fjenden.

***

Selvfølgelig hører det med,
at jeg lyttede til ledsagemusikken
og alle ordene, vekslende
mellem kommandoer, sagte sange,
jubel eller nødråb.
Selvfølgelig hører det med,
at jeg skrev digte.

Skrev jeg mit liv?
Var det det, jeg gjorde,
det, jeg nu i min tilstand
mellem ikke-liv og ikke-død
ser i glimt
som fugle, der højt oppe, langt borte
flyver forbi?

Himlen dækkes af fugle,
fugleflokke af ord,
både de skrevne
og dem, jeg aldrig fangede,
de alt for store, de alt for små,
de alt for onde
til at skjules i kode.

Selvfølgelig hører det med,
at jeg skrev digte,
ligesom det hører med,
at jeg ikke skrev alt.

Birthe Arnbak fra Skyggesang


De lange horn fortoner sig
og synker med den glemte dal
under os skifter landskabet
til vejnet, der strømmer i lange
baner af lys

Strålekastere fejer ind
over byer, rockkoncerter og
scener med farvet røg

Metallica
The Hungry Ghosts
jernet med hager af gotisk skrift

Bomber i Europa
Kernevåben i Stillehavet
Asiens flammekastere
Mellemøstens krigere, fulde af had
Hakker og spader i Afrika
og i Sydamerika
parterer de frugten af kvinders nød
med macheter!

Sky for solen
mørke midt på dagen
græshoppesværmen
ribber bøndernes afgrøder
i umættelig rasen
falder som blodregn, pest
og bylders nød

***

Her er et helt mausolæum
med lyrefugl og græske urner
med barnets sølvsko
og fruens portræt
i glas og ramme

Her er en niche
en due

en himmel af sten
de malede dukker

Navne forvitrer under urterne
blir til pulver igen
i forgyldningen
drysser som flager
fra korsets lange arme

Han taler med blæst i stemmen
kranium indsyet i stjerner:

o, tiders mørnede flagdug
o, sorte sejl i strædet

Armenes møllesving og
styrtflugt mod havet!


***


Lidt efter banker det på ruden
jeg kigger op fra bogen
jeg sov vist lidt i teksten

Det er hende
Hanne står i sine gummistøvler
trøjen trevler op i kanten
håret sidder med et spænde
hun har jord på kinden
og en plantesaks i hånden

Jeg løfter haspen af
slår vinduet op
for Rosa Mundi

Hun tysser
med en finger op min læbe

jeg siger ikke mer.

Ib Michael fra Rosa Mundi


Glade hilsner lige midt i januarsolens stråler
RoseMarie

Ohøj natten, RM..

Åh ja!...apropos de "smilende billeder" er der nu ikke meget der ka' få humøret til med et swush at slå knoppen helt af flagstangen som As you like it, Charlie Brown – her får Charlie (som lige er blevet mindet om, hvad han er de øvrige 364 dage) råd og vejledning af en stålsat Lucy…

- You know what the whole trouble with you is Charlie Brown?
- No, and I don’t want to know! Leave me alone!
- The whole trouble with you is you won’t listen to what the whole trouble with you is!
…you need me to point out your faults Charlie Brown…it’s for your own good…
Besides, I can do it for you better than anyone else…my system is unique!
- What’s so unique about it?
- I’ve put all your faults on slides so we can project them on a screen!
- Oh good grief!
- Easy, easy..this is only the beginning!
- Aaugh!


Vi ved jo alle, at intet trænger så meget til at blive forbedret som andre folks vaner, det er her Lucy med ynde viser vor egen - så man ler lidt fortabt når man gentager den..;)



mvh
Simon
P.s.: En af de mest slående forskelle mellem en kat og en løgn er jo, at katten kun har ni liv..

Jeg er enig, det er en fed cd - selv om det mest er deres ældre musik jeg hører. Ja, de var gode sammen, de to...dejlige mennesker ;)
Jeg har ikke læst Rosa Mundi, så det var jo en god anledning. Jeg nød hans trilogi, og husker tydeligt min begejstring over Rejsen Tilbage, som i mine øjne hører til blandt fantastiske fortællinger - og tristes over Troels Kløvedals sygdom.